- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pil (Træ) - Pilar, Villa del - Pilarer - Pilaster - Pilâtre de Rozier, Jean François - Pilatus, Pontius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2 Arter, filtede; deres Stilke er 2—4 Gange
længere end Kirtelen. Meget alm. i Danmark i
Moser og paa fugtige Steder; ligeledes i det
østlige Norge; den kaldes ogsaa Graavidje,
Vidje-P. ell. Selje-P. (S. caprea L., Fig. 2
og 4), har glatte Grene og Knopskæl; og Bladene
er bredt elliptiske ell. ovale. Kapslernes Stilke
er 4—5 Gange længere end Stilken. Alm. i
Danmark i Skove, Krat og Moser; ligeledes i Norge.
Som foregaaende blomstrer den i Apr.—Maj.
Den kaldes ogsaa Palme-P., fordi Katolikker
(i Tyskland og England) benytter blomstrende
Grene af den ved Gudstjenesten Palmesøndag
som Erstatning for Palmer. Øret P. (S. aurita
L., Fig. 3) er mindre end de to foregaaende og
har glatte Grene og Knopper; Bladene er
omvendt ægdannede, med en kort, tilbagebøjet
Spids. Dækskællene er i Spidsen rustbrune (hos
de to foregaaende sortbrune). Kapslernes Stilke
er 2—3 Gange længere end Kirtlen. Alm. i
Danmark og Norge i Krat, Moser o. a. fugtige
Steder.

Foruden de nævnte Arter, der alle kan
variere stærkt, forekommer og plantes en stor Del
Bastarder, hvoraf nogle skal fremhæves: Grøn
P.
(S. fragilis X alba), Lancetbladet P.
(P. viminalis X caprea) og Glans-P. (S.
pentandra
X fragilis); de maa udelukkende
formeres ved Stiklinger.

P. finder en ikke ringe Anvendelse. I
Skovbruget spiller Arterne ingen ell. kun en ringe
Rolle, men flere Arter og Bastarder plantes
meget alm. langs Veje og Hegn. Til Kurvevidjer
og Baand benyttes de unge Grene af flere Arter
i stor Maalestok, saaledes især Baand-P.,
Purpur-P., Mandel-P., Rød P. (en Bastard mellem
Purpur-P. og Baand-P.), Kaspisk P. o. a. Se
Piledyrkning. Veddet af P. er lidet
holdbart, men kan dog af visse Arter, saaledes
Seljepil, hvis Ved er rødt, Hvid P., hvis Ved er
hvidt, benyttes til Snedkerarbejde. Barken
indeholder hos mange Arter foruden Garvestoffer
ogsaa bitre Stoffer, f. Eks. Salicin, som
bevirker, at de unge Grene, f. Eks. af Purpur-P.,
ikke ædes af Kreaturerne; Barken har fundet
nogen Anvendelse baade til Garvning og
Fremstilling af Salicylsyre. P. har spillet en ikke
ringe Rolle i forsk. overtroiske Forestillinger (se
herom H. A. Feilberg i »Haven« [1901]).

P. optræder med Sikkerhed i
Tertiærperioden, sandsynligvis allerede i Kridtperioden.
Arterne fra det ældste Tertiær minder om
afrikanske og indiske Former, medens de miocene
og pliocene Arter staar nærmest Skør P. og
Mandel P. I Nordeuropas senglaciale
Ferskvandsdannelser optræder de ovenf. nævnte
arktiske Salix herbacea, S. polaris, S. reticulata
samt en S. phylicifolia lgn. Art. I rostglacial og
interglacial Tørv findes ofte Pileblade; de alm.
Arter er S. aurita, S. caprea og S. cinerea.
A. M.

Pilar, Villa del [’wilja-ðæl-], tidligere
Nembucú, By i Paraguay ved Rio Paraguay over
for Rio Bermejos Munding. 10000 Indb.
M. V.

Pilarer (sp.), Hjælpemiddel ved Dressur af
Rideheste. P. bestaar af 2 Piller med et Par
Skridts indbyrdes Afstand. Paa Pillerne, omtr. i
Højde med Hestens Hoved, er fæstet Tøjler, hvis
tanden Ende anbringes i Mundbidets Ringe.
Dressøren stiller sig bag Hesten med en lang
Ridepisk i hver Haand. Ved lempelig Berøring med
Piskene bringer han Hesten til at gaa frem,
indtil Tøjlerne strammes, og dernæst til at føre
Bagbenene langt ind under sig. Dels ved denne
Manøvre, dels ved særlige Øvelser, f. Eks.
Piaffer (Trav paa Stedet), som han lader Hesten
udføre i den omtalte Stilling, opnaar han en
betydelig Udvikling af Hestens Bagmuskulatur
og af dens Evne til at bære en forholdsvis stor
Del af sin Legemsvægt med Bagbenene. P.
benyttes nu om Stunder særdeles lidt ved Dressur
af alm. Rideheste, jævnligere til Uddannelse af
Skoleheste. Over for genstridige Heste kan P.
ofte med Fordel anvendes, idet den passive
Modstand af Tøjlerne fortil og en lidenskabsløs,
men bestemt Fremdriven med Piskene bagfra
lærer dem resigneret at give efter. Anvendt af
en mindre behersket Dressør kan de let blive
et unyttigt og raat Torturmiddel.
(C. G. B.). O. P.

Pilaster (fr. pilastre, ital. pilastro af lat.
pila, en Pille), en Vægpille, en Halvpille, som
kun for en Del springer frem fra Murfladen;
den er firkantet i Modsætning til Halvsøjlen,
har Basis, Skaft og Kapitæl, i Stilen rettende
sig efter de modsvarende Søjler ell. Piller;
Skaftet er ofte delt ved Rifler ell. Fyldinger,
dekorerede med Ornamenter. P. tjener til
Forstærkning af Mure ell. til Understøttelse for
Arkitrav, Bjælkeloft ell. Hvælvinger; ofte
anvendes den kun som Dekoration for at bryde en
død Flade.
(E. S.). C. B-r.

Pilâtre de Rozier [pi’la.trö-d-ro’zie], Jean
François
, fr. Fysiker og Luftskipper
(1756—85), studerede først Kirurgi og lidt Kemi,
kom senere til Paris, hvor han for at leve holdt
Forelæsninger over Framklin’s elektriske Forsøg,
samtidig med at han studerede Matematik og
Kemi. Siden efter fik han Ansættelse hos
Kongens Broder som Opsynsmand ved dennes fys.
og kem. Samling. Bekendt blev han som det ene
af de to Mennesker, der for første Gang (15.
Oktbr 1783) gik op i en Ballon, ved sine flg.
Luftrejser og ved sin Død ved Nedstyrtning fra
en brændende Ballon.
(K. S. K.). E. S. J.

Pilatus, Pontius, rom. Landshøvding
(Prokurator) over Judæa paa Kristi Tid (26—36).
Kendt fra det nye Test. som den, der lod Jesus
korsfæste. Han omtales ogsaa af Josefos og
Filon, der skildrer ham som en vilkaarlig og
hensynsløs Regent. Ved forsk. Lejligheder kom han
i Konflikt med Jødefolket, saaledes da han lod
Tropperne rykke ind i Jerusalem med
Kejserbillederne, og da han beslaglagde
Tempelskatten for at bekoste en Vandledning; i begge
Tilfælde fandt der Opløb og Uroligheder Sted. Da
han senere lod opstille viede Skjolde med
Kejserens Navn i det Palads, hvori han residerede
i Jerusalem, naar han kom dertil fra sin
sædvanlige Residens, Cæsarea, blev han
desavoueret af Tiberius. I alle disse Tilfælde viste han
sig som en lidet smidig rom. Embedsmand. Det
var Samaritanerne, som voldte hans Fald. En
af deres Menighed optraadte som Profet og
tilbød at vise de hellige Kar, som efter deres Tro
var nedgravet paa Garizim. Da en væbnet
Mængde flokkedes om ham for at gaa i Optog
til Stedet, lod P. dem overfalde og en Del af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free