- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
180

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pirro, André - Pirssonit - Pirus - Piræus - Pisa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et la musique (1907), L’ésthétique de J. S. Bach
(1907), den paa Kildestudier i danske og
svenske Biblioteker byggede Biografi over vor store
danske Orgelmester Dietrich Buxtehude (1912),
fremdeles Heinrich Schütz (1913), samt hans i
Riemann’s Festskrift 1909 publicerede
Remarques sur la musique en Allemagne et dans les
pays du Nord de 1634 à 1700
.
A. H.

Pirssonit, et Mineral af Sammensætning
CaC03,Na2CO3,2H2O, der er fundet som
farveløse, rombisk-hemimorfe Krystaller ved Borax
Lake i Kalifornien.
O. B. B.

Pirus, d. s. s. Pyrus (s. d.).

Piræus (Piræeus), d. s. s. Peiraieus.

Pisa, 1) Provins i Mellemitalien, hører til
Landskabet Toscana og begrænses mod Nord af
Prov. Lucca, mod Øst af Firenze og Siena, mod
Syd af Grosseto og mod Vest af Livorno samt
det Liguriske Hav. Arealet er 3069 km2 med
(1921) 359368 Indb., ell. 117 paa 1 km2.
Provinsens Indre er et lavt Bjergland
(Kulminationspunkt 1159 m), og for øvrigt træffes Bakkeland
og Sletteland, hvilket sidste særlig findes omkr.
Arno samt ved Kysten, hvor man har de usunde
Maremmer, der benævnes efter P. og Volterra.
Jordbunden er de fleste Steder frugtbar; men
der findes dog ogsaa udyrkede
Hedestrækninger. Af Vandløb nævnes Serchio og Arno i den
nordlige, Cecina og Cornia i den sydlige Del.
Befolkningens Flertal lever af Landbrug, og der
dyrkes Hvede, Majs, Oliven og Vin. Kvægavlen
er uden Bet. Af Mineraler udvindes Kobber,
Boraks, Salt, Kul, Marmor, Kalcedon samt
Alabast. Industri og Haandværk spiller en stor
Rolle i P. De vigtigste Industrigrene er
Bomulds-, Silke-, Uld- og Lærredsvæverierne,
Farveri, Teglværksindustri samt Fabrikation af
Læder- og Alabastvarer. Handelen drives særlig
over Livorno, og Prov. gennemskæres af flere
vigtige Banelinier, der fører til Genova, Firenze,
Rom og Livorno. P. deles i 2 Kredse, P. og
Volterra. — Provinsens 2) Hovedstad P. ligger
paa begge Bredder af Arno 69 km VSV. f.
Firenze og 10 km fra Havet. (1921) 67752 Indb.
Som moderne By betragtet gør P. nærmest et
uddødt Indtryk, hvad der staar i en
besynderlig Modsætning til den monumentale
Bygningspragt, der er samlet i en enkelt Del af Byen ved
Dompladsen i det nordvestlige Hjørne. Byen er
omgivet af sine gl Mur, der i SV. omslutter
Citadellet og store Haveanlæg. Af Arno, der
ledsages af brede Kajer, Byens smukkeste Gader,
deles P. i to ulige Dele, af hvilke den
sydlige nærmest skylder Banegaarden sin
Betydning og kun indeholder en enkelt
nævneværdig Bygning, Kirken Santa Maria della Spina,
der er opført 1230 i gotisk Stil og 1872 ført
tilbage til sin oprindelige Skikkelse. Byens
nordlige Del har snævre Gader og lave Huse, men
skylder sin Berømmelse den umiddelbart ved
Bymuren liggende Domplads med sine 4 herlige
Bygningsværker. Af disse nævnes først og
fremmest Domkirken, der er bygget i Aarene
1063—1118 til Minde om Pisanernes Sejr ved
Palermo over Saracenerne. 1595 brændte den, men
1597—1604 blev den atter istandsat. Domkirken,
der er en femskibet Basilika med elliptisk
Kuppel, er opført i romansk Stil af hvidt Marmor
med sorte og røde Striber og har en prægtig
Façade med Gallerier. Af Enkeltheder nævnes
Malmdørene fra 1602 med Fremstillinger af den
hellige Historie, de tolv Marmoraltre, Højalteret
samt Malerier af Cimabue og Andrea del Sarto.
Lige over for Domkirkens Hovedfaçade staar
Daabskirken (Battisterio), en kolossal
Kuppelbygning i strenge Former, der er opført 1153,
men senere har faaet Tilføjelser i gotisk Stil.
Den har 3 Stokværk af hvidt Marmor og krones
af en pæreformet Kuppel. Bag ved Domkirken
hæver sig for sig selv det cylindriske skæve
Klokketaarn (Campanile), der er bygget 1174.
Det har 8 Stokværk, omgivne af fri Søjlegange.
I øverste Stokværk findes 7 harmonisk afstemte
Klokker. Højden er 54,5 m, og Afvigelsen fra
den lodrette Linie er udvendig 4,3 m. Taarnets
Hældning mod Syd er vel opr. opstaaet som
Følge af Eftergivelse af Terrainet, men senere
af Bygmesteren ført videre med Hensigt. Paa
Dompladsen findes yderligere den berømte
Kirkegaard (Campo santo), en langagtig,
firkantet, gotisk Bygning, til hvis Opførelse
Ærkebiskop Ubaldo gav Anledning, da han 1188 lod
hente en Ladning Jord fra det hellige Land.
Bygningen opførtes 1278—1283 af Giovanni
Pisano. I dens indre overdækkede Søjlegang findes
et stort Antal smukke Skulpturer og Gravmæler,
hvoriblandt for Kejser Henrik den 7. samt for
Anatomen Berlinghieri af Thorvaldsen. Paa
Væggene findes en Rk. berømte Freskomalerier
fra Tiden 1330—1470. Bl. P.’s i alt c. 80
Kirkebygninger nævnes yderligere kun den romanske
San Sisto fra 1089, San Stefano di Cavalieri, der
er opført 1565—96, San Niccoló, der er bygget
omkr. Aar 1000 og har et skævt Klokketaarn,
samt San Paolo og San Michele, der begge skal
stamme fra 13. Aarh. Af verdslige Bygninger
fremhæves Palazzo reale, det ærkebiskoppelige

Det skæve Taarn.
Det skæve Taarn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free