Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pigtraadshegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indseende fra Luften. Man maa skelne mellem to
Hovedformer: faste og transportable
Hegn, inden for hvilke der atter findes flere
forskellige Typer. Hovedtypen mellem de
faste Hegn er det egl. P., der i sig selv har en
vis Udstrækning (2—3 m) i Dybden, idet det
bestaar af 2 Rækker nedrammede, nedgravede
ell. nedskruede Træ- ell. Jernpæle, af hvilke
dog kun de sidstnævnte kan være indrettede til
at skrues ned i Jorden, og som i saa Fald er
dannede af c. 15 mm tykke Rundjernsstænger,
der er snoet som en Proptrækker paa den
nederste Del. Pælene anbringes med c. 2 m
Mellemrum i Rækkerne og saaledes, at Pælene i
den ene Række staar ud for Mellemrummene i
den anden Række. Traaden trækkes i Alm.
saaledes, at der
saavel paa
Forsiden som
paa Bagsiden
af Hegnet,
der gøres c.
1 m højt,
kommer 3—4
parallelle,
vandrette
Traade jævnt
fordelt i
Højden, medens
der mellem
Pælene i de 2
Rækker
trækkes hældende
og hinanden
krydsende
Traade i
lodrette Planer.
En anden og
særlig af Tyskerne anvendt Type er
Pigtraadsgærdet (Fig. 1), der kun bestaar
af en enkelt Række Pæle afstivede til begge
Sider af Rækken ved Hjælp af Barduner af
svær glat Traad, der ved Fodenden fæstes til
smaa nedrammede Pløkke. Traaden anbringes
dels paa Pælene som vandrette og krydsende
Traade og dels som vandrette Traade paa
Bardunerne. Baade Hegnene og Gærderne opstilles
i fl. Rækker bag hinanden med større eller
mindre Mellemrum og ofte med et
uregelmæssigt Grundrids saaledes, at de enkelte Hegn ell.
Gærder krydser hinanden. Herved opstaar
Hindringsbælter, hvis Dybde helst maa være
20—30 m for at faa tilstrækkelig Hindringsevne,
men som ofte naar op paa en Dybde af 50 m
ell. mere. Bælternes bagerste Kant lægges gerne
20—30 m fra Skyttegravene, for at man fra
disse kan naa Bagkanten af Bæltet med
Haandgranater, medens Afstanden fra Skyttegravene
til Forkanten af Bæltet gerne skal være mindst
50 m, for at Angriberen ikke herfra skal kunne
kaste Haandgranater ned i Gravene. Forsvaret
af saadan et Pigtraadsbælte foregaar i
Hovedsagen ved Hjælp af Maskin- eller Rekylgeværer,
der opstilles bag Bæltet paa saadanne Steder,
hvorfra der kan faas flankerende Ild langs de
enkelte Hegn ell. Gærder. Af mere særlige
Typer skal nævnes Snubletraaden, der
bestaar af en enkelt som oftest glat Traad, der
udspændes paa lave Pæle tæt hen over
Jordoverfladen enten selvstændigt i flere Rækker
ell. ofte i Forbindelse med de ovenfor nævnte
Hindringer, og Traadslyngen (Fig. 2), der
dannes af et Stykke c. 1,5 m lang, glat Traad,
som med sin ene Ende ved Hjælp af Kramper
fæstes til en kort nedrammet Pæl, medens den
anden Ende med et lille af Tampen dannet Øje
glider paa den faste Part saaledes, at der
opstaar en c. 0,40 m stor Slynge. I Alm. sættes 3
Slynger paa hver Pæl, og disse anbringes i
uregelmæssige Rækker med c. 1 m Afstand
mellem Pælene. Til en Bataillons Front regner
man i Tyskland, at der vil medgaa c. 5000
løbende m Pigtraadsgærde og c. 6500 m2
Snubletraad i Bælter paa c. 6 m Dybde. De
transportable Hegn er bestemte til hurtig at
lukke de Gennemgange, som ofte er nødvendige i
Pigtraadshegnene ell. paa andre Steder, hvor
en Spærring hurtig skal tilvejebringes, og
anvendes i øvrigt ogsaa under Forhold, hvor
Tiden ikke har tilladt at tilvejebringe en egl.
Hindring, f. Eks. i Forsvaret, hvor tidligere Hegn
er skudt ned, ell. i Angrebet for straks at kunne
skabe nogen Beskyttelse for en taget Stilling.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
