Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 158 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilo, Karl Gustaf - Pilobolus - Pilocarpin - Pilocarpus - Pilocereus - Pilon, Germain

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bliver Prof. ved 1754. 1771 stiger han til
Akademidirektør. Let og hurtig arbejdende, med et
Haandelag, der gaar uden om selve Tegningens
og den sikre Formgivnings Vanskelighed og kan
falde
skødesløst, men med
et enestaaende
malerisk
Talent, der virker
ved lysende
Farvespil,
udsøgt Farveharmoni i kølige
Toner (blaa og
grønne, med
Sølvskær),
elegant og legende
let Anordning,
maler han en
Mængde
dygtige Portrætter
(iflg. Samtiden
ikke altid
troværdige i
Ligheden), ofte lidt maniererte og af lidet
natursand Farvetone (f. Eks. Grev Holstein, Kbhvn’s
Univ.), men ofte bedaarende, med indtagende
Farvefantasi, ved Penselføringens Sikkerhed og
Skarphed. Han maler saaledes mange Billeder
af Frederik V (1748—63 endog 57 Portrætter af
denne Konge, det store pompøst virkende
»Frederik V til Hest« paa Amalienborg, Knæstykke
paa Frederiksborg-Mus., Statens Museum for
Kunst [fuld Figur, c. 1750]), de to Dronninger
(Louise, paa Amalienborg- og
Frederiksborg-Mus.), Christian VII som Barn og ung
(Amalienborg), Caroline Mathilde, Sofie Magdalene som
Prinsesse, Grev A. G. Moltke
(Frederiksborg-Mus.), Saly, E. Ewald, Baron v. Korfi etc. (fl.
gengivne i Stik af Preisler o. a.), paa
Frederiksborg-Mus. og Kunstakademiet i Sthlm et
Selvportræt. Men 1772 ramlede det sammen under
ham. Den ydre Anledning var den Vasa-Orden,
han modtog af Gustaf III (i øvrigt med
Tilladelse fra den danske Konge), en Udmærkelse, hvori
man vilde lægge noget mistænkeligt m. H. t.
hans danske Sindelag. Snart efter modtog han
en kategorisk Befaling om inden 24 Timer at
rejse til Gottorp for at male et Portræt af Karl
af Hessen med Familie. Denne Ordre opfattede
han som Tegn paa kgl. Unaade, og han indgav
da Afskedsbegæring og fik den i Naade og med
(ret lille) Pension. I Sverige tog man imod ham
med aabne Arme, 1773 blev han
Akademimedlem, n. A. fik han en ret rundelig Pension, og
da Gustaf III 1777 (s. A. blev han
Akademidirektør) besøgte ham i Nyköping, bestilte han hos
ham et stort Billede af hans Kroning, et
Arbejde, der optog hans senere Leveaar, men
aldrig blev fuldført, af mange regnet for hans
Mesterværk (nu i Sthlm’s Nationalmus.). Af
Historiemalerier udførte P. i øvrigt »Kain og Abel«
og La charité romaine (begge i Sthlm’s
Nationalmus.), »Mars og Venus« (Bregentved). Han
udførte ogsaa Genremalerier i Tilslutning til
nederlandsk Kunst (»Skomagerfamilie«). I
Kobberstiksamlingen i Kbhvn og i privat dansk Eje
en Del Haandtegninger af P.; foruden i de
ovenanførte danske Museer m. v. findes P. ogsaa
godt repræsenteret i det danske Kunstakademis
Samling, paa Rosenborg, Valdemarsslot paa
Taasinge; paa den sv. Udstilling Kbhvn 1921
saas over en Snes af hans Værker. (Litt.:
Wennberg, »Minne af C. G. P.« [1794];
Thiele, »Kunstakademiet etc.« [1860]; se ogsaa Art.
P. i Weilbach’s »Nyt dansk Kunstnerleks.«
og i sv. »Nord. Familjebok«; O. Sirén, »Carl
Gustaf P. och hans förhällande till den samtida
porträttkonsten i Sverige och Danmark« [Sthlm
1902]; samme, »C. G. P.« [1907]; L. Swane
i »Svensk sjuttonhundratals-konst« [1921]; E.
Wrangel, »Några P.-Porträtt i Skåne«
[Kunstmus. Aarsskrift 1921—23, Kbhvn 1924]).
A. Hk.

K. G. Pilo.

Pilobolus, se Boldkaster.

Pilocarpin, C₁₁H₁₆N₂O₂, et Alkaloid, som
findes i Jaborandiblade. P. er efter ældre
Angivelser krystallinsk, medens enkelte
Undersøgere kun har faaet det som en sirupsagtig
Masse; det er letopløseligt i Vand, virker
højredrejende og er giftigt. P. er en ensyret Base,
hvis Salte krystalliserer godt. Det virker
sveddrivende. Ved Inddampning af sure
Pilocarpinopløsninger dannes Jaborin, C₂₂H₃₂N₄O₄, et
Alkaloid, som forekommer i Pilocarpus
pennatifolius og i falsk Jaborandi. Dette Alkaloid er
amorft og tungere opløseligt i Vand end P.; det
er en stærk Base, som er meget giftig.
R. K.

Pilocarpus Vahl, Slægt af Rutaceæ, smaa
Træer ell. Buske med spredte, modsatte ell.
kransstillede og hele ell. ulige finnede Blade,
der er samlede mod Spidsen af Skuddene, og
smaa, grønlige Blomster i lange Aks ell. Klaser.
Blomsterne er 4- ell. 5-tallige, og Frugten er
kapselagtig. C. 13 Arter i det tropiske Amerika.
Af enkelte Arter anvendes Bladene til
Jaborandiblade (s. d.).
A. M.

Pilocereus Lem., Slægt af Kaktusfam., med
rank kraftig og ribbet Stamme, hvis Spids er
beklædt med lange Haar, som udgaar fra
Areolerne. Blomsterne er middelstore og
mørkfarvede; de udspringer i Grupper af længere
Haar. Bærrene er glatte, næsten kugleformede
og indeholder en stærkt farvende, karminrød
Saft. 45 Arter, især i Mexiko. Nogle ses ofte i
Kultur, hyppig P. senilis Lem. (Oldingen).
A. M.

Pilon [pi’lå], Germain, fr. Billedhugger,
f. c. 1535, d. 1590 i Paris. P.’s Fader var selv
Billedhugger og uddannede Sønnen. Denne
hører til det Kuld af fr. (og ital.) Kunstnere, der
ved Udsmykning af Fontainebleau-Slottet fik en
gunstig Tumleplads for deres Evner og
derigennem stærke Impulser i Retning af dekorativ
Skulptur. Fl. Værker af P. ses saaledes i
Fontainebleau-Parken. I en Aarrække indtil 1570
var han sysselsat med Udsmykningen af Henrik
II’s og Katharina af Medici’s Gravmæle i St.
Denis; hans Andel var bl. a. de storladent
formede, i Enkeltheder realistisk modelerede
knælende Skikkelser af Kongen og Dronningen;
nogle Aar i Forvejen havde han ogsaa arbejdet
paa Frants I’s Gravmæle smst. (Reliefferne, jfr
Bontemps). I endnu højere Grad er hans
Navn maaske knyttet til det berømte
Hjertemonument, der opr. stod i Celestinerkirken i
Paris (nu i Louvre), og som P. fik Bestilling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>