Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pinus - Pinwell, George John - pinxit - Pinzet - Pinzon, Martin Alonso og Vicente Yañez - Pio, Jean Frédéric Guillaume Émile - Pio, Louis - Pio, Villiam Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forgrundsplante vil især de lavere Former af P. montana
og Dværgformerne af P. silvestris, P. s.
pygmæa og P. s. beuvronensis være anvendelige.
P. formeres ved Frø paa lgn. Maade som Picea.
P. F.
Pinwell [’pinwe£], George John, eng.
Maler og grafisk Kunstner (1842—75), malede
under Paavirkning fra Prærafaelitterne, dog
især tiltrukken af Walker’s Retning. Især hans
Akvareller sættes højt. Kendte Værker:
»Rottefangeren fra Hameln« (1869), »Livseliksir« (1870),
»Min Hustru og jeg« (1875). Mange Træsnit til
eng. Blade, Illustrationer til Vicar of Wakefield
(1864) etc. (Litt.: G. Williamson, G. J. P.
and his works [1901]).
A. Hk.
pinxit (lat, forkortet pinx., p. e. l.), »har
malet (det)«. P. og vedk. Kunstners Navn
sættes paa Malerier, Kobberstik, Træsnit o. a.
Gengivelser efter Malerier til Betegnelse af, hvem
der har malet Billedet. Sculpsit angiver,
hvem der har stukket, excudit, hvem der
har trykt Billedet.
A. Hk.
Pinzet, d. s. s. Pincet eller Fjederhage.
Pinzon [pin’þån], 1) Martin Alonso, sp.
Søfarer, f. henimod Midten af 15. Aarh., d. 31.
Marts 1494. Han var en anset Borger i Palos og
støttede Columbus baade med sin Anseelse og
sine Penge. Paa Columbus’ første Rejse til
Amerika var han Flaadens Næstkommanderende
og Fører af Skibet »Pinta«.
2) Vicente Yañez, foreg.’s Broder, sp.
Søfarer og Opdager, hører til de saakaldte
»smaa Opdagere«, der fulgte efter Columbus.
Han deltog i den første Rejse til Amerika 1492
som Fører af Skibet »Niña« og foretog
1499—1500 en selvstændig Rejse, hvor han traf
Sydamerika paa 8° s. Br., besejlede Kysten mod
Nordvest gennem Dragedybet til Kysten af
Costa Rica, hvorfra han over Haïti og
Bahama-Øerne vendte hjem. 1508 foretog han sammen
med Juan Diaz de Solis en Rejse til Jucatans
Kyst og opdagede Hondurasbugten, og 1509
drog han, atter sammen med de Solis til
Sydamerika, hvis Kyst han fulgte fra Kap Augustin
mod Syd til La Plata og muligvis helt til Rio
Colorado.
C. A.
Pio, Jean Frédéric Guillaume Émile,
dansk Pædagog og Sprogmand, f. i Toksværd 1.
Juli 1833, d. i Kbhvn 12. Jan. 1884. Hans Slægt
var i sin Tid indvandret fra Frankrig. Da han
var bleven filologisk Kandidat 1857, virkede han
som Lærer og drev Sprogstudier, navnlig i
Fransk og Nygræsk; 1864—65 gjorde han en
større Udenlandsrejse og opholdt sig især i
Athen. Fra 1868 ledede han Borgerdydskolen i
Kbhvn. P., der 1875 var bleven udnævnt til
Professor, var en ivrig og dygtig Skolemand, og
han stiftede og redigerede det endnu (1924)
bestaaende pæd. Tidsskrift »Vor Ungdom«. Hans
Bidrag til Litteraturen er væsentlig Contes
populaires grecs (1879), »H. C. Andersen’s
Historien om en Moder, paa 15 Sprog« (1875, med
Vilh. Thomsen) samt en Del mindre Afh. og
flere Skolebøger.
E. G.
Pio, Louis, Grundlægger af det danske
Socialdemokrati, foreg.’s Broder, f. 14. Decbr 1841
i Roskilde, d. Juni 1894 i Nordamerika. Han
blev 1859 Student, var 1864 Officersaspirant og
gjorde 1867 Tjeneste som Løjtnant; blev 1870
Postskriver i Kbhvn. Han kastede sig tidlig
o\er Studiet af Folkesagn o. l., udgav 1869
»Sagnet om Holger Danske«, en interessant
Sammenligning
med
tilsvarende
Sagn hos andre
Folkeslag, og
1870
Trolddomsbogen
»Cyprianus«, hvis
hemmelige Skrift
han udtydede.
Stærkt greben
af Kommunens
Oprør i Paris
og særlig af H.
Rochefort’s
litterære
Virksomhed tog han
i Foraaret 1871
sin Afsked for
at hengive sig
til socialistisk
Agitation; udgav et Par Flyveskrifter
»Socialistiske Blade« (i Virkeligheden kun raa
Bearbejdelser af tyske Skrifter) og derefter
Ugebladet »Socialisten« samt fik Aug. s. A.
dannet en dansk Afdeling af »Internationale« og
holdt fra Oktbr offentlige Møder i Kbhvn for at
udbrede sin Lære. Under Paaskud af at ville
studere Katolicismen fik han Vinteren 1871—72
Lejlighed til at rejse til Genève og knyttede her
og paa Hjemrejsen Forbindelse med flere
Revolutionsmænd og ledende Socialister. Fantastisk
og forfængelig, som han var, optraadte han Febr
1872 som »Stormester« for den danske Afdeling
af »Internationale« og haabede paa snarlig
Udbrud af Revolution i Frankrig og Tyskland og
paa en deraf følgende Ophøjelse af ham selv i
Danmark. Hans Angreb i Tale og Skrift paa det
bestaaende Samfund og »Storborgerne« blev
bestandig voldsommere, og da han uagtet Politiets
Forbud holdt fast ved et berammet Folkemøde
paa Nørre Fælled 5. Maj 1872, blev han Natten
forinden fængslet og Aug. 1873 af Højesteret for
hele sin ophidsende Færd dømt til 3 Aars
Forbedringshusstraf. Benaadet 1875 overtog han
igen Ledelsen af Partiet og Bladet og søgte 1876
Valg til Folketinget mod C. Bille. Dog nu
krævedes et langt alvorligere Arbejde for at lede
Bevægelsen, end han kunde yde; hans
Herskesyge stødte mange Tilhængere fra ham, og hans
Ødselhed bragte ham i Pengeforlegenhed.
Hjulpen med Penge af Politiet rejste han Marts 1877
hemmelig til Nordamerika, hvor han siden førte
et meget omskiftende Liv, mest dog som
Foredragsholder, Journalist og Landagent, altid
spændstig og fuld af Ideer, men lidet
udholdende i Arbejde. (Litt.: »L. P. Erindringer«:
[1877]).
E. E.
 |
| L. Pio. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
