Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 169 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pink - Pink colour - Pinksalt - Pinna - Pinnacidier - Pinneberg - Pinnipedia - Pinnoit - Pinnotheridæ - Pinol - Pinos - Pinos Puente - Pins, Ile des - Pinse - Pinselilje - Pinseøen - Pinsk - Pint - Pintadoit - Pintschev - Pinturicchio, Bernardino

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bygget med et spidst afløbende Agterparti; den
havde 3 Master og var som Regel forsynet med
Latinersejl.
C. B-h.

Pink colour [’piŋk-’ka£ə], Minerallak,
er en lyserød Farve, der benyttes som
Malerfarve, Trykfarve til Porcelænsmaling og som
Underglasurfarve. Den fremstilles ved Glødning,
Udvaskning og Tørring af en Blanding af
Stannioxyd, Kaliumkromat, Kridt og rent
Kvartssand.
K. M.

Pinksalt, d. s. s.
Ammoniumstanniklorid, se Stanniklorid.

Pinna ell. Skinkemusling, har en i
Omrids pæreformet, tynd Skal, hvis Yderside
gerne er ujævn af talrige bølgede Lister,
dannede under Væksten fra Skalranden, medens
Indersiden er glat og rødbrun, undtagen paa
den ældste Halvdel, som er perlemorsglinsende.
Skallens ældste Del løber ud i en ret tynd Spids;
det elastiske Baand ligger i en lang Fure;
Hængseltænder mangler. Den fæster sig ligesom
Blaamuslingen ved Hjælp af Byssustraade, der
her er saa fine og silkeagtige, at de kan væves
til Tøj. Skinkemuslingen kan naa en meget
anselig Størrelse; saaledes har man truffet
Stykker af den i Middelhavet levende P. nobilis
L., der var over 70 cm lange. Slægten er i
Nutiden udbredt i de varme og tempererede
Have; som fossil kendes den allerede fra
Jordens Oldtid.
(R. H. S.). C. M. S.

Pinnacidier (Pinnacidia) kaldes de
Dioptere, Tyge Brahe anbragte paa sine Instrumenter.

Pinneberg [’pen_əbærk], By i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, 15 km NV. f. Altona ved
Pinnau, har (1919) 6812 Indb., Emaille- og
Maskinfabrikation, Hestehaarsspinderi, Træhandel.
Herskabet P. hørte indtil 1640 til en Gren af
Huset Schaumburg.
(Joh. F.). O. K.

Pinnipedia, se Sæler.

Pinnoit, et gult, tetragonalt Mineral, som
bestaar af vandholdigt Magniumbor at (MgB₂O₄ .
3H₂O) og findes i Kainitlagene ved Stassfurth i
Preussen.
(N. V. U.). O. B. B.

Pinnotheridæ [-te-], se Krabber.

Pinol, C₁₀H₁₆O, dannes af Pinén samtidig
med Pinennitrosoklorid ved Indvirkning af
Nitrosylklorid og er en optisk uvirksom Olie, som
koger ved 184° og har en ejendommelig Lugt.
Ved Optagelse af Vand gaar det over til
Pinolhydrat, C₁₀H₁₆(OH)₂, som smelter ved
150°.
(O. C.). R. K.

Pinos [’pin_ås], Ø i det caribiske Hav, ligger
60 km S. f. Kuba, hvortil den hører. Arealet er
3138 km² med c. 2000 Indb. Øen har for største
Delen et sumpet og usundt Terrain, skønt det et
enkelt Sted hæver sig til 467 m. P. har en Del
Skov, og der brydes Marmor, Jern, Kvægsølv og
Sølv, foruden at der udføres Tobak, Kaffe og
Sukker. P. opdagedes 1494 af Columbus, der
kaldte den Evangelista.
M. V.

Pinos Puente [’pin_ås-’p_uænt_æ], By i
Sydspanien, Prov. Granada, ligger 10 km VNV. f.
Granada. (1920) 5600 Indb. I Nærheden findes
Badestedet Santa Elvira med varme
Svovlkilder.
C. A.

Pins, Ile des [’i.l-de-’pæ], se Kunia.

Pinse, Omdannelse af gr. πεντεκοστή,
»halvtredsindstyvende« (underfor staaet: Dag efter
Paaske), er en Fest, som allerede Jøderne
fejrede, men som i den kristne Kirke fejres til
Minde om Helligaandens Udgydelse, Apostl.
Gern. 2. Opr. brugtes Navnet P. om hele
Tidsrummet fra Paaske til og med den
halvtredsindstyvende Dag derefter; nu betegner det
selve denne Dag og flg. Festdage. I den gl
Kirke var de halvtredsindstyve Dage en
Glædesfest, i hvilken der hverken blev fastet ell. bedet
knælende. Forud for Pinsedagen selv gik en
Vaagenat, og paa den Dag nød alle Nadveren.
P. omfatter en Uge; i den protestantiske
Kirkeafdeling er denne Uges Festdage dog blevne
indskrænkede til to. Den flg. Søndag er Trinitatis
Søndag, hvormed »Kirkens Halvaar« i
Kirkeaaret begynder. P. slutter altsaa »Herrens
Halvaar«.
A. Th. J.

Pinselilje, se Narcissus.

Pinseøen, Pentecôte, Aragha, Ø i det
stille Ocean, hører til Øgruppen Ny-Hebriderne.
Arealet er 743 km² med c. 500 Indb. P. bestaar
dels af et frugthart Kystland, dels af et
Bjergdrag, hvis Kulminationspunkt er 610 m.
M. V.

Pinsk, Hovedstad i polsk Vojvodi Polesien,
ligger i Rokitno-Sumpene ved Pina og
Jernbanen Brzcsc (Brest—Litovsk)—Moskva. (1921)
23391 Indb., hvoraf c. 2/3 er Jøder. P. har
Tilvirkning af Ruslæder og driver en ret betydelig
Kornhandel ad de mange Vandveje, ved hvis
Sammenløb den ligger. 16. Septbr 1915
erobrede den tyske Bug-Armé P.
N. H. J.

Pint, britisk og nordamerikansk Hulmaal =
1/2 Quart = 1/8 Gallon.
(N. J. B.). Th. O.

Pintadoit, et Mineral af Sammensætning
2CaO, V₂O₃, 9H₂O, der er fundet som grønne
Skorper paa Sandsten i Canon Pintado i Utah.
O. B. B.

Pintschev [’pint∫æf], se Pinczow.

Pinturicchio [-’rik._io], Bernardino, egl.
Bernardino di Betto Biagio, ital.
Maler, f. c. 1454 i Perugia, d. 1513 i Siena. P. Gr. a.
sit Udseende og sin Legemsskrøbelighed kaldtes
han P. (»den lille Maler«) og Sordicchio
(den Døve). Stærkt benyttet, i Rom en Tid den
foretrukne til alskens Udsmykning af Kirker og
Paladser, naaede han dog ikke frem i første
Plan, og ogsaa lidet egnet til at gøre sig
personlig gældende levede han, som det i alt Fald
fortælles, sit Privatliv under et ulykkeligt
Ægteskabs Tristhed. Hans Kunst har umbrisk
Udspring, er stærkt paavirket af Fiorenzo di
Lorenzo fra Perugia og i Slægt med Perugino’s og
Rafael’s fra dennes tidligste Tid, derfor er der
endnu for adskillige Arbejders Vedk. Uvished
om P.’s ell. de nysnævntes Ejendomsret (f. Eks.
»Rafael’s Skitsebog«, som Müntz tillægger
Rafael, Morelli P.). Som Maler (i Tempera, men
især Fresker) viste P. stort dekorativt Talent,
med stærk, næsten miniaturagtig, Interesse for
brogede Ornamenter o. a. Enkeltheder.
Anordningen er let og utvungen, og gaar ogsaa let
hen over Perspektiven, der kan virke
arkaistisk naiv (som efter middelalderlige
Miniaturer), Farverne lysende festlige, Skildringen
idyllisk fredelig, og Skikkelserne yndefulde, vel
sirlige og uden stor Sjælsdybde. Den store
Produktion medførte let Hastværksarhejde og vel
megen Rutine. Hans Hovedvirksomhed er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>