- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
151

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pikter - Piktervold - Piktografi - Pikul - Pikør - Pil (til Buer) - Pil (mat.) - Pil (Træ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pikter, d. s. s. Picter.

Piktervold, d. s. s. Hadrians Vold.

Piktografi (lat.-gr. af pictum, malet,
skrevet, og grapho, skriver), Art Skrift, bestaaende
af Afb. af synlige Genstande, ofte indbyrdes
forbundne med Linier o. l. for at antyde, i hvad
Forbindelse Genstandene ell. det, de udtrykker,
staar med hinanden. En saadan Skrift anvendes
af Indianerne i Nordamerika, men for
udenforstaaende er Betydningen ikke let at udgrunde.
En mere udviklet P., men som dog maa
henføres til samme Klasse som Indianernes P.,
fandtes hos de gl. Mexikanere, hos Maja-Folket og
paa Yukatan. En Art P. ses ogsaa anvendt paa
nogle Mindesmærker paa Paaskeøen.
V. S.

Pikul, se Pikol.

Pikør, Rytter, der under Parforcejagt har
til Opgave at føre Hundene og holde dem
sammen paa det rigtige Spor. Er Meuten stor,
behøver man fl. P., der i saa Fald staar under
en Overpikør. Til P. svarer det eng. Whip, til
Overpikør Huntsman.
(C. G. B.). O. P.

Pil, bestaar af en lille Od, der tillige kan
være forsynet med Modhager, og et Skaft, der
enten er af slankt, rundt Træ ell. er et stærkt,
tyndt Rør, i den bageste Ende forsynet med
Styreflige af Træ, Læder ell. Fjer. I den
nederste Ende har den i Reglen et Hak for
Buestrengen samt undertiden Indsnit, for at Fingrene
ikke skal glide af, naar P. føres tilbage med
Buestrengen for at afskydes. P. kan være af
forsk. Længde efter deres Formaal. Den mest
bekendte P. var den berømte eng. Bueskyttes
af c. 1 m’s Længde (se i øvrigt Langbue).
Odden har i Tidernes Løb været af meget forsk.
Materiale lige fra Ben og Flint i Oldtiden til
Jern og Staal i Middelalderen. Foruden at være
forsynet med Modhager kan Odden have andre
Former. Den kan være halvmaaneformet, skarp
indvendig for at kunne overskære Hestes Haser
ved Skuddet, den kan være ganske stump og
flad i Enden, f. Eks. til Fuglejagt, hvor man
kun vil dræbe Byttet ell. bedøve det, men ikke
beskadige det, ell. den kan have dobbelt Spids,
som det hos de Vilde den Dag i Dag bruges til
Fiskejagt. Endvidere havdes Brandpilen, der
altid var forsynet med Modhager for at blive
hængende i Træ, Straatag e. l., og som neden for
Odden var forsynet med brændbare Sager som
tjæret Værk med Harpiks, hvori tændtes Ild
inden Afskydningen.
C. H.

Pil (mat.) kaldes ved Cirkelen det Stykke af
Diameteren vinkelret paa en Korde, der
afskæres mellem Korden og Buen.
Chr. C.

Pil (Salix L.), Slægt af Pilefamilien, Træer
ell. Buske ofte med skøre Grene. Kun de
sidestillede Knopper udvikles, Endeknopperne gaar
til Grunde; der findes i hver Knop kun eet
Knopskæl, der bærer to Køle og er
sammenvokset af to Skæl. Bladene er liniedannede,
lancetdannede, elliptiske, ægdannede ell. kredsrunde
og gerne savtakkede; de har en kort Stilk og
mere ell. mindre udviklede Akselblade.
Raklernes Dækskæl er helrandede, ofte 2-farvede og
mere ell. mindre stærkt behaarede; inden
Raklernes fulde Udfoldelse er de helt omgivne af
en hvidlig ei. graalig »Pels« (de kaldes alm.
»Gæslinger«). I Blomsterne, der er nøgne,
findes som Regel kun 1 ell. 2 Kirtler, der
udskiller Honning. Hanblomsterne har oftest kun faa
Støvdragere, Hunblomsterne en kegleformet
Frugtknude med Griffel, der dog ogsaa kan
mangle, og 2 Ar, der atter kan være delte.
Bestøvningen sker ved Insekter, der lokkes af
den rigelige Honningudskillelse; Hanraklernes
tæt stillede og stærkt gule Samling Støvdragere
tjener til Vejledning for Bierne o. a. Insekter;
meget ofte er Raklerne udviklede inden
Løvspring (særlig i tempererede Egne). Omtr. 160
Arter og talrige Bastarder; Arterne er
vanskelige at adskille. I Danmark og Norge findes et
ikke ringe Antal, dels oprindelige, dels plantede;
de fleste nævnes nedenfor og kan ordnes i flg.
Grupper og Undergrupper.

A) I Hanblomsterne findes 2 Honningkirtler
og 2—fl. Støvdragere. I. Træer ell. høje Buske,
der blomstrer omtr. samtidig med Løvspring ell.
efter dette (i Maj). Dækskællene er ensfarvede.
De 2 førstnævnte Arter har i Beg. klæbrige
Blade og 2 Kirtler ogsaa i Hunblomsterne.
Femhannet P., norsk Istervidje (S.
pentandra
L.), er en stor Busk ell. et lille Træ med
brungule ell. rødlige Grene, bredt elliptiske,
blanke og glatte Blade, der ved Pladens Grund
bærer smaa Kirtler. Ofte findes 5 Støvdragere.
Hunraklerne bliver siddende Vinteren over. Alm.
paa fugtige St. i Danmark og Norge (til
Hammerfest). Skør P. (S. fragilis L.), Træ med
næsten retvinklet udspærrede og i Vinkelen
meget skøre Grene, der er gulgrønne ell. brunlige
af Farve. Bladene er bredt lancetdannede, langt
tilspidsede, glatte, gulgrønne og paa Undersiden
graa. 2 Støvdragere. Skør P. ell. Knækpil
findes ikke sjælden i Danmark, men kun
plantet, især nær Byer; i Norge er den ogsaa
plantet mange St. (til Beitstaden). De 3 flg. Arter
har ikke klæbrige Blade og kun 1 Kirtel i
Hunblomsterne. Hvid P. ell. Sølv-P. (S. alba L),
Træ med oprette og i ung Tilstand graafiltede,
om Vinteren mørkerøde Grene. Bladene er smalt
lancetdannede, og paa begge Sider, men især
paa Undersiden, tiltrykt-silkehaarede;
Akselbladene mangler ell. er smaa. Raklerne er
krummede; Kapselen næsten siddende. I Danmark og
Norge er Hvid P. alm. plantet i Haver, langs
Gærder o. l. St.; den stammer vistnok fra
Kaukasus-Landene. En Form: Gul P. (S. vitellina
Koch) med blommegule Grene findes hyppig
plantet i begge Lande. Mandel-P. (S.
amygdalina
L., S. triandra L.), Busk ell. Træ med
kantet-furede, gulbrune Grene og lancetdannede,
glatte og paa Undersiden blaagraa Blade, der
har store, halvt hjertedannede Akselblade. 3
Støvdragere. Sjælden vildtvoksende i Danmark,
men hist og her plantet; i Norge forekommer
den ved Elvebredder i det østlige. Sørge-P.
(S. babylonica L., S. pendula Moench), Træ med
hængende Grene og meget smalle Blade, der er
blaagraa paa Undersiden. Den stammer fra
Kina og Japan (ikke fra Babylon; den i David’s
Salmer, Kap. 137, Vers 2 omtalte er en Asp,
Populus euphratica Oliv.), men plantes og er
haardfør i Danmark og det sydligste Norge.
Plantet paa Napoleon’s Grav; deraf Navnet
Napoleons-P. — II. Smaa krybende Buske,
arktiske ell. arktisk-alpine: Fjeldmo (S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free