- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
186

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pistacia - Pistazit - Pistia - Pisticci - Pistil - Pistillaria - Pistille - Pistillodi - Pistjan - Pistocchi, Francesco Antonio - Pistoja - Pistol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bladstilkens Vinger og er affaldende. Frugterne er
smaa og mørkerøde. Træet er udbredt i
Middelhavslandene (mod Nord til Bozen, mod Øst
til Syrien og Palæstina). Ved Indsnit i Stammen
faas en Slags Terpentin. De ved Stik af Aphis
Pistaciæ
frembragte Galler danner i Orienten en
ret vigtig Handelsartikel, der benyttes til
Farvemiddel. Frugterne spises i Grækenland
(Kokonetza). De olierige Frø benyttes af
denne som af foreg. Art til Brændeolie. P. vera
L. (Pistacie), et lille Træ, hvis Blade har
1—2 Par Smaablade og uvinget Bladstilk, og
hvis Blomsterstand er ganske kort, vokser
formodentlig vildt i Syrien og Mesopotamien og er
alm. dyrket i Middelhavslandene. Frøene af de
temmelig store, 2,5 cm lange Frugter gaar i
Handelen (Pistacier, Pistacienødder,
Syriske Nødder) med ell. uden Stenen;
de spises raa ell. benyttes til Konfiturer, som
Krydderi ell. paa anden Vis. Der presses ogsaa
en velsmagende fed Olie af dem.
A. M.

Pistazit, se Epidot.

Pistia L., Slægt af Arumfam. med en enkelt
Art P. Stratiotes L., en svømmende Vandplante
med rosetstillede Blade, der dels er
kredsrunde, dels (de øvre) spatelformede. De
blomstrende Skud ender med et Hylsterblad og en
Kolbe, der forneden bærer en Hunblomst,
foroven en Kreds af sammenvoksede Støvblade.
Planten er vidt udbredt i tropiske Lande og
dyrkes i Akvarier.
A. M.

Pisticci [pi’stit.∫i], By i Syditalien, Prov.
Potenza; ligger 31 km SSV. f. Matera og driver
Handel med Vin og Figner. (1911) 10320 Indb.
C. A.

Pistil, d. s. s. Støvvej.

Pistillaria, se Køllesvampe.

Pistille, se Morter.

Pistillodi kaldes i Plantepatologien en
Misdannelse af Blomsten, hvor Støvdragere ell.
Blosterblade er omdannede til Støvveje; i
enkelte Tilfælde har man endog iagttaget P. af
Æggene. P. er bedst kendt hos Valmue
(Papaver), hvor man har fremstillet en særlig, i
denne Henseende monstrøs Race; smlg. i øvrigt
Pelorie. (Litt.: De Vries,
»Mutationsteorie« I).
(F. K. R.). C. F.

Pistjan [’pi∫tja.n ell. ’pø.∫tje.n] (Pystjan
ell. Postény), Badested ved Floden Waag,
Tschekkoslovakiet, Station paa Linien
Gallanta—Sillein. Der er varme Svovlkilder (57—63,8°
C.), der benyttes til Bade- og Drikkekure,
ligesom det jern- og svovlholdige, radioaktive Dynd
bruges til Slambade og Pakninger. Stedet søges
for reumatiske og gigtiske Lidelser, kroniske
Betændelser, skrofuløse Lidelser, daarlig
helende Saar. Sæson fra Beg. af Maj til Slutn. af
Oktbr.
(Lp. M.). E. F.

Pistocchi [pi’ståk.i], Francesco
Antonio
, ital. Musiker, i 1659 i Palermo, d. 13. Maj
1726 i Bologna, Grundlægger af den berømte
Sangerskole i Bologna. Kun 8 Aar gl udgav han
sin første Komposition, forsøgte sig senere uden
Held som Operasanger og indtraadte derefter i
Oratorianerordenen. Som Opera- og
Oratoriekomponist besøgte han Sydtyskland (Anspach,
Wien), men nedsatte sig c. 1700 i Bologna, hvor
han gjorde Sangkunsten til Genstand for
indgaaende Studier, der ved den Skole, han
dannede, blev af største Bet. for 18. Aarh.’s højt
udviklede Sangkunst. Se om ham L. Busi, Il
Padre Martini
1891, S. 142 ff.
A. H.

Pistoja [pi’ståja], By i Mellemitalien, Prov.
Firenze, ligger 33 km Vestnordvest for Firenze.
(1921) 70000 Indb. i hele Kommunen P., deraf i
selve Byen kun c. 22000. P. har gl Bymure,
Citadel, Lyceum, Gymnasium, kir. Læreanstalt
samt Hospital og er Sæde for en Biskop.
Domkirken, San Zenone, fra 12. til 13. Aarh. er rig
paa Kunstværker, bl. hvilke nævnes et Sølvalter
fra 13. Aarh. og et ottekantet gotisk
Baptisterium fra 1339. Desuden har P. flere andre
monumentale Kirker. Fra gl Tid er P. berømt for
sine Jernvarer, navnlig Geværfabrikker, og P.
skal have leveret de første Pistoler og givet
Vaabnet Navn. Nu findes her ogsaa Gartnerier,
Silke- og Uldvæverier samt Sliberier for
Bjærgkrystal (Diamanti di P.). Som
Sommeropholdssted er P. besøgt. I Slaget ved P., der i
Oldtiden hed Pistoria, faldt Catilina 62 f. Kr.
I Middelalderen hævede P. sig en Tid til en vis
Bet., men erobredes 1306 af Firenze.
(H. P. S.). C. A.

Pistol (ital., formentlig af Byen Pistoja),
Haandskydevaaben til enhændig Brug, var
tidligere i Alm. enkeltladende, er nu overalt
Omdrejningspistol, en saakaldt Revolver, ell.
en automatisk P., en saakaldt
Selvladepistol. P. var tidligere især Rytteriets
Skydevaaben, men er efterhaanden bleven de ikke
gevær- og karabinbevæbnede Meniges og
Befalingsmændenes Skydevaaben, ɔ: først og
fremmest bestemt til den enkelte Persons
Selvforsvar. Den skal altsaa særlig bruges til
kortvarig Nærskydning med stor Ildhastighed for
at holde en ell. flere Modstandere fra Livet. P.
er derfor ikke alene et Soldatervaaben, men
ogsaa i Brug ved Politiet, Toldvæsenet,
Forstvæsenet o. l. En vigtig Fordring til P. er den,
at Skarpet skal have tilstrækkelig Stoppekraft
ell. med et internationalt Udtryk stopping power,
saa at Træfferen øjeblikkelig dræber
Modstanderen ell. sætter ham ud af Kamp. Af
Selvladepistolerne fordrer man ogsaa den størst mulige
Skudsikkerhed paa Afstande indtil 100—200 m,
hvorimod Revolverne og de ældre P. ikke med
Udsigt til Træfning kan bruges paa Afstande
over 20—30 m. Af Hensyn til bekvem Føring
og Betjening er P.’s Vægt kun c. 1 kg og
Længden 25—30 cm. Kaliberet er fra c. 8—11 mm.
Patronens Længde er gennemsnitlig omkr. 30
mm, Vægten 12—15 g, undtagelsesvis for det
11 mm Kaliber c. 20 g. Skarpet, der ved de
ældre P. er af Bly, ved Selvladepistolerne af
Bly med Kappe af Staal, Kobber, Nikkel ell.
Messing, er c. 14—19 mm langt og vejer 7—16 g.
Ladningen er i Reglen 0,5—1 g røgsvagt Krudt.
Oftest har P. et fast Viser, svarende til 25—50 m
Afstand; enkelte Selvladepistoler har dog
Viserer til 100 og 200 m. Skarpets
Begyndelseshastighed er ved Selvladepistolerne omkr.
350 m, ved Revolvere 160—250 m.

Revolverne (Fig. 1) har bag Piben P en
Tromle T med 6 Kamre, der hver optager en
Patron. Ved at Hanen H spændes, efter at et
Skud er affyret, drejer Tromlen sig 1/6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free