- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
185

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Piso - Pisogne - Pisolit - Pisonia - Pissarro, Camille - Pissevache - Pissodes - Pissoir - Pistacia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskyldt for at have forgivet ham. Ved sin
Hjemkomst til Rom blev han sat under Anklage;
mod Beskyldningen for at have forgivet
Germanicus var han i Stand til at rense sig, men hans
Adfærd i Prov. fældede ham. Saa dræbte han
sig selv (20).

5) Gajus Calpurnius P., en fornem og
i mange Henseender talentfuld Mand, indlod sig
65 i en Sammensværgelse mod Nero og blev, da
den opdagedes, nødt til at tage Livet af sig.

6) Lucius Calpurnius P.
Licinianus
blev adopteret af Galba kort efter hans
Tronbestigelse og var bestemt til Tronfølger.
Men i Oprøret mod Galba fandt han Døden
tillige med denne.
H. H. R.

Pisogne [pi’sonje], By i Norditalien, Prov.
Brescia, ligger ved den nordøstlige Bred af Lago
d’Iseo. (1911) 5340 Indb. P. driver Fiskeri,
Jernindustri samt Handel med Landbrugsprodukter.
C. A.

Pisolit (gr.) ell. Ærtesten er
Mineraludskillelser, der har Form af smaa Kugler;
Kuglerne har koncentrisk skalformet Bygning og er
oftest sammenkittede af Bindemiddel af samme
Materiale, som de selv bestaar af. P. dannes ved
Mineraludskillelse i Kildebassiner, hvor Vandet
er i hvirvlende Bevægelse, idet Kuglerne vokser,
indtil de bliver saa tunge, at de falder til Bunds.
Den alm. P. bestaar af Aragonit og findes bl. a.
ved Karlsbad; ogsaa Brunjærnsten kan optræde
»pisolitisk«.
(N. V. U.). O. B. B.

Pisonia Plumier, Slægt af Nyctaginaceæ,
Buske ell. Træer med modsatte, elliptiske ell.
laneetdannede Blade og smaa, særkønnede
Blomster, der ofte har en stærk Vellugt. Oftest
tvebo. Hanblomsterne har 5 Blosterblade og
5—30 Støvdragere, Hunblomsterne et rørformet,
5-tandet Bloster og en Støvvej. Frugten er en
ofte klæbrig Nød med Perisperm. C. 40 Arter,
alle i Troperne. Fl. Arter benyttes i deres
Hjemlande; af Bladene faas Gemyse,
Blomsterne benyttes til vellugtende Midler,
Frugterne (paa Havaii-Øerne) til Fuglefangst.
A. M.

Pissarro [pisa’ro], Camille, fr. Maler og
Raderer, f. paa St. Thomas 10. Juli 1830, d. 12.
Novbr 1903 i Paris. P., Søn af en fr.
Forretningsmand (af portug. Jødefamilie) paa den
daværende danske Antille-Ø, viste tidlig
kunstneriske Anlæg, der dog af Faderen holdtes nede
til Fordel for Købmandsinteresserne; Samlivet
med den danske Marinemaler Fritz Melbye
bragte dem atter i Forgrunden; med Melbye
tog han til Caracas, og fra 1855 uddannede han
sig videre i Paris, en Tid under den danske
Anton Melbye, hvis Mariner P. hjalp ham med
(og i øvrigt i nært Samliv med den danske
Maler David Jacobsen, hvem han en Rk. Aar delte
Atelier med). 1860 var han kommen i
personligt Elevforhold til Corot; midt i 1860’erne var
han optagen i den Kreds, der blev
Impressionismens Generalstab. Efter at have malet Corot’sk
og Millet’sk blev han siden London-Opholdet
under den fransk-tyske Krig (hvor han
sammen med Monet optoges af atmosfæriske
Studier og af Constable’s og Turner’s Kunst)
Sollysets og Luftens Maler og Impressionist i
Malemaade. En Mængde af hans tidligere Billeder
var blevet ødelagt ved Paris’ Belejring. Nu
malede han i hurtigt og flittigt Tempo
Landskaber, først ude fra Pontoise, hvor han boede,
dernæst indtil 1896 fra Eragny, iøvrigt fra
Paris og Seinen. Hans Landskaber med det hede
Sollys og de mange levende Enkeltheder, der
underordner sig Helheden, viser en uforfærdet
Energi i Syn og Udtryksformer. Bekendte
Arbejder bl. a. »Landskab ved Montmorency«
(1859), »Ved Bredden« (1865), »Høst« (1869); i
Caillebotte-Samlingen i Luxembourg-Museet
findes »Røde Tage« og 6 andre Malerier. Ogsaa
mange, c. 100, Raderinger: »Æbletræer ved
Pontoise«, »Gaasepige« o. s. v. I Danmark er hans
Kunst velkendt fra offentlige Samlinger (den
tidligere Ordrup-Samling, Kunstmus.: Landskab,
Glyptoteket; tre Smaastykker fra St. Thomas
komne til Søfarts-Mus. paa Kronborg) og
Udstillinger (den jødiske Udstilling 1908 i
Industriforeningen, den store fr. paa Kunstmus., den fr.
Udstilling paa Charlottenborg 1918, hvor der
saas flere udmærkede Landskaber, m. v.).
Sønnen Lucien P., f. 1863, bosat i London, har
gjort sig bemærket som Illustrator (farvetrykte
Træsnit); L. P. er ogsaa Gravør og ganske
særlig en fremragende Typografiker (i Morris’sk
Stil), der har skabt smukke og klare Bogtyper;
ogsaa Landskabsmaler i ny-impressionistisk
Aand (Pointillisme). (Litt.: W. Thornley,
Pragtværket 25 lithographies d’après les
meilleurs ouurages du peintre C. P.
[Paris 1900];
S. Holl, »P.« [1905]).
A. Hk.

Pissevache [pis’va∫], et berømt Vandfald i
den schweiziske Kanton Wallis mellem St.
Maurice og Martigny, hvor Salanfe fra en Højde
paa 65 m styrter ned i Rhône-Dalen. Den
snehvide Vandmasse danner en levende Kontrast
til de omgivende mørktfarvede Fjelde, af hvilke
Vandsøjlen synes at bryde frem.
(M. Kr.). O. K.

Pissodes, se Snudebiller og
Forstinsekter.

Pissoir [dansk pisora.r, fr. pi’swa.r] (fr.)
kaldes et Rum, der er bestemt til Benyttelse ved
Menneskers Vandladning.

Pistacia L., Slægt af Anacardiaceæ, meget
harpiksrige Buske ell. Træer med finnede Blade
og meget smaa Blomster i Klaser, der atter kan
være samlede i Klase ell. Top. Tvebo.
Hanblomsterne har 1—2 Blosterblade og 3—5
Støvdragere; Hunblomsterne 2—5 Blosterblade og en
Støvvej med en kugle- ell. ægformet
Frugtknude. Frugten er en sammentrykt Stenfrugt. C. 5
Arter. P. lentiscus L. (Mastikstræ ell.
Mastiksbusk) bliver et Træ ell. en stor Busk,
indtil 5 m høj, og har ligefinnede Blade med
2—4 Par lancet- ell. ægdannede Smaablade, der
ender med en Brod; Bladene er læderagtige og
blivende, Stilken vinget. Blomsterne er rødlige.
Smaa, mørke Frugter. Mastikstræet vokser i
Middelhavslandene og danner der en
Hovedbestanddel af Maquis. Det harpiksholdige og
aromatiske Stof, der frivillig ell. ved Snit ind i
Stammen flyder ud, giver det bekendte Mastiks,
der har en ikke ubetydelig Anvendelse og
tillige er officinelt. Især faas Mastiks af en paa
Kios voksende Form (Var. Chia), der dyrkes.
Bladene benyttes til Garvemiddel. P.
Terebinthus
L. er hyppig et Træ; dets ulige finnede
Blade med faa Par Smaablade mangler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free