- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
160

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilsen - Pilsudski, Josef - Pilsøm - Pilten - Pilularia - pilulæ - pilum - Pilumnus og Picumnus - Pilz, Vincenz - Pima - Piment - Pimenta

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernkilde. P. var tidligere befæstet og blev 1618
stormet af Mansfeld.
(Joh. F.). O. K.

Pilsudski [pil’sutski], Josef, polsk
Politiker, f. 1867 i Guv. Vilna. Hansi Patriotisme
styrkedes ved russ. Skolegang, og ved at han blev
relegeret fra Charkov-Universitetet som
mistænkt Revolutionær, 1888 forvist paa fem Aar
til Sibirien og atter fængslet 1900. Undkommen
til England vendte han tilbage 1902 og kunde
i de flg. urolige Aar arbejde dristigere for sit
Folks Uafhængighed og Radikalisering. Han
organiserede, siden 1907 fra østerr. Galizien, et
System af Idræts- og Skyttelag med Opstand
for Øje. Ved Verdenskrigens Udbrud tilbød han
Centralmagterne at rejse en vældig polsk Hær
som selvstændig Medkæmper, og han var
Sjælen i »den polske Legion«, der rykkede mod
Rusland. Overkommandoen undte den
tysk-østerr. Hærledelse ham dog ikke; man brugte
ham til at vinde de russ. Polakker, men
ængstedes for hans Krav om en storpolsk Republik,
og da Ruslands Sammenbrud syntes at
overflødiggøre ham, førtes han Juli 1917 som Fange
til Magdeburg. Novbr 1918 frigaves han; støttet
paa den radikalsocialistiske Oprørsbevægelse i
Varszava udnævntes han til Polens provisoriske
Præsident, men tilvejebragte Samarbejde med
de vestmagtsvenlige Nationalister og stod 1919
som den enige Nationalstats Overhoved. Han
søgte ikke Genvalg Decbr 1922, fordi hans
moderate Holdning i nationale, hans radikalere i
sociale Spørgsmaal havde bragt ham i
Modsætning til Højre; han havde dog varetaget sin
Stilling klogt og uegennyttigt under
Partikampene, og hans enestaaende Talent som folkelig
militær Organisator kom den ny Hær tilgode.
Under den sejrrige Kamp mod Sovjettropperne
1920 anførte han paa den sydlige Front. Febr
1921 besøgte han Frankrig og indledede den
tættere fr.-polske Alliance.
P. L. M.

Pilsøm (sutura sagittalis), se Hoved, S. 787.

Pilten, By i lettisk Prov. Kurzeme, 20 km
SØ. f. Windau, var tidligere de kurlandske
Biskoppers Residens og er opstaaet i Slutn. af
13. Aarh. omkr. et 1220 af Kong Valdemar II
af Danmark bygget Slot. 3000 Indb.
N. H. J.

Pilularia, se Pilledrager.

pilulæ (lat.), Piller.

pilum (lat.) kaldtes det Spyd, som var det
romerske Fodfolks Hovedvaaben; om dets
Indretning og Brug se Lanse.
H. H. R.

Pilumnus og Picumnus, to af den
italiske Folketros mange smaa Guddomme.
Begge var Menneskene venligsindede. Det hed,
at P. havde lært dem at knuse Kornet
(jfr Picus). Særlig værnede han om de
nyfødte Børn. I Tiden fra Barnets Fødsel, til
det af Faderen blev anerkendt, stod i Husets
Atrium et Leje for P. og Picumnus, for at de
skulde blive til Stede og beskytte Barnet mod
Forhekselse ell. Forbytning.
H. A. K.

Pilz [pelts], Vincenz, østerr. Billedhugger,
f. 1816 i Warnsdorf (Böhmen), d. 1896 i Wien.
Han uddannedes først i Wien. Studieaarene i
Italien, hvor han arbejdede under Cornelius og
Tenerani, fik særlig Bet. for hans Kunst. I Wien,
hvor han slog sig ned fra 1855, udfoldede han
en rig Virksomhed i dekorativ Skulptur.
»Neptun« (Børsen), »Kristus paa Korset« (Sølv, 1842,
Stefans-Kirken), Statue af Franz Josef
(Stiftskasernen), Kardinal Kollonitz (Elisabethbrücke),
Quadrigaen til Parlamentshuset etc.
Bronzegruppen »Videnskab og Handel« kom til Windsor
Castle.
A. Hk.

Pima, uto-aztekisk Indianerstamme, som i et
Antal af over 4000 lever ved øvre Gila River i
Arizona. Opr. synes P. at have staaet paa et
højere Trin end nu, idet rimeligvis de i disse
Egne fundne Ruiner (casas grandes) maa
tilskrives deres Forfædre; men vistnok som Følge
af røveriske Indfald af nordlige Jægerstammer
gik de allerede før Europæernes Komme tilbage
i Kultur. Deres Boliger er nu kun
kuppelformede Straahytter. Derimod har de opretholdt
deres imponerende Anlæg for kunstig Vanding,
som sætter dem i Stand til at dyrke Majs,
Bønner, Bomuld og i vore Dage Hvede. Europ.
Husdyr er ligeledes indført. Landsbyerne staar
under Høvdinger, som igen vælger et Overhoved
for hele Stammen. Religionen bunder væsenligt
i Naturdyrkelse. (Litt.: Fr. Russell i 26.
Annual Report Bureau Amer. Ethnol.

[Washington 1907]).
K. B.-S.

Piment, Allehaande, Allspice,
Jamaica-, Nellike-Peber, er den umodne
tørrede Frugt af den i Mellemamerika og
Vestindien, navnlig Jamaica, dyrkede Pimenta
officinalis
. Frugterne er ægformede ell. næsten
kuglerunde, 5—7 mm lange, graabrune, gulgraa
ell. mørk rødbrune Bær, der indeholder eet ell.
oftere to glinsende, brunsorte Frø. Ved Grunden
har de et Ar efter den altid affaldende Stilk,
ved Toppen en Fordybning, af hvilken Resten
af Griffelen rager frem, og som er omgiven af
Resterne af det indtørrede, firdelte Bæger.
Navnet Allehaande stammer fra, at Lugten paa een
Gang minder om Muskatnød, Nelliker og
Kanel, hvilket skyldes et Indhold af c. 3 % æterisk
Olie, hvis Hovedbestanddel er Eugenol. Som
Surrogater anvendes den saakaldte
Tabasco-P. ell. spansk P., der faas af Eugenia
Tabasco
, muligvis en Varietet af P. officinalis.
Frugterne af denne er c. 8 mm i Diameter, men
er ikke saa aromatiske som foreg. Paa samme
Maade benyttes den langt mindre værdifulde
Kronpiment, Frugterne af Pimenta acris
fra Vestindien og det nordlige Sydamerika. De
er 5—10 mm lange, 5 mm brede og har ved
Topenden en stor Fordybning, der er omgiven
af det femdelte Bæger. De indeslutter 2, 3 ell.
4 Frø, er sædvanlig stilkede og rigelig blandede
med Stilke. P. bruges som Krydderi, den
æteriske Olie navnlig til Parfumering af Sæber.
— Den fra Ostindien kommende
Pimentbark, der udgøres af udvendig lysegraa,
indvendig rødbrune Rør af 2 mm’s Tykkelse og
med en Diameter af 2—3 cm, og som har en
stærk aromatisk Smag og en om Muskat
mindende Lugt, har intet med P. at gøre, men
stammer sandsynligvis fra en Art
Laurbærtræ.
K. M.

Pimenta Lindl. (Amomis Berg), Slægt af
Myrtefamilien (Myrte-Gruppen), Buske ell. Træer
med modsatte og læderagtige Blade og smaa 4-
ell. 5-tallige Blomster i topformede Stande.
Bærrene har faa Frø med hudagtig Skal og en stor,
krum Kim med meget smaa Kimblade inderst.
5 Arter. P. officinalis Berg er et 10—13 m højt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free