- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
155

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - pildannet - Piledyrkning - Pilefamilien - Pilegift - Pilegrim - Pilegrimsfædrene - Pilegrimstegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


pildannet (bot.) kaldes en Bladplade, hvis
Grund løber ud i to, spidse, nedadrettede Flige
med et spidst Indsnit imellem, f. Eks. Pilblad.
(V. A. P.). A. M.

Piledyrkning har til Formaal at frembringe
Kurvevidjer, Tøndebaand o. l., som dannes af
1-, 2- ell. 3-aarige Stødskud; disse skal derfor
være smækre, helst grenfri, seje og have hvidt
Ved. Kulturpilene er overvejende Afarter og
Bastarder, undertiden fremgaaede af kunstig
Bestøvning; de formeres næsten udelukkende
ved Stiklinger, ɔ: 20—50 cm lange Stykker af 1-
ell. bedre 2-aarige Skud. Der kræves en tæt
Plantning og energisk Vækst; derfor skal
Voksestedet byde Pilen gode Livsvilkaar: fuldt Lys,
et stort Rodrum, stadig Adgang til
Jordfugtighed og Frihed for konkurrerende Ukrudt. Ved
P. kan man udnytte Jorder, som ikke egner sig
til andre Kulturplanter; dyb Kuldgravning er
som Regel nødvendig forud, ofte tillige
Paaførsel af Grus ell. af organisk Gødning;
Jordvandstanden maa afpasses omhyggeligt. Plantningen
udføres i det sene Foraar, Stiklingens øverste
Ende skal flugte med Jordoverfladen, og
Antallet er 70000—110000 pr ha. For at modarbejde
Ukrudt dyrkes der ofte i første og andet Aar
Rodfrugter e. l. mellem Rækkerne; senere
fjernes Ukrudtet. Høstningen foregaar i
Decbr—Marts; Skuddene afskæres med et glat Snit,
altid lavt og første Gang helt nede ved Jorden.
Høsten opbevares omhyggeligt; de Skud, som
skal afbarkes før Brugen, maa en Tid sættes i
Vand og efter Afbarkningen skærmes mod
Fugtighed. — P. kræver store Anlægsudgifter, ofte
c. 1500 Kr. pr. ha, men kan ogsaa give et stort
Udbytte, f. Eks. 250 Kr. pr. ha om Aaret;
Udbyttet afhænger af et rigtigt Valg af Pileart i
Forhold til Voksestedet (Jordbund og Klima), af
rationel Dyrkning og af et omhyggeligt Tilsyn
med Plantningen, saa Insekter og Svampe
aldrig tager Overhaand. En godt anlagt og
velpasset Pileplantning kan holde ud i en
Menneskealder ell. mere uden at trænge til Fornyelse,
men den kan ogsaa meget hurtig ødelægges af
Ukrudt, Insekter, Svampe ell. ukyndig
Behandling. Danmarks P. er i høj Grad utilstrækkelig
i Forhold til Forbruget af Pilevarer. Kurvpil
dyrkes kun meget lidt i Norge, men enkelte
Steder fletter man Kurve af vildtvoksende
Pilearter.
C. V. P.

Pilefamilien (Salicaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Pileordenen, Træer ell.
Buske med spredte og hele, meget sjælden lappede
Blade, der har Akselblade. De smaa og
uanselige Blomster er samlede i usammensatte
Rakler, der enten er dannede af et Aks ell. en
Klase; de udvikles ofte før Løvspring, og der
findes da kun Lavblade paa de Blomsterne
bærende Dværgskud, medens disse ogsaa kan
hære nogle Løvblade, idet Raklerne udvikles
samtidig med Løvspringet. Tvebo. Blomsterne
støttes af et Dækskæl, men har intet ell. et
ufuldkomment Bloster. Hanblomsterne bestaar
af to ell. flere Støvdragere, Hunblomsterne af
en (oversædig) Støvvej, hvis to Frugtblade er
sammenvoksede med Randene, saaledes at
Frugtknuden bliver 1-rummet, og Ægstolene
vægstillede (i Midtlinien). Frugtknuden
indeholder talrige Æg og ender med en kort, i to Ar
delt Griffel, ell. Arrene er siddende. Om
Bestøvningen se Asp og Pil. Frugten er Kapsel med
to Klapper, der ruller sig spiralformet tilbage,
og med mange Frø, der er udstyrede med
Frøuld (fra Frøstrengen), og som ej har Frøhvide.
P. omfatter 2 Slægter, Asp (Poppel) og Pil;
Arterne heraf lever især i nordlige tempererede
Egne. Se Asp og Pil.
A. M.

Pilegift, se Strychnosalkaloider.

Pilegrim (afledet af lat. peregrinus,
»fremmed«), en Rejsende, som for sin religiøse
Opbyggelses Skyld opsøger et helligt Sted. Rejsen
selv benævnes Valfart, og saadanne
Valfarter er velkendte Fænomener i
Religionshistorien. De staar i Forbindelse med Tanken om, at
der gives lokale Guddomme, som altsaa maa
opsøges, hvis man vil træde i Forbindelse med
dem. Ægypterne og Semitterne valfartede,
ligesaa Jøderne, der kun havde een Helligdom,
nemlig Templet. I Grækenland drog Oraklerne
P. til sig. Hos Mexikanere og Peruanere hører
man ogsaa om Valfarter. Men især spiller
Pilegrimstogene en Rolle i Indien og hos
Muhammedanerne, hvis hellige Sted fremfor alle er
Profetens Fødeby Mekka. I den kristne Kirke
optræder P. tidlig, og det hellige Sted var fra
første Færd Palæstina. Korstogene maa ogsaa
betragtes som Pilegrimstog, der med væbnet Magt
vilde skaffe sig Adgang til de hellige Steder og
aabne dem for Efterslægten. Men ved Siden af
»det hellige Land« opstod der allerede før
Korstogene andre Valfartssteder. Relikvie- og
Helgendyrkelsen medførte, at saadanne Steder,
hvor Relikvier opbevaredes, ell. hvor Helgener
aabenbarede sig, maatte blive yndede Maal for
P. Især kom Rom med dets mange og dyrebare
Minder til at øve stor Tiltrækning, og da
Jubelaarene med deres særlige Syndsforladelse for
P. indførtes 1300, vendte den rom.-kat. Strøm af
P. sig derhen, tilmed da P. her ogsaa kunde
møde Kristi Statholder paa Jorden. Men til sidst
fik hvert kat. Land sine Valfartssteder, Spanien
bl. a. Santiago de Compostela, Frankrig Tours
og i nyere Tid Lourdes, England Canterbury,
Schweiz Einsiedeln, Tyskland Trier, Köln,
Wilsnack o. fl., og Norden bl. a. Odense (Knud den
Hellige), Trondhjem (Olaf den Hellige) og
Vadstena (Birgitte). Ualmindeligt var det ikke, at
rige Folk, som ikke selv ønskede at have
Besvær med en Pilegrimsrejse, købte andre til at
rejse for sig. Da Reformationen var indtraadt,
forsvandt Valfarterne af sig selv lidt efter lidt i
de Lande, hvor Protestantismen havde faaet
Indgang.

P. havde i Alm. en særlig
Pilgrimsdragt, der bestod af en graa ell. brun Kappe
og en stor rund Hat. Dertil kom en Stav og en
Flaske.
A. Th. J.

Pilegrimsfædrene, 101 eng. Puritanere, som
1620 for deres Tros Skyld forlod Europa og
drog over til Amerika. De landede i den nuv.
Stat Massachusetts og grundede der den første
eng. Koloni i Amerika.
A. Th. J.

Pilegrimstegn, oftest af Bly ell. Tin,
hjembragtes allerede i 12. Aarh. fra Valfartsstederne
trindt om i Europa, saasom Thomas Beckett’s
Grav i Canterbury, Mont-St.-Michel i Bretagne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free