Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pirani, Eugenio - Pirano - Pirat - Piraya - Pirenne, Henri - Piricatu - Pirjatin - Pirmasens - Pirmez, Octave - Pirna - Pirnari - Pirnatsa - Pirog - Pirogov, Nikolai Ivanovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkede som Kritiker, indtil han 1904 grundede
en Musikskole i New York. Af hans Værker
fremhæves Orkestersuiten »Im Heidelberger
Schloss«, »Venetianske Scener« for Klaver og
Orkester, et Melodrama, en Klaverkvartet,
(talrige Sange og Klaverstykker, en Ballet, et Par
Operaer.
W. B.
Pirano, By i Italien, Distriktet Capodistria
i Istrien, ligger paa en Halvø ved P.-Bugten.
10000 Indb., der for største Delen er Italienere.
P. har gl. Bymure, Kloster, Raadhus med en
lille Malerisamling samt en rummelig Havn og
driver Fiskeri, Tilvirkning af Salt, Sæbe og
Glas, Skibsbyggeri samt Handel med Salt, Vin
og Oliven.
(H. P. S.). N. H. J.
Pirat (lat.), Sørøver, Fribytter.
Piraya [pi’raja], d. s. s. Piraj, se
Karpelaks.
Pirenne [pi’ræn], Henri, belg. Historiker,
f. i Verviers 23. Decbr 1862, har siden 1886
været Prof. i Middelalderens og Belgiens
Historie ved Univ. i Gent. Han er en udmærket
Kender af Belgiens ældre Historie og har skrevet
grundige Undersøgelser om mange Punkter i
denne, ligesom han ogsaa har udgivet fl.
Kildeskrifter og leveret en Bibliographie de l’histoire
de Belgique (1893; 2. Udg. 1902). Hans
Hovedværk er dog Histoire de Belgique, hidtil 4 Bd
(1899—1911; ogsaa i tysk og flamsk Overs.), der
følger de Landskabers Historie, der nu udgør
Kongeriget Belgien, frem til 1648. Emnet
frembyder den Vanskelighed, at de enkelte
Landskaber og Byer længe var særskilte og først
efterhaanden blev samlet under burgundisk,
siden sp. Herredømme, men det er lykkedes P.
virkelig at faa dem ind under et fælles
Synspunkt, og hans Værk er baade grundigt og
klart, en Præstation af meget høj Rang.
Verdenskendt blev P., da Tyskerne under deres
Besættelse af Belgien i Marts 1916 fængslede
ham og hans Kollega Paul Frédéricq, fordi de
modarbejdede Forsøget paa at gøre Gent-Univ.
rent flamsk, et Led i Planerne om at rejse en
separatistisk Bevægelse bl. Flamlænderne.
Under alm. Harme i den videnskabelige Verden og
langt ud over den blev de to Professorer ført
til tyske Fangelejre (jfr Kr. Nyrop: »De
arresterede Professorer og Universitetet i Gent«,
1916); siden blev P. dog behandlet noget
mildere, men frigivet blev han først ved den tyske
Revolution i Novbr 1918. Sine Oplevelser og
Indtryk under Fangenskabet har P. skildret i
Souvenirs de captivité en Allemagne (Revue des
Deux Mondes, Febr. 1920 og særskilt).
Kr. E.
Piricatu, d. s. s. Paracatu.
Pirjatin, By i Guv. Poltava, Ukraine, ligger
ved Udai og har 4 store aarlige Markeder samt
Handel med Korn. 9000 Indb.
N. H. J.
Pirmasens [perma’zæns], By i Bayerns
Regeringsdistrikt Pfalz i det lave Bjergland Hardt,
55 km VNV. f. Karlsruhe, har (1919) 39611 Indb.,
Filial af Rigsbanken, Verdens største
Skotøjsfabrikation, Læderfabrikation og Garveri. P. er
siden Novbr 1918 okkuperet af Franskmændene.
(Joh. F.). O. K.
Pirmez [pir’me], Octave, fr.-belg. Forf.,
f. 1832 i Châtelet i Hennegau, d. i Maj 1882 paa
sit Slot i Acoz, hvor han levede for Digtning og
Tænkning. Han beundrede Chateaubriand,
Lamartine og Victor Hugo og tog dem til
Forbillede. Ved sin Tankefylde, Inderlighed og
alvorlige Naturopfattelse staar han højt blandt sine
Landsmænd. Han har skrevet: Les feuillées;
pensées et maximes (1862, 4. Opl. 1881), Victor
Hugo (1863), Souvenir de Rome (1865), Jours
de solitude (1869), Heures de philosophie (ny
Udg. 1881) og Remo; souvenir d’un frère (1880).
Efter hans Død udkom Lettres à José (1884).
S. Ms.
Pirna [’perna], By i Sachsens
Kreishauptmannschaft Dresden i en smuk Egn ved venstre
Bred af Elben, over hvilken fører en 1875
bygget Bro, samt ved Jernbanelinierne
Dresden—Bodenbach, Kamenz—P., P.—Groszcotta og
P.—Gottleuba, har (1922) 19617 Indb. Der findes et
Slot, der er opført 1573 og i lang Tid har tjent
til Statsfængsel, men nu er Sindssygehospital;
endvidere Seminarium, Handelsskole, Garveri,
Fabrikation af Sprit, æteriske Olier, Cigarer,
Emaille, Glas og Lervarer, Grafitdigler;
Brydningen af den fortrinlige Sandsten i Omegnen
ernærer c. 7000 Mennesker. P. nævnes første
Gang 1244. 23. April 1639 stormede Svenskerne
under Banér Byen, medens Slottet holdt sig
mod en lang Belejring. Under Syvaarskrigen
blev (1756) den sachsiske Hær, 13000 Mand med
49 Kanoner, i en forskanset Lejr ved P.
indesluttet og fanget af Preusserne.
(Joh. F.). O. K.
Pirnari (tyrkisk Bunar Dagh), Bjerg i
Makedonien, Oldtidens Pangaion.
H. H. R.
Pirnatsa, Flod i Landskabet Messenien i
Grækenland, Oldtidens Pamisos. Den løber
mod S. og falder ud i den messeniske Bugt
(Bugten ved Koroni). Det er en af Grækenlands
betydeligste Floder.
H. H. R.
Pirog [-’råg] (sp. pirogua), et lille Sejl- og
Rofartøj, dannet af en udhulet Træstamme. P.
benyttedes af de sydamer. Indianere; den
forekommer endnu i Brug hos Sydhavsøernes Befolkning.
P., der fører meget store Sejl, er p. Gr. a. sit
ringe Dybgaaende særdeles hurtigsejlende med en
aaben Vind. For at forhindre Kæntring under
Krydsning og for at mindske Afdriften er den
ved mellemliggende Stræbere forbunden med en
Udligger: en Planke e. l., som gaar parallelt
med P.’s Længderetning.
C. B-h.
Pirogov [pi’rågåf], Nikolai Ivanovitsch,
russ. Kirurg, f. 13. Novbr 1810 (gl Stil) i Moskva,
d. 23. Novbr 1881 i Petrograd. I en Alder af
14 Aar blev P. Student, og tre Aar efter havde
han taget med. Eksamen, men var dog klar
over, hvor lidt han egentlig forstod af
Medicinen. Han optoges saa i det den Gang
eksisterende Professor-Institut, der var en Skole for
tilkommende Professorer, og sendtes til Dorpat,
hvor han begyndte forfra. 1832 tog han
Doktorgraden (Num vinctura aortæ dbdominalis in
aneurysmate inguinali adhibita facile ac tutum
sit remedium) og rejste til Udlandet for at
studere Kirurgi. Fra 1836—40 var han Prof.
chir. i Dorpat. 1841 kaldtes han til Petrograd
for at overtage Professoratet i Hospitalskirurgi
ved det milit.-med. Akademi. P. benyttede her
Lejligheden til at reorganisere Byens hele
Hospitalsvæsen og til at skaffe Univ. et anatomisk
Institut. 1847 kom han som Militærkirurg til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
