Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Piquet - Piquette - Pir (Olding, Sheik) - Pir (Havnearm) - Piraal - Piracicaba - Piraj - Pirandello, Luigi - Piranesi, Giovanni Battista - Piranhas - Pirani, Eugenio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
renonce tilkastes efter Behag. Hvert Udspil og
hvert Stik indbringer den paagældende Spiller
1 Points, sidste Stik dog 3 Points. Den, der har
faaet flest Stik, har »faaet Læsset«, hvilket
tæller 10 Points. »Læsset staar«, hvis hver Spiller
har 6 Stik, og de 10 Points godskrives da den,
der i næste Spil faar Læsset. Gør en Spiller alle
12 Stik, er Modspilleren »kaput«, og Spilleren
faar yderligere 30 Points for »Vole«. Er
Forhaanden, uden at Kortgiveren har faaet nogen
Melding godkendt, ved sine Meldinger naaet
saa langt, at han kun mangler et mindre
Antal Points i 30, og opnaar han dette Tal ved
at udspille Kort, som Modspilleren ikke kan
stikke (trække Forcer), inden Modspilleren
altsaa har faaet nogen Tælling, saa faar han en
»Treds« ell. »Pic«, hvilket vil sige, at han
lægger 30 Points til sine 30 Points og tæller videre
fra 60. Opnaar en Spiller ved sine Meldinger
alene 30 Points ell. derover, faar han en
»Halvfemser« ell. »Repic«, hvorved forstaas, at
han lægger 90 Points til sin Tælling. — Spillet
standser, saa snart en Spiller har naaet 100
Points. Opnaas dette Points antal ikke ved et
enkelt Spil, fortsættes Partiet, idet den
tidligere Forhaand bliver Kortgiver i det flg. Spil.
— Saavel Køb som Meldinger og Spil kræver
megen Agtpaagivenhed i P., der ved Øvelse kan
spilles meget fint. For P. med 3 ell. 4 Spillere
(»P. Normand« og »P. Voleur«) findes særlige
Regler.
Carl Br.
Piquette [pi’kæt] kaldes i Frankrig Vin, som
faas ved Overhældning af de pressede
Druerester med Vand, Frapresning og Gæring af
den herved fremstillede tynde Saft.
K. M.
Pir (pers. Ord), Olding, Sheik. Ordet bruges
poetisk om Værten i Vinhuset og hos de sufiske
Digtere om Vejlederen til den mystiske Viden.
A. C.
Pir (eng. pier), en fra Land udgaaende
Havnearm, ved hvilken Fartøjer kan lægge til og losse
og lade. P. kan være beskyttet af Moler ell. paa
anden Maade, saaledes naar de findes inde i
Havnebassiner, og har da i Reglen Kaj paa alle
Siderne. Betegnelsen benyttes ogsaa, dog
mindre hyppigt her i Landet, for Moler
(Bølgebrydere) med Kaj paa den fra Havet vendte Side.
J. M.-P.
Piraal, norsk Navn for Myxine glutinosa,
Slimaal, og for Petromyzon fluviatilis, Negenøje.
Ordet synes at betyde »Ormeaal«; smlg.
nedertysk og holl. pier, »Regnorm«.
H. F.
Piracicaba [pirasi’kawa], Biflod til Rio Tieté
i Staten São Paulo, Brasilien, sejlbar indtil Byen
P. (10000 Indb.), som driver Handel med Kaffe
og Sukker.
M. V.
Piraj, se Karpelaks.
Pirandello, Luigi, ital. Æstetiker,
Romanforf. og Dramatiker, f. i Girgenti 28. Juni 1867.
Han studerede i Rom og Bonn, hvor han tog
Doktorgraden, og fik dernæst en Ansættelse som
Lærer ved en højere Pigeskole i Rom. Han
hørte som ung til Verga’s Skole, men skabte sig
snart sin personlige Stil i sine vemodig bitre,
men samtidig humoristiske Personskildringer.
Han har gjort sit Navn bekendt dels som
Kritiker, dels ved sine Noveller, Romaner og
Dramaer. Af hans Noveller kan nævnes: Amori
senz’amore (1894), Beffe della morte e della vita
(1902), Quand’ero matto (s. A.), Biancho e nere
(1904), Erma bifronte (1906), Le due maschere
(1914), La trappola (1915), Berecche e la guerra
(1919) etc. Blandt Romanerne: L’esclusa (1901),
Il fu Mattia Pascal (1904), I vecchi e i giovani
(1913), Uno nessuno e centomila (1924). Af hans
Dramaer: Maschere nude, 4 Bd Smaastykker,
bl. hvilke Il giuoco delle parti, Liolà etc. (1917),
desuden Come prima, meglio di prima (1921),
Enrico quarto (1922). Af hans kritiske Arbejder
kan nævnes L’umorismo (1908).
E. M-r.
Piranesi, Giovanni Battista, ital.
Bygmester og Kobberstikker, f. i Venedig 1720, d. i
Rom 1778. Han uddannedes i Venedig til
Arkitekt, som saadan har han dog kun udført nogle
Restaureringsarbejder; 1740 kom han til Rom,
hvor han blev Elev af Giuseppe Vasi og derefter
opholdt sig det meste af sin Levetid. Her udgav
han en Rk. Værker, hvis Tekst maaske delvis
skyldes ham selv, med omkr. 1000, for en Del
meget store og fint gennemarbejdede Stik, der
dels gengiver rom. Prospekter, antik
Arkitektur og dekorativ Kunst, dels originale
Kompositioner, byggede over antikke Motiver. Han
adledes 1765 af Paven og nød i sine senere Aar
en overordentlig Berømmelse. Ligesom P.
personligt skal have været sjældent impulsiv, er
han som Kunstner genialt fantasifuld, derom
vidner især de 16 mærkelige
Arkitekturraderinger, der udkom under Titelen Carceri
d’invenzione. Her og i hans talrige rom. Prospekter
fremhæves dette fantastiske ved en glimrende
Raderteknik, der snart er sart, snart mægtig
bred og lader Lys og Skygge virke med
pragtfulde Modsætninger. Ved Siden af hans Kunsts
fremragende æstetiske Værdi har den haft en
særlig hist. Bet.; han var en sand Apostel for
den antikke Kunst — som han naturligvis
opfattede meget personligt — og blev derved
allerede fra Midten af 18. Aarh. en af
Grundlæggerne af den antikiserende Stilart, der siden
kaldes Empiren. Foruden det nævnte bør af
hans Værker (der ofte kom i fl., ændrede
Udgaver) anføres: Alcune vedute di archi trionfali,
Le vedute di Roma, Opere varie di architettura,
Le antichità romane, Diverse maniere
d’adornare i cammini (1769) og Vasi, candelabri, cippi
(1778). En Søn af P., Francesco, hans Elev og
Medarbejder, der arvede hans Plader, førte en
meget omtumlet Tilværelse, en Tid lang som
Kunstagent for Gustaf III af Sverige. (Litt.:
A. Giesecke, »G. B. P.« [Leipzig 1911]; H.
Focillon, G. B. P. [2 Bd, Paris 1918]; A.
Muñoz, P. [Rom og Milano 1920]; A. M.
Hind, G. B. P. [Lond. 1922]).
L. S.
Piranhas [pi’ranja∫], Flod i det nordlige
Brasilien, udspringer ved Grænsen mellem
Staterne Ceará og Parahyba, bliver sejlbar ved Byen
Souza og udmunder under Dannelse af et Delta
i Atlanterhavet ved Byen Macau i Staten Rio
Grande do Norte. I sit nedre Løb kaldes den
Rio Açú.
M. V.
Pirani, Eugenio, ital. Komponist, f. 8.
Septbr 1852 i Bologna, men kom allerede 1870
til Berlin, hvor han studerede under Kiel og
Kullak, og P. forblev i Tyskland, i en Aarrække
i Heidelberg og siden i Berlin, hvor han ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
