- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
156

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilegrimstegn - Pilelarve - Pilen - pilentum - Pileordenen - Pileroser - Piles, Roger de - Pileurt - pileus - Pilfinke - Pilhoveder - Pilibhit - Pilitkersantit - Piliza - Pilk - Pilkværn - Pillau - Pille - Pillebille

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. s. fr. De var som Regel forsynede med vedk.
Helgens Billede og en Indskrift, indeholdende
Stedets Navn. I Nationalmuseet i Kbhvn findes
flere P., bl. a. et lille senmiddelalderligt fra
»Vor Frue i Karup« (Viborg Amt) og en
Støbeform til P. fra Præstø St.-Antoniuskloster.
Relieffer fra P. er stundom anvendte som
Dekoration paa Kirkeklokker fra Datiden. Fra St. Jago
i Spanien medbragtes som P. en Muslingeskal
(»Ibskal«); ogsaa af saadanne findes adskillige
i Nationalmuseet i Kbhvn. (Litt.: F. Uldall,
»Danmarks middelald. Kirkeklokker« S. 44; C.
Enlart
, Manuel d’archéologie française, III
[Paris 1916]).
J. O.

Pilelarve, se Cossus.

Pilen (Sagitta), et lidet Stjernebillede paa
den nordlige Himmel i Mælkevejen Ø. f.
Herkules og N. f. Ørnen, der indeholder efter
Backhouse 35 for det blotte Øje synlige Stjerner,
hvoraf de klareste er af 4. Størrelse, alle de
øvrige er svagere. Af Dobbeltstjerner kan
nævnes ζ og θ, der begge er tredobbelte. Hidtil
kendes 18 foranderlige Stjerner i P. S naar i
Maksimum Lysstyrken 5,4, de øvrige er teleskopiske.
Hidtil har man haft 3 novæ i P., den ældste fra
1783 var saa vidt synlig for det blotte Øje, da
den lyste stærkest, de to andre fra 1913 og 1921
var hele Tiden teleskopiske. Nu er alle tre
under 15. Størrelse. Der findes flere Stjernehobe i
P., deriblandt en meget rig paa Stjerner fra 11.
til 16. Størrelse; af Stjernetaagerne er flere
planetariske.
J. Fr. S.

pilentum (lat.) hed hos Romerne en Art
firhjulet Vogn, som især anvendtes af Damer.
H. H. R.

Pileordenen (Salicales), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, kun omfattende
Træer og Buske. Til P. regnes blot 1 Familie,
Pilefamilien (s. d.).
A. M.

Pileroser, se Galle.

Piles [pil], Roger de, fr. Maler, Raderer
og Kunstskribent (1635—1709), dyrkede
videnskabelige Studier, men helligede sig med særlig
Forkærlighed Malerkunsten, hvor han havde
Claude François til Lærer. Som
Gesandtskabssekretær fik han Lejlighed til at besøge Italien
og Holland, hvilket sidste Sted hans politiske
Sendelse fik det ulykkelige Udfald, at han blev
fængslet og sad i Fængsel 5 Aar til Freden i
Rijswijk. Sit ufrivillige Otium benyttede han bl.
a. til Forfattelsen af sit mest bekendte Værk:
Abregé de la vie des peintres avec des reflexions
sur leurs ouvrages
(1699). Hans øvrige litterære
Arbejder, af hvilke særlig fremhæves Élémens
de peinture pratique
, er samlede i Œuvres
diverses de M. de P.
(5 Bd, 1767). — Af hans
kunstneriske Virksomhed nævnes
Portrætmalerier (Boileau, Mme. Dacier o. a.) samt en enkelt
Portrætradering.
(A. R.). A. Hk.

Pileurt, se Polygonum.

pileus [’pi’leus] kaldtes hos Romerne en
lille, rund Hat ell. Hue af Filt, som bares ved
festlige Lejligheder. Slaver fik en saadan, naar
de blev frigivne, og P. blev saaledes et Symbol
paa Friheden.
H. H. R.

Pilfinke, se Spurve.

Pilhoveder ell. Trigonocefaler er
Navnet paa en Gruppe inden for de ægte
Giftslanger, hvis Hoved p. Gr. a. den betydelige
Bredde bagtil faar et omtr. trekantet Omrids og
viser sig tydelig afsat fra den langt smækrere
Hals. De hører i øvrigt, ligesom
Klapperslangerne, til Grubehugormene, der udmærker sig ved,
mellem Øjet og Næseboret, at besidde en
ejendommelig Grube, der rimeligvis er Sædet for et
Sanseorgan. Gennemgaaende er P. ret smaa,
idet de største kun naar noget over 1,5 m’s
Længde; men da de er mere livlige end
Klapperslangerne, og deres Gift samtidig virker
meget stærkt, er de nogle af de for Mennesket
allerfarligste Slanger. Man kender henved 40
Arter, der nu gerne forenes i en Slægt,
Lachesis, og er udbredte i Asien samt i Central- og
Sydamerika. En af de mest berygtede er den
1,5 m lange Fer de lance ell. Lanseslange (L.
ell. Bothrops lanceolatus), der er en sand
Landeplage paa Martinique, idet den findes saa at sige
overalt, saavel i Skovene og Plantagerne som
om, ja endog i Husene; et Par ganske
nærstaaende Arter er paa samme Maade alm.
frygtede paa Sydamerikas Fastland. (Litt.:
Catalogue of Snakes in the Brit. Mus., III [1896]).
R. H. S.

Pilibhit, By i det nordlige Forindien,
Nordvestprovinserne, Hovedstad i Distriktet P.,
ligger ved Flodens Deoha og har (1910) 31554
Indb., der driver Handel især med Nepal samt
Haandværk, særlig Kobbersmederi og
Hampevæveri.
M. V.

Pilitkersantit er Kersantit, som indeholder
traadede Straalstenaggregater, der er opstaaede
ved Omdannelse af Olivinkrystaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Piliza [pi’litsa], By i polsk Vojvodi Kielce,
ligger ved P., der falder i Weichsel, og har
Klæde- og Sukkerindustri. C. 4000
Indbyggere. 30. November 1914 erobrede Østerrigerne
Byen P. og forsøgte en Offensiv ved Floden P.
N. H. J.

Pilk, se Krog.

Pilkværn, den i Grynmøllen benyttede Kværn
(se Gryn).

Pillau [’pela^u], By og Fæstning i preuss.
Prov. Østpreussen ved Indløbet til Frisches
Haff lige over for Nordøstspidsen af Frische
Nehrung ved det 6 m dybe P.-Dyb, har (1910)
7079 Indb. (uden Fæstningsbesætningen). God
Havn, der tjener som Udhavn for Königsberg,
Skibsbyggeri, Rederi, Fiskeri, Søhandel. P. var
allerede, da Gustaf Adolf 1626 tog de
herliggende ubetydelige Fæstningsværker i
Besiddelse, som indtil 1635 blev holdt besat af
Svenskerne. Königsbergs Udhavn, men fik først 1725
Stadsrettigheder. 1758—63 var P. i Russernes
Besiddelse, og 1812—13 stod den under
Franskmændene. Kysten N. f. P. til Brüsterort er
Ravkysten.
(Joh. F.). O. K.

Pille (ital. pila ell. pilone, lat. pila), en
fritstaaende Støtte af Sten ell. Murværk til
Understøttelse for Bjælker, Buer ell. Hvælvinger.
P. anvendtes allerede af Grækerne og
Romerne, men naar først sin egl. Udvikling i
Middelalderens Kunst, hvor den træder i St f. den
antikke Søjle; P. kan være rund, firkantet ell.
polygon.
(E. S.). C. B-r.

Pillebille, se Skarabæer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free