- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
154

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilatus, Pontius - Pilatus (Bjerg) - Pilatus-Akterne - Pilatusbanen - Pilau - Pilblad - Pilchard - Pilcomayo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem henrette. Samaritanerne klagede da til
Syriens daværende Legat, Vitellius, og han
beordrede P. til Rom for at retfærdiggøre sig. —
I den kirkelige Tradition ændres Billedet af P.,
saa han bliver Kristus venligsindet, ja nogle
gør ham til en troende Martyr; saaledes er han
i den ætiopiske Kirke blevet »den hellige P.«.
P.’s Hustru, der iflg. Mat. 27, 19 efter en Drøm
advarede P. mod at dømme Jesus, bliver i
Traditionen Kristen. Hun bærer Navnet Claudia
Procula. Legenden lader hende foretage en
Rejse til Palæstina, hvor hun skaffer de
Kristne Ejendomsret over Kristi Grav. I den
Sammenhæng knyttes Legenden om Fundet af
Kristi Kors, der ellers fortælles om Konstantin’s
Moder Helena, til hende; saaledes i den syriske
»Addajs Lære«. — Om Pilatus-Akter
(s. d..).
J. P.

Pilatus, det nordøstligste Bjerg i de
saakaldte Emmenthaleralper i Berneralperne S. f.
Luzern paa Grænsen mellem de schweiziske
Kantoner Luzern og Unterwalden, hæver sig
med talrige Toppe, bl. hvilke de højeste og
mest kendte er Tomlishorn (2132 m) og Esel
(2122 mi), og besøges meget p. Gr. a. sine
herlige Udsigtspunkter. Siden 1889 fører den 4,e
km lange Tandhjulsbane fra Alpnach ved
Vierwaldstätter-Søen op til P.—Kulm (se
Pilatusbanen). Ifølge et Sagn hidrører Navnet
fra Pontius Pilatus, hvis Lig til sidst skulde
Tære kastet i den nærliggende lille mørke
Skovsø paa Bründlenalp, men Navnet hidrører dog
snarest fra Ordet pileatus, den med en Hat
bedækkede ((p. Gr. a. Skydannelserne om
Bjergtoppen).
(Joh. F.). O. K.

Pilatus-Akterne (Acta Pilati, Gesta
Pilati
) er et apokryfisk Skrift om Jesu
Forhør for Pilatus, hans Død, Nedfart til
Dødsriget og Opstandelse. Allerede i 2. Aarh. var der
bl. de Kristne udbredt et opdigtet Brev fra
Pilatus til Kejser Claudius; det haves ikke nu, men
Kirkefædre som Justinos og Tertullianus
hentyder til det. Under den sidste
Kristenforfølgelse udspredtes nogle af Hedningerne lavede P.,
et Smædeskrift mod de Kristne. Kejser
Maximinus Dasa paabød, at det skulde bruges som
Skolelæsning. Snart sejrede Kristendommen dog,
og ved Midten af 4. Aarh. fortrængte de Kristne
helt de hedenske P. ved nogle af dem selv
komponerede P. De haves paa Græsk i en ældre og
yngre Form, den sidste med fantasifuld
Udmaling af Nedfarten til Dødsriget, desuden i gl
koptisk, latinsk og irsk Overs., og under Navn
af »Nikodemos-Evangeliet« blev disse P. en
yndet Læsning, der affødte mange Legender.
Ogsaa i Norden var P. kendt; en gl sv. Overs. er
bevaret. Grundskriftet er udg. af Tischendorf i
Evangelia apocrypha. (Litt.: Lipsius, »Die
Pilatus-Acten, kritisch untersucht« [Kiel 1886]).
H. O.

Pilatusbanen er en i Schweiz fra
Alpnachstad (ved Luzern) ved Vierwaldstätter-Søen
udgaaende, til Toppen af Bjerget Pilatus i
Berneralperne førende Tandstangsbane. Den er bygget
1886—88 under direkte Ledelse af Oberst
Locher-Freuler og blev aabnet for Drift 4.
Juni 1889; dens Længde er 4294 m vandret og
4610 m hældende Bane; mindste og største
Stigning er henh. 194 ‰ og 480 ‰;
Kurveradius er gennemsnitlig 80 m og Sporvidden er
0,8 m; der findes 4 Tunneller. Stationen
Alpnachstad ligger 440,2 m og Endestationen
Pilatus-Kulm 2068,65 m over Havet. Banelegemet
er helt og holdent bygget paa Murværk, og
Jernsvellerne ligger paa Granitplader og i
Stenballast. P. Gr. a. de usædvanlig stærke
Stigningsforhold er Banen bygget som Tandstangsbane,
hvorfor der midt imellem de 2 alm.
Skinnestrenge, hvorpaa Vognene, der er Dampvogne,
kører, er anbragt en dobbelt Tandstang, hvori
2 underneden paa Maskinen parvis anbragte,
vandrette Tand-Drivhjul griber ind. Der er
anvendt særlig Omhu ved Konstruktionen af
Vognenes Fjederophængning, hvorved er opnaaet,
at Dampmaskinens Rystelser ikke overføres til
selve Vognkassen. Under Nedadkørsel bremses
Vognene automatisk, naar den foreskrevne
største Hastighed naas, og under Opadkørsel sikrer
Bremsen Vognen mod at rutsche nedad. Ved
Slutn. af 1913 udgjorde Anlægskapitalen for
selve Banen 2491025 Francs, men da
Baneselskabet desuden har anlagt Veje og Hoteller, er
dets Kapital i alt 2850000 Francs. I de første 25
Aar befordrede Banen 1037482 Personer, uden
at der indtraf noget Uheld, og Indtægterne
udgjorde i 1913 267360 Francs, medens Udgifterne
androg 154822 Francs.
G. K.

Pilau [’pila^u] er en orientalsk Ret, hvis
Hovedbestanddel er Risengryn, der er dampede i
Vand ell. Suppe, saaledes at de netop er
gennemmøre, men dog ikke udkogte. Som
Tilsætning til Risen anvendes smeltet Smør og Safran,
Paprika o. l. Undertiden blandes forsk. Kød i
P., og denne faar da Navn derefter, f. Eks. P.
med Høns.
R. H.

Pilblad (Sagittaria L.), Slægt af
Skebladfamilien, Vandplanter med opret ell. krybende
Rodstok og langstilkede, pildannede Blade.
Enbo. Hanblomsterne har talrige Støvdragere,
Hunblomsterne et stort Antal Støvveje.
Smaafrugterne (Nødder) er stærkt sammentrykte.
C. 10 Arter, de fleste amerikanske. Spids P.
(S. sagittifolia L.) har dels baandformede og
flydende Blade, dels oprette og pildannede.
Blomsterne sidder i Spidsen af et 60—90 cm
langt, bladløst Skaft; de ydre Blosterblade er
grønne, de indre hvide. Den vokser i Danmark
især i Vestjylland i Aaer og Søer; i Norge
findes den kun i det sydøstlige og er sjælden.
Blomsterne fremkommer i Juli. Vegetativ
Formering ved Udløbere, der er knoldformet
opsvulmede i Spidsen, sker ogsaa. Denne og et
Par amerikanske Arter kan benyttes i
Akvarier.
A. M.

Pilchard [’pilt∫əd], d. s. s. Sardin, se
Sild.

Pilcomayo [pilkå’majå], Biflod til Rio
Paraguay i Sydamerika, udspringer paa Vestsiden
af Bolivias Øst-Cordillere, gennembryder
dennes mange parallelle Kæder og flyder ud over
Gran Chacos Sletter, hvor den paa en lang
Strækning er delt i to Arme, ligesom den inden
sit Udløb afgiver en Arm, Rio Araguay. Trods
smaa Strømhvirvler er den uden for Tørtiden
sejlbar for smaa Dampere indtil Cordillerernes
Fod.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free