Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pinar del Rio - Pinatypi - Pinaverdol - Pinazo, José - Pitice-nez - Pincet - Pinchbeck - Pincher - Pinches, Theophilus Goldridge - Pinchetti, Giulio - Pincius mons - Pinczow - Pind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vuelta Abajo ikke langt fra Kysten og har (1919)
47858 Indb. En Jernbane forbinder P. med
Habana.
M. V.
Pinatypi, en Metode angivet af Dr. König
til Fremstilling af Fotografier i tre Farver. Ved
Hjælp af Trefarvefotografien fremstilles tre
Negativer. Efter disse laves der tre Diapositiver,
og Diapositiverne kopieres paa tre med
Gelatinelag forsynede Glasplader, der er badede i
et Bad, der indeholder Kromforbindelser, og
som dernæst er tørrede. Efter Kopiering og
Udvaskning har man tre Trykplader, hver svarende
til sin Hovedfarve i Trefarvefotografien. De tre
Trykplader bades hver i sin, bestemte
Farveopløsning og bringes efterhaanden hver for sig i
Kontakt med et og samme Stykke gelatineret
Papir, idet man sørger for, at hver
efterfølgende Plade anbringes nøjagtigt paa det rette
Sted. Gelatinepapiret vil suge en Del af Farven
fra Trykpladerne, og sørger man for, at
Forholdet mellem Farverne bliver det rette, vil man
faa et Billede i naturlige Farver (Trefarvetryk).
Trykpladerne kan anvendes til et stort Antal
Tryk.
C. E. A.
Pinaverdol, rødt Farvestof, der anvendes
som Grønsensibilisator til Farvefotografi.
C. E. A.
Pinazo [pi’naþå], José, sp. Maler, f. 1879 i
Rom, Søn af den ansete Valencia-Maler Ignazio
P., kom som ung til Madrid og vakte snart
Opmærksomhed ved sin Kunst. Fl. af hans Værker
kom til Madrids Mus. for moderne Kunst og til
Luxembourg-Samlingen i Paris; Dronningen af
Spanien købte 1919 et af hans Billeder. Kendte
Værker: Rosaleda (ung Kvinde), Alborada
(Dagning) m. v. En Broder Don Ignazio P. er
Billedhugger.
A. Hk.
Pitice-nez [pæ.’s-ne] (fr.), Næseklemmer,
Lorgnet.
Pincet [peŋ’sæt] (fr.) ell. Pincette, en lille
Tang til fast at fatte om Smaating, og hvis Arme
oftest fjedrer sig fra hinanden og lukkes ved
Tryk af Fingrene. P. bruges i mange Former
af Læger ved Operationer, dels for at holde
paa smaa og skrøbelige Legemsdele, dels for
at udtage smaa fremmede Legemer, endelig for
ved Forbindinger lettere at holde fast paa
Bindet ell. aftage det o. s. v. Til at forhindre
Blødning tjener Arterie- ell.
Klempincetten. som er indrettet saaledes, at den i
rolig Stilling er lukket enten ved Virkning af
en Fjeder ell. ved en Skyder
(Skyderpincet). P. bruges ligeledes i Bogtrykkeriet til at
fatte Typerne med, i finmekaniske Værksteder
o s. v.
(F. W.). D. H. B.
Pinchbeck [’pin(t)∫bek], tombakagtig
Legering, opkaldt efter Opfinderen, bestaar af 128
Dele Kobber, 7 Dele Messing og 7 Dele Zink ell.
af 2 Dele Kobber og 1 Del Messing, er meget
strækkelig, af mørk Guldfarve, iltes ikke meget,
anvendes til uægte Smykker.
(F. W.). Carl J.
Pincher [’pint∫ə], se Hunde, S. 874.
Pinches [’pint∫iz], Theophilus
Goldridge, f. 1856 i London, var opr.
Kobberstikker og kom som saadan til at gravere
assyriske Kileindskrifter til de af British Museum
udgivne Tekstværker. Med stor Flid og
sjælden Begavelse kastede han sig over Studiet af
Assyriologi og gjorde snart flere værdifulde
Opdagelser. Man lagde Mærke hertil i British
Museum og gjorde ham til Assistent i den
assyriske Samling, hvor Sir Henry Rawlinson
betroede ham Redaktionen og Udgaven af 2. Opl.
af Cuneiform Inscriptions of Western Asia, Bd
IV, og Udgivelsen af Bd V. Af den ny Bække
af Indskrifter i Kileskrift, som British Museum
udgiver: Cuneiform Texts from British Museum
har han udg. Bd II, IV, VI og VII. 1900 blev
han afskediget fra British Museum, men det
blev straks overdraget ham at holde
Forelæsninger over Assyriologi ved University College
i London, ligesom ogsaa ved det nygrundede
Institute of Archæology i Liverpool. P. har udg.
en Mængde Afh. om Opdagelser og Iagttagelser
paa Assyriologiens Omraade i mange forsk.
Fagskrifter, og desuden: Recent discoveries in
the realm of Assyriology (1893); The Religion
of Babylonia and Assyria (1906); The Old
Testament in the light of historical Records and
Legends of Assyria and Babylonia (1908); The
Amherst Tablets, I (1908); Cappadocian Tablets
from Liverpool Museum of Archæology (1909);
Outline of Assyrian Grammar (1910).
V. S.
Pinchetti [piŋ’ket.i], Giulio, ital. Digter,
f. 1851, d. 1876. En af de mest vidtgaaende
Repræsentanter for den veristiske, pessimistiske
Retning i ital. Digtning. 1868 udgav han et Bd
Digte, og da han knapt 25 Aar gl for egen
Haand havde fundet Døden, efterlod han et
Digt, Brindisi del suicida, som vakte stærk
Forargelse.
E. M-r.
Pincius mons kaldtes i Oldtidens Slutning
et Højdedrag lige N. f. Rom, V. f. Via Flaminia
(nu Monte Pincio, se Rom). Her havde mange
fornemme Romere deres Landsteder.
H. H. R.
Pinczow [’pint∫åf], russ. Pintschev, By
i polsk Vojvodi Kielce, ligger ved Weichsels
Biflod Nida. C. 10000 Indb., der for største
Delen er Jøder. I Nærheden findes Kalk- og
Sandstensbrud. Ved P. forefaldt 1702 en for
Svenskerne heldig Træfning mellem disse og
Polakkerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Pind, at spille Pind, en Børne- og
Ungdomsleg, der under forsk. Navne og
indbyrdes afvigende Former findes over hele
Landet. Legen øves ofte af to, undertiden af tre
ell. fire. Hovedtrækkene i Spillet er disse: To
Mursten stilles op i nogle Tommers indbyrdes
Afstand, tværs over dem lægges Lillepinden,
der med Storepindem, af den, der har Leg,
vippes ud til Modstanderen, der staar i Marken.
Denne sidste skal derefter med Lillepinden
prøve paa ved Kast at slaa Storpinden, der
imidlertid er lagt paa tværs paa Stenene, ned.
Lykkes dette, skiftes der Leg. Dette er første
Tur. Anden Tur bestaar i, at Lillepinden slaas
langt ud i Marken, hvorefter den kastes ind til
Stenene, der forsvares af Modstanderen med
Storpinden, saa tæt, at der maalt med denne
ikke er et fuldt Maal mellem Lillepinden, og
Stenene. Lykkes dette, skiftes der ogsaa Leg,
i modsat Fald faar den Spiller, der har Leg, saa
mange Points, som der er Maal mellem
Lillepinden og Stenene. Derefter kommer tredje
Tur, hvor Lillepinden ved Dobbeltslag skal slaas
ud i Marken, hvorefter der, om Slaget lykkes,
maales Points med Lillepinden. Af andre Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
