- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
168

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pingel, Christian - Pingel, Johan Victorinus - Pingre, Alexandre Guy - Pinguente - Pinguicula - Pingvin - Pinheiro - Pinheiro Chagas, Manoel Joaquim - Pinicola - Pinie - Piniolen - Pinit (findes i Harpiks) - Pinit - Pinitgranit, Pinitporfyr - Pink

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grønland (1845), og især hans Afh. »Om
Sænkningen af Grønlands Vestkyst« (»Skand.
Naturforskermøde« 1840).
(N. V. U.). O. B. B.

Pingel, Johan Victorinus, dansk
Filolog, Geolog og Politiker, foreg.’s Søn, f. i Kbhvn
25. Febr 1834, d. smst. 18. Maj 1919. Han blev
Student 1850 og tog 1858 filologisk-historisk
Embedseksamen med Udmærkelse. Samtidig med
Forberedelsen til denne Eksamen havde han
dog arbejdet med naturvidenskabelige, særlig
geologiske Studier, og han følte sig i det hele
nok saa draget til disse Forskningsomraader
som til Filologien. Som en Art Afslutning af sine
filologiske Studier udarbejdede han en lat. Afh.
De gigantibus, som han 1864 forsvarede for den
filosofiske Doktorgrad. Efter i nogle Aar at
have virket som Lærer og fortsat sine geol.
Studier deltog han, hvis Moder var en Datter
af I. C. Drewsen, en Tid i Ledelsen af
Papirfabrikken »Strandmøllen«. 1871 blev han ansat
ved Metropolitanskolen og 1882 udnævnt til
Overlærer ved Skolen. P. var en fortrinlig
Lærer og forstod som faa at vække Elevernes
Interesse for de Fag, i hvilke han underviste,
ligesom han ved sin ejendommelig rene og ideealt
anlagte Personlighed øvede en betydelig
Indflydelse paa de fremmeligere af sine Disciple.
Bl. Undervisningsfagene havde Græsken især
P.’s Kærlighed, og i Slutn. af 1870’erne førte
han gennem Smaaskrifter og Bladartikler en
ivrig Kamp for at udvikle Græskundervisningen
paa Latinens Bekostning. I Beg. af 1880’erne
kastede han sig ind i den litterære og politiske
Strid paa »det litterære Venstres Side«, og han
deltog i Bestræbelserne for at nærme det
akademiske Venstre til det politiske. Det faldt
derfor naturligt, at han 1882 var med at stifte
»Studentersamfundet« og blev dets første
Formand. I denne Stilling lagde P. ikke Skjul paa
sine radikale politiske Anskuelser, og særlig
nærmede han sig stærkt til Arbejderpartiet, hvilket
1883 medførte hans Afskedigelse som
Overlærer. S. A. var han med at stifte Kbhvn’s
liberale Vælgerforening, i hvis Bestyrelse han
indtraadte, og 1884 valgtes han til Folketingsmand
for Aarhus-Kredsen. P. var ikke særlig anlagt
for Deltagelse i det politiske Liv og erkendte
selv dette, men ikke desto mindre øvede han i
Kampaarene en ikke ringe Indflydelse, nærmest
af opflammende og folkeopdragende Art. Han
deltog i en Mængde politiske Møder og fandt
samtidig Stunder til at gøre et stort Arbejde
i Folkeoplysningens Tjeneste, dels som
Medleder af Studentersamfundets
Arbejderundervisning og af dets Virksomhed for Udgivelsen af
oplysende Smaaskrifter, dels gennem Foredrag,
Artikler og populære Skr. Det var P.’s mest
produktive Periode, og han, der baade før og
siden levede meget tilbagetrukket, kom i disse
Aar i livlig Berøring med en stor Mængde
Mennesker, ikke mindst Bønder og Arbejdere, og
paavirkede dem maaske mest af alt gennem sin
Personlighed. Som Politiker stod P. opr. Hørup
nærmest, men fra 1890 sluttede han sig til den
af F. Bojsen ledede Forhandlingspolitik og kom
af den Grund i skarp Strid med tidligere
Kampfæller inden for Socialdemokratiet og radikale
kjøbenhavnske Venstre. Paa den saglige
Politiks Omraade var hans vigtigste Bedrift vel nok
den 1888 at gennemføre Statsbevillingen til
»Danmarks geologiske Undersøgelse«, i hvis
Ledelse han en Rk. af Aar deltog. 1892 nægtede P.
at søge Genvalg til Folketinget og deltog ikke
siden i det offentlige Liv. (Litt.: V. Pingel,
»Et Tilbageblik« [1891]).
N. N.

Pingre [pæ’gre], Alexandre Guy, fr.
Astronom og Bibliotekar (1711—96), var fra 1746
Astronom ved Akademiet i Rouen og blev 1753
Bibliotekar ved St. Geneviêve i Paris samt
Direktør for Observatoriet smst. 1750 blev P.
Medlem af Akademiet i Paris. Af hans talrige Skr
kan nævnes: État du ciel pour l’an 1754 (den
første nautiske Almanak; udgav den ogsaa for
1755, 1756 og 1757), Cométographie ou Traité
historique et théorique des cométes
(2 Bd,
1783—84), Annales célestes du 17. siècle (Trykningen
paabegyndt 1791, men afbrudt ved P.’s Død;
udg. 1901 ved G. Bigourdan af det fr. Akademi).
P.’s talrige Observationer er publicerede i
Akademiets Memoirer 1753—87.
J. Fr. S.

Pinguente [piŋ’guente], lille By i Italien,
ligger i Quieto-Dalen midt paa Halvøen Istrien
og har Møllestensbrud samt Handel med Vin
og Oliven.
N. H. J.

Pinguicula [-’gvi-], se Vibefedt.

Pingvin, se Pengviner.

Pinheiro [pi’njairu], se Araucaria.

Pinheiro Chagas [pin’njairu-’∫aga∫], Manoel
Joaquim
, portug. Forf. og Litterat, f. i
Lissabon 13. Novbr 1842, d. 7. Apr. 1895.
Uddannedes til Militær og tjente sig op til Kaptajn,
beklædte forsk. andre Embeder, blev valgt ind
i Cortes 1871 og var Marine- og Koloniminister
1883—86. Han var Medlem af Videnskabernes
Akademi i Lissabon. — P. C. var en meget
frugtbar Forf., som har været inde paa alle
Litteraturgrene uden dog paa noget Punkt at
have vist sig som andet end en dygtig
Efterligner af de foregaaende Romantikere. For Scenen
har han bl. a. skrevet Skuespillene A Morgadinha
de Valflor
, A judia og Helena. Af hans talrige
Romaner, der er meget læste, skal her kun
anføres A flor secca, O balcão de Julieta og A
mantilha de Beatriz
. Bl. en Rk. hist. Værker
maa nævnes hans Historia de Portugal og A
conspiração de Pernambuco
. Ogsaa som
Journalist har P. C. udfoldet en betydelig Virksomhed,
og hans Navn var knyttet til en Mængde
Dagblade og litterære Tidsskrifter.
Chr. H.

Pinicola, se Krognæb.

Pinie, se Pinus.

Piniolen, Pinioler, se Pinus.

Pinit, C6H6(OH)5(OCH3), findes i Harpiks af
Pinus lambertiana og krystalliserer ved
Tilsætning af Alkohol til dets siruptykke Opløsning.
Det smelter ved 186°. Ved Indvirkning af
Jodbrinte spaltes det i Jodmethyl og højredrejende
Innosit, C6H12O6.
(O. C.). R. K.

Pinit er en Varietet af Glimmer (Muskovit);
den findes i brune sekskantede Prismer i
Granit (saakaldt Pinitgranit) fra Pini-Gruben
ved Schneeberg o. a. St.; den kan ogsaa træffes
i Kvartsporfyr (Pinitporfyr).
O. B. B.

Pinitgranit, Pinitporfyr, se Pinit.

Pink (Søv.), ældre (nu udgaaet) Betegnelse
paa et Skib, som oftest Handelsskib. P. var let

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free