- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
179

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pirot - Pirouette (i Ballet) - Pirouette (se Skoleridning) - Pirring - Pirringstærskelen - Pirquet, Clemens von - Pirro, André

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ovenn. Dept. (1921) 10462 Indb. P. er Midtpunkt
for en ikke ringe Tæppeindustri. P., der er en
befæstet By, har stor strategisk Bet. p. Gr. a.
Beliggenheden i det vigtige Daldrag, som netop
befæstedes lige før Krigen mod Bulgarien 1913.
26.—27. Novbr 1885 vandt Bulgarerne her en
afgørende Sejr over den svagere serbiske Hær.
27. Oktbr 1915 erobredes P. efter en haard
Kamp af 1. bulgarske Armé, og 15. Oktbr 1918
rykkede Franskmændene ind i Byen.
N. H. J.

Pirouette [da. piru’ætə, fr. pi’vwæt], en af
de oftest anvendte Bevægelser i Balletdansen,
der bestaar deri, at den dansende, hvilende paa
eet Ben, foretager en flerdobbelt Omdrejning af
Kroppen.
S. L.

Pirouette [da. piru’ætə, fr. pi’rwæt], se
Skoleridning.

Pirring (bot.). Hvis man anbringer en
Kimplante i vandret Stilling, saaledes at den er
fikseret omtr. paa Midten, vil man se, at Kimrod
og Kimstængel i Beg. krummer sig svagt nedad
paa samme Maade, som en tynd Stang, der er
fikseret paa Midten, vil bøjes nedad p. Gr. a.
Tyngdekraftens Virkning. Men efter nogen Tids
Forløb vil man se, at Kimroden krummer sig
stærkt nedad og Kimstængelen stærkt opad.
Ogsaa disse Krumninger skyldes, som det kan
vises, Tyngdekraften. Denne virker altsaa paa
Planten paa dobbelt Maade, dels rent mekanisk,
dels fremkalder den en Bevægelse, en
geotropisk Krumning. Man siger i sidste Tilfælde, at
Tyngdekraften virker som en P. paa Planten,
og mener dermed, at Tyngdekraften kun virker
foranledigende, medens Bevægelsens Forløb
bestemmes af Organismens indre Struktur,
ligesom den til Bevægelsen nødvendige Energi
ogsaa stammer fra Planten selv. Forholdet kan
anskueliggøres ved mekaniske Billeder. Naar
man ved et Tryk paa en Kontakt bringer en
Klokke til at ringe ell. en elektrisk Lampe til
at lyse, er Trykket paa Knappen ogsaa kun
foranledigende, medens det er Apparatets indre
Konstruktion, der virker bestemmende m. H. t.,
hvad der sker. Ogsaa den Energi, der bringer
Klokken til at ringe ell. Lampen til at lyse,
stammer fra Apparatet selv. Pirringsfænomener
spiller en overordentlig stor Rolle for Planter
og for Organismer i det hele taget. Under
Bevægelser, Planters, er der givet en lang
Rk. Eksempler paa Pirringsfænomener, og der er
gjort Rede for, at mange Pirringsreaktioner,
f. Eks. den geotropiske Krumning hos Roden,
kan deles i 3 forsk. Faser: 1) Modtagelsen af
Pirringen, 2) Pirringsledning og 3) selve
Reaktionen, Udførelsen af Bevægelsen.
B. J.

Pirringstærskelen (»die Reizschwelle«), den
mindste Paavirkning paa et Sanseorgan,
hvorved der fremkaldes en Fornemmelse. Bestemte
Talværdier for de forsk. Sanseorganer lader sig
næppe angive, for det første, fordi P. er i høj
Grad individuelt forskellig, og dernæst, fordi
Størrelsen er afhængig ikke blot af
Sanseorganets Tilstand, men ogsaa af centrale Processer.
Herhen hørende Kendsgerninger er vel kendte
fra det daglige Liv. Kommer man fra stærkt
Solskin ind i et svagt belyst Værelse, ser man i
Beg. intet; efter nogen Tids Ophold derinde kan
endog mørke Genstande skelnes. Aubert fandt
ved nøjagtige Maalinger, at han, efter 1 1/2
Times Ophold i et absolut mørkt Værelse, var i
Stand til at skelne Lys, som var 35 Gange
svagere end det, han netop kunde mærke, da han
fra Dagslyset traadte ind i det mørke Rum. Et
normalt Øje vil i Alm. efter 1/2 Times Ophold i
fuldstændig Mørke kunne opfatte et Stykke sort
Papir, der belyses af et Normallys (1,2
Hefner-Enheder), i 8 m’s Afstand, men dette er endnu
ikke den yderste Grænse. For Hørelsens Vedk.
synes P. kun i ringe Grad at være afhængig af
vekslende Tilstande i Sanseorganet;
Talangivelser er her uden Interesse, da man endnu ikke
har noget alm. vedtaget Maal for Lydstyrke.
Væsentlig Bet. for P.’s Størrelse har de centrale
Processer, hvorpaa Opmærksomheden beror. Jo
mere Opmærksomheden er henvendt paa
Sanseindtrykket, desto mindre vil P. blive; naar man
lytter efter en svag Lyd ell. anstrenger sig for
at se i Mørke, bringes ikke blot Sanseorganerne
i den gunstigst mulige Stilling, men ogsaa i
Hjernen tilvejebringes Betingelserne for, at den
mindst mulige Paavirkning kan fremkalde en
Fornemmelse. Omvendt vil en Slappelse af
Opmærksomheden, som f. Eks. under Søvnen (se
Drømme), ell. en Henvendelse af
Opmærksomheden paa andre Ting forhøje P.; under
saadanne Forhold vil altsaa forholdsvis stærke
Paavirkninger ikke mærkes — den tungt
sovende aner intet om Uvejret, der raser over hans
Hoved, og den, der er fordybet i Læsning af en
interessant Bog, hører ikke, at der tales til ham.
Tydeligst træder P.’s Afhængighed af de
centrale Processer frem under Hypnosen, hvor
man ved Suggestion kan fremkalde Anæstesi —
saa at selv meget stærke Paavirkninger ikke
mærkes — ell. Hyperæstesi — hvorunder den
Hypnotiserede er i Stand til at opfatte
Paavirkninger, som normalt er ganske
umærkelige.
(Alfr. L.).

Pirquet [pir’ke?], Clemens von,
Friherre, østerr. Børnelæge, f. 12. Maj 1874 i
Hirschstetten. P. studerede i Graz, tog
Doktorgraden 1900 og blev Assistent ved
Børneklinikken. Han kaldtes imidlertid til Prof. ved
Johns Hopkins Univ. i Baltimore, forflyttedes
senere til Breslau, men blev 1910 Forstander
for Univ.’s Børneklinik i Wien. Her udfoldede
han en rig praktisk og videnskabelig
Virksomhed, og hans tidligere Forbindelse med
Amerika foranledigede, at han 1919 blev
Generalkommissær for den amer. Hjælpeaktion til
Wiens Børn. P.’s litterære Arbejder er af høj
Værdi og drejer sig om Serumsygdomme,
»Allergi«, »Vaccination« (1907), »Kutanreaktion for
Tuberkulose« (1910) og om et af ham opstillet
Ernæringssystem.
J. S. J.

Pirro [pi’ro], André, fr. Musikhistoriker,
f. 12. Febr 1869 i St. Didier (Haute Marne),
Direktør for Schola cantorum i Paris, siden 1913
Prof. i Musikhistorie ved Sorbonne. Af hans
grundige, paa Kildeskrifter byggede Værker
mærkes det af det fr. Akademi prisbelønnede
Værk L’orgue de J. S. Bach (1897), fremdeles
hans Biografier over gl. fr. Orgelmestre
(Titelouze, Daquin, Couperin, Marchand etc.),
publicerede i Guilmant’s Archives des maitres de
l’orgue
, endvidere J. S. Bach (1906), Descartes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free