Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 148 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pigtraadshegn - Pigæble - Pihl, Abraham - Pihl, Carl Abraham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man skelner mellem Spanske Ryttere,
Traadvalser og
Harmonikatraadvalser. De spanske Ryttere (Fig. 3) er 2—3 m
lange og bestaar af en lang Træ- ell. Jernbom,
der for begge Ender er forsynet med et firarmet
Kryds dannet af 1,5—2,0 m lange Træ- ell.
Jernfjedre, hvorefter der er udspændt Pigtraad
saavel paa Krydsene som mellem disse.
Traadvalsen (Fig. 4) er c. 3 m lang og bestaar af en
Række af svær glat Traad dannede Ringe c.
1 m i Diameter, indbyrdes forbundne med
Pigtraad. Harmonikatraadvalsen (Fig. 5) er særlig
bestemt til at medføres af en Angriber i det
ovf. omtalte Tilfælde; den er bygget paa noget
lgn. Maade som Traadvalsen, men indrettet til
at skyde sammen saaledes, at den let kan
transporteres. Ført frem til det Sted, hvor den skal
bruges, trækkes den ud og fæstes til Jorden
med nogle i Valsen anbragte Skruepæle. Valsen
vejer c. 10 kg og er i udtrukket Stand c. 15 m
lang, men kun c. 0,75 m i Diameter, hvorfor der
i Alm. anvendes 2 Lag saaledes, at der i det
nederste Lag lægges 2 Valser Side om Side og
derover en tredie Valse.
Sch. P.

Fig. 5.

Pigæble, se Datura.

Pihl, Abraham, norsk Præst og
Astronom, f. 3. Oktbr 1756 i Gausdal, d. 20. Maj 1821
i Vang i Hedemarken, blev efter at have
fuldendt det teologiske Studium 1783 Sognepræst til
Lund og Flekkefjord og 1789 til Vang. Fra 1785
var P. astron. Observator i Norge og udførte
som saadan efter Regeringens Opfordring geogr.
Stedsbestemmelser saavel inde i Landet som
ude paa Kysten. Foruden Astronomi syslede P.
med Urmagerkunsten, som han skal have
skrevet et større Arbejde om, konstruerede
Pendulure, forarbejdede Termometre,
Elektricermaskiner o. s. v.
J. Fr. S.

Pihl, Carl Abraham, norsk
Jernbanedirektør, f. i Stavanger 16. Jan. 1825, d. 14.
Septbr 1897. P. gennemgik 1841—44 den
Chalmer’ske Sløjdskole i Göteborg og rejste derpaa
til England, hvor han bl. a. i 2 Aar havde
Ansættelse paa den berømte Robert Stephenson’s
Kontor og senere arbejdede som Konstruktør og
Arbejdschef ved Jernbaneanlæg i Suffolk. Han
kom 1850 tilbage til Norge og blev, efter en Tid
at have været i Statens Vejvæsen, Sektionschef
ved Anlægget af Norsk Hovedjernbane. Efter et
kort Ophold i England (1854) var han en Tid
beskæftiget dels ved Bygningen af
Skien-Kanalen og dels som Amtsingeniør i Akershus.
1856—57 udførte han Undersøgelserne for Anlæg af
en Jernbane fra Hamar til Elverum og
overdroges derpaa at lede Forberedelserne for
Jernbaneanlægget Lillestrøm—Charlottenberg,
hvorefter han lidt efter lidt overtog den tekn.
Ledelse ogsaa af de øvrige norske Jernbaneanlæg.
1865 blev der oprettet et særskilt
Jernbanedirektørembede for den øverste Ledelse af Norges
Jernbanebygning, der tidligere havde
underligget Ingeniørbrigaden. P. blev samtidig
konstitueret i denne Stilling og indehavde den til 1.
Apr. 1883, da han ved Omorganisationen af de
norske Statsbaners Administration blev
Direktør for
Baneafdelingen i den
nyoprettede
Centralstyrelse. Som saadan
stod han til sin Død.

P. har haft stor
Bet. for det norske
Jernbanevæsens
Udvikling. Udrustet
med gode Evner og
stor praktisk
Erfaring kom han til
Norge paa en Tid,
da der kun fandtes faa videnskabelig
uddannede Ingeniører i Landet, blev omtr. straks
sat i ledende Stilling ved Jernbaneanlæggene og
beholdt denne gennem en Aarrække. Han havde
tidlig indset, at skulde de i Norge opstaaede
Krav paa Jernbaner kunne imødekommes i
nogen Udstrækning under de daværende smaa
Forhold, maatte Banerne fremfor alt bygges
billige og med tarveligt Udstyr. Herved lededes
ban ind paa Tanken om Anvendelse af en
mindre Sporvidde end den ved Hovedbanen
anvendte (nu saakaldte normale) paa 1,435 m. Han
fæstede sig ved den senere saakaldte smalle
Sporvidde paa 3′ 6″ eng. (1,067 m) og
konstruerede Materiellet for Baner med denne Sporvidde,
hvis Brugbarhed i Alm. og spc. Berettigelse
under de norske Forhold han senere søgte at
hævde i Debatter og i Pressen. Hans
smalsporede System blev i Norge antaget for alle Baner,
der ikke stod i direkte Forbindelse med Sverige,
og muliggjorde den store Jernbanebygning i
1860—80’erne. Mod det smalle Spor fremstod der
imidlertid lidt efter lidt en Opposition, der bl. a.
fremholdt, at den mindre Sporvidde vel var
tilstrækkelig paa lokale Baner med liden Trafik,
men derimod ikke burde anvendes i Færdselens
Hovedruter. Kampen om Sporbredden blev
særlig haard 1875—76 under Forberedelserne til
Anlægget af den 58 km lange Forbindelsesbane
mellem den bredsporede Hovedbane og den
smalsporede Rørosbane. Banen blev bredsporet.
Sporviddespørgsmaalet spillede senere en
fremtrædende Rolle ved omtr. alle Jernbaneanlæg i
Norge, ved hvilke imidlertid Normalsporet mere
og mere kom til Anvendelse. Efter
Stortingets Beslutning af 2. Juni 1898, hvorefter Banen
mellem Kria og Bergen, der opr. og lige til 1897
var forudsat smalsporet, skulde bygges med den
normale Sporvidde, vil P.’s smalsporede
System næppe blive anvendt ved Anlæg af
Stambaner i Norge, men være henvist væsentlig til
Kyst- og lokale Indlandsbaner. P.’s smalsporede
System blev i Aarenes Løb studeret af udsendte
Ingeniører og Jernbanekommissioner fra
fremmede Lande og gjorde hans Navn kendt ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>