Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pipin - Piplærker - Pip-Menthol - Pippi, G. - Pippin - Pipping, Knut Hugo - Pippingsköld, Josef Adam Joachim - Pipridæ - Piqua - pique - Piqué - Piquet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
756 maatte P. kæmpe med Aistulf, der blev
tvungen til at betale Skat. Hans Kampe lagde
Grunden til Karl den Store’s senere Erobringer
i Italien. Ogsaa over for de tyske Hertuger
hævdede P. med Kraft sit Herredømme. Hvad
Herskerevner angaar, staar han ikke langt tilbage
for sin store Søn. (Litt.: Bonnell, »Die
Anfänge des karolingischen Hauses«; Oelsner,
»Jahrbücher des fränkischen Reiches unter
König P.«; E. Mühlbacher, »Deutsche
Geschichte unter den Karolingern«).
Pipin, Søn af Karl den Store, Konge i
Italien 781—810. Pipin, Søn af Ludvig den
Fromme, blev 817 Konge i Akvitanien. Da Faderen
senere vilde fratage ham dette for at give det
til Karl den Skaldede, deltog P. i Brødrenes
Oprør, hvorimod han i sine senere Aar støttede
Faderen. Død 838.
(J. L.). H. J-n.
Piplærker, se Pibere.
Pip-Menthol [-to’l] er en Slags Menthol (se
Kamfer), der er fremstillet af amer.
Pebermynteolie.
K. M.
Pippi, G., se Giulio.
Pippin, se Pipin.
Pipping rpipin], Knut Hugo, finsk
Sprogforsker, f. 1864. P. blev Docent i Fonetik 1891,
ekstraord. Prof. i sv. Sprog og Litt. 1907 samt
ord. Prof. i nord. Filologi 1908. Af hans talrige
Skr skal nævnes: »Om klangfärgen hos sjungna
vokaler« (1890), »Über die Theorie der Vocale«
(1904), »Zur Phonetik der finnischen Sprache«
(1899), »Gottländska studier« (1901), »Nya
gottländska studier« (1904), »Guta lag och Guta saga
jämte ordbok« (1905—07), »Aldre västgötalagens
ordskatt« (1913), »Studien über die Funktion des
Trommelfells« (1913). P. er Redaktør af
Tidsskriftet »Studier i nord. Filologi«.
Eva M.
Pippingsköld [’pipiŋ∫öld], Josef Adam
Joachim, finsk Læge og Videnskabsmand
(1825—92), blev Dr. med. 1860 og var Docent i
Fødselsvidenskab 1870—87. Hans Bet. inden for
Medicinen i Finland var særdeles stor, fordi
han indførte antiseptisk Behandling ved
Fødsler. Han har publiceret en Mængde
videnskabelige Art. især i Finsk Lægeselskabs,
»Handlingar«. P. tog med Iver Del i det offentlige Liv,
idet han som Medlem af Adelen var i
Landdagen 1863—91. I mange Udvalg toges hans rige
Erfaringer i Brug. Han donerede store
Pengebeløb til med. Formaal, bl. a. 80000 finske Mark
til Hjælp for fattige Mødre.
Eva M.
Pipridæ, se Manakiner.
Piqua [’pi.kwa], By i U. S. A., Ohio, ligger
ved Ohios Biflod Miami, 115 km VNV. f.
Columbus. (1920) 15044 Indb. P. er Sæde for et
Handelskammer og har betydelig Industri. 1763
stod et Slag ved P. mellem Englands og
Frankrigs indianske Forbundsfæller.
G. Ht.
pique [pik], i Kortspil olte her i Danmark
brugt, fr. Betegnelse for Spaderfarven.
Carl Br.
Piqué [pi’ke], d. s. s. Piké (se
dobbeltvævede Stoffer).
Piquet [pi’kæ, dansk -’ke’], et gl fr. Kortspil
spilles i Reglen af to Spillere med 32 Blade, idet
alle Kort under Syven udtages. Der er ingen
Trumf, alle Farver har lige Værdi, og
Kortene gælder som i Whist. Oftest spilles
saaledes, at den, der først naar 100 Points, har
vundet Partiet; har den anden Spiller ikke
opnaaet 50 Points, er han »Jan« og maa betale
fordoblet Indsats (nu spilles ogsaa saaledes, at
4 Spil udgør et Parti; Differencen mellem de
opnaaede Points, divideret med 10, angiver det
Pointsantal, som godskrives den vindende
Spiller). — Ved Kortgivningen fordeles Kortene med
12 til hver, 2 ell. 3 ad Gangen (paa den een
Gang begyndte Maade skal fortsættes Spillet
igennem); de resterende 8 Kort lægges i to
Bunker krydsvis over hinanden, 5 Kort i den
øverste og 3 i den nederste. Kortgiveren skal
skal derefter kaste fra 1—5 af sine Kort og
købe et lgn. Antal af øverste Bunke; han har
Ret til efter Købet at se dem af øverste Bunke,
han ikke køber. Derefter kan Kortgiveren
købe dem, Forhaanden eventuelt har ladet ligge,
samt underste Bunkes 3 Kort; han skal,
ligesom Forhaanden, mindst købe eet Kort. Køber
Kortgiveren ikke op, har han Ret til at se de
resterende Kort; Forhaanden maa i saa Fald
ogsaa se dem, men først efter at have spillet
ud ell. angivet Udspilsfarven. Efter afsluttet
Køb foretages Meldingerne i efterfølgende
Orden. Forhaanden melder sin »Rummel«, d. v.
s. højeste Pointsantal i en Farve, naar Es
tæller 11, Herrebladene 10 og øvrige Kort efter
deres Øjne; har Kortgiveren Rummel med
større Pointsantal, kendes denne sidste for god, og
han faar derfor saa mange Points, som han
har Kort i Farven; er Pointsantallene lige, er
begges Rummel ugyldig; er Kortgiverens
Rummel mindre, passer han, og Forhaanden faar
Points for sin. Derefter melder Forhaanden sine
»Sekvenser« (mindst 3 efter hinanden følgende
Kort i samme Farve), som benævnes Terts,
Kvart, Kvint, Sekst, Septima ell. Oktav efter
Antallet af Kort i Sekvensen. Begynder
Sekvensen med et Es, tilføjes Ordet »Major« til
Navnet, f. Eks. Kvart-Major; ellers betegnes
Sekvensen efter sit højeste Kort, f. Eks. en
Terts fra Kongen o. s. fr. Naar Sekvensen
meldes, skal den længste meldes først, og af to
lige lange den med højest Topkort; den Spiller,
der har den bedste Sekvens, faar Points for
alle sine Sekvenser, medens alle den anden
Spillers Sekvenser bliver ugyldige. Terts tæller
3, Kvart 4, Kvint 15, Sekst 16, Septima 17 og
Oktav 18 Points. Derefter melder Forhaanden
sine »Figurer«, 3 ell. 4 af een Slags (laveste
Melding er 3 Tiere), højeste Melding først; 4
af een Slags slaar altid 3 af een Slags, og
mellem 4 af een Slags er f. Eks. 4 Esser bedre
end 4 Knægte. Den Spiller, der har den bedste
Figurmelding, faar Godtgørelse for alle sine
Figur meldinger, medens den anden Spiller intet
faar for sine. En 4-Melding giver 14, en
3-Melding 3 Points. Ved lige gode Sekvens- ell.
Figurmeldinger faar ingen af Spillerne Points.
En Melding, der er anerkendt som god, kan
forlanges fremvist. — Under Spillet tæller hver
Spiller sine Points højt, og Summerne
nedskrives efter Spillet. Nogle spiller med
Meldingen carte blanche, d. v. s. en Haand uden
Konger, Damer ell. Knægte; denne Melding skal
afgives inden Købet og honoreres med 10 Points.
— Naar Meldingerne er endt, spiller
Forhaanden ud; der skal bekendes Kulør; i Tilfælde af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
