- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
183

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pisano, Niccolo - Pisarev, Dmitrij Ivanovitsch - Pisatis - Piscataqua - Pisces (se Fisk) - Pisces (se Fiskerne) - Pischel, Richard - Piscina - Pisciner - Pisciotta - Pisco - Pisé - Pisek - Pisemskij, Aleksej Feofilaktovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de klassiske, P. havde knyttet sin Kunst til. I
Berlins Kaiser Friedr. Mus. Relief med d. hell.
Buonacorso. Som Bygmester tilskrives der P.
Façaden og Taarnet paa S. Nicola i Pisa og
(omtvistet) Domkirken i Volterra (Façaden
1254). (Litt.: Se Litt. til Andrea Pisano.
Endvidere Dobbert, »Ueber den Styl N. P.’s«
[München 1873] og »Italienische Forschungen«,
I: Schmarsow, »S. Martin von Lucca«
[Breslau 1890]; H. Graber, »Beiträge zu N. P.«
[Strasb. 1911]).
(A. R.). A. Hk.

Pisarev [’pisərif], Dmitrij Ivanovitsch,
russ. Kritiker, f. i Guv. Orel 1840, druknede i
Nærheden af Riga 1868. P. blev som ganske
ung Fører for den realistiske Retning i russ.
Tænkning, der vendte sig mod den ældre Slægts
Kunstforgudelse. I skarp Form fordrede P., at
Kunsten skulde arbejde i Livets Tjeneste, og i
sit Had til al Æstetik førte han et voldsomt og
til Tider ganske uforsvarligt Angreb selv mod
Ruslands største Digteraander. Som Forkæmper
for hvert Menneskes Ret til Livsnydelse og
Selvbestemmelse hørte han til de aandelige Støtter
for Reformbevægelsen i 60’erne. P.’s
lidenskabelige Frihedstrang og hans bidende Sarkasme
vandt ham mange Beundrere bl. Ruslands
Ungdom, men paa den anden Side bragte hans
voldsomme og uligevægtige Temperament ham
ofte til at skyde langt over Maalet i Kampen
for sine Ideer. Det følger af sig selv, at han
ikke kunde undgaa Konflikter med Regeringen,
og han sad op mod 5 Aar i Fængsel. Det meste
af hvad P. har skrevet findes i Tidsskrifterne
»Russkoe slovo« og »Dělo«, ved hvilke han var
Medarbejder. Hans Værker blev udg. af F.
Pavlenko i 12 Bd, hvoraf de 10 udkom allerede i
hans Levetid. En ny Udgave af Værkerne kom
1894.
(A. M. B.). H. C-e.

Pisatis kaldes i Oldtiden den mellemste Del
af Landskabet Elis i Grækenland. Det er et
frugtbart, bølgeformet Land, som
gennemstrømmes af Floden Alfeios. Det havde sit Navn efter
Hovedstaden Pisa og var opr. uafhængigt. Men
der herskede i lang Tid Strid mellem
Indbyggerne i P. og de nordligere boende Eleere;
Stridens Genstand var især, hvem der skulde
afholde de store Festlege i Olympia, som hørte til
P.’s Omraade. Omsider blev Pisa ødelagt (572
f. Kr.), og hele P. blev afhængigt af Elis.
H. H. R.

Piscataqua [pi’skätäkwi. eller pi’skätäkwa],
Flod i U. S. A., danner Grænse mellem Staterne
Maine og New Hampshire og udmunder efter
et Løb paa 72 km i P.-Bugten.
G. Ht.

Pisces, se Fisk.

Pisces (astron.), se Fiskene.

Pischel [’pi∫əl], Richard, tysk Sanskritist,
f. 18. Jan. 1849 i Breslau, d. i Indien 27. Decbr
1908, studerede bl. a. i London og Oxford, blev
Prof. i Sanskrit og sammenlignende
Sprogforskning i Kiel, senere i Halle og Berlin. Hans
Arbejder er af enestaaende Vigtighed navnlig for
Prakrt-Dialekterne: De Kalidasae Çakuntali
recensionibus
(1870), De grammaticis pracriticis
(1874), Kalidasa’s Çakuntala, the Bengali
recension with critical notes
(1877), »Hemacandra’s
Grammatik der Prakrit-Sprachen« [2 Bd,
1877—80), The Assalayana-suttam (Pali og Engelsk)
(1880), The Deçlnamamala of Hemacandra (Bd
I. 1880), The Theri-Gatha (1883), Rudrata’s
Çrngara-tilaka and Ruyyaka’s Sahrdayalila, with
an introduction and notes
(1886), »Vedische
Studien« I—III (1889—1900, med Geldner);
»Beiträge zur Kenntniss der deutschen Zigeuner«
(1894); »Grammiaitik der Prakritsprache« (i
»Indoarische Alterthumskunde«); »Leben u. Lehre
des Buddha« (1906, 2. Opl. ved Lüders, 1910);
Artikler i »Zeitschr. d. deutsch. morgenl. Ges.«,
»Gött gel. Anzeigen«, »Kuhn & Schleicher’s
Beiträge«, »Berzenberger’s Beiträge« og
»Sitzungsberichte d. preuss. Akad.«.
(S. S.). D. A.

Piscina (lat: »Fiskedam«), opr. Betegnelse
for et særligt Vandbækken, i den gl Kirke for
Daabsbassinet. Ordet anvendes ogsaa om et
Afløb ved Alteret for det Vand, som var benyttet
ved hellige Handlinger ell. ved de hellige Kars
Rensning.
A. Th. J.

Pisciner (lat.), Fællesbade, store Baderum,
i hvilke flere Personer samtidig kan bade. Se
Bad, S. 490.

Pisciotta [pi’∫åt.a], By i Syditalien, Prov.
Salerno, ligger ved det Tyrrhenske Hav. (1911)
3660 Indb. P. har en lille Havn og driver Sardel-
og Tunfiskeri samt Vin- og Sydfrugtavl.
C. A.

Pisco [’piskå], Havneplads ved Mundingen
af Rio Chunchanga i det sydlige Peru, har kun
en aaben Red, er forbundet med Ica ved en
Jernbane.
M. V.

Pisé [pi’ze] (fr.) er Murværk af stampet
(piser, stampe) Jord, Ler ell. Kalkmørtel;
Blandingen sammenstampes med Fødderne eller
med dertil indrettede Redskaber og tørres i
Luften. I de muhammedanske Lystbygninger i
Spanien er de lette Mure udførte af Kalkpisé.
(E. S.). C. B-r.

Pisek [’pisæk] i Böhmen, 90 km SSV. f.
Prag ved Otava, i Župa (Dept) Budějovice, har
(1921) 15691 tschekk. Indb. Rester af gamle
Fæstningsmure, Statsovergymnasium,
Landbrugsskole, Maskinfabrikation, Bryggeri,
Papirfabrikation, Garveri, Fezfabrikation,
Hingstedepot. I Omegnen Stenbrud.
(Joh. F.). O. K.

Pisemskij [’pisimskij], Aleksej
Feofilaktovitsch
, russ. Forf. (1820—81), tilhørte
en forarmet Gren af en gl Adelsslægt. Han
studerede Matematik ved Univ. i Moskva og
traadte 1844 ind i Statstjenesten. Baade Studiet og
den paafølgende Embedsvirksomhed bidrog til
at forøge det stærkt nøgterne Drag i P.’s
Natur; hans Syn paa Verden var mørkt, og han
var som Forf. blottet for enhver Tro paa at
kunne virke højnende ell. retledende. De fleste
af hans Bøger blev derfor knugende og
haabløse, men samtidig stærke og gribende
Virkelighedsskildringer. Hans første Roman
»Bojarščina« (»Herrevælde«), skrevet 1847, blev først
frigivet af Censuren 1857 p. Gr. a. dens
formentlige Angreb paa Ægteskabet. I hastig
Rækkefølge udkom nu en Del Romaner:
»Tjufjak« (»Madrassen«), »Brak po strasti«
(»Ægteskab af Elskov«) o. fl. Hans mest kendte og
oversatte Bog »Tysjača duš« (»Tusind Sjæle«,
1858, dansk Oversættelse 1885) er en
Skildring af Embedsvæsenet paa Nikolaj I’s Tid og
en samvittighedsløs Lykkejægers Arbejden sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free