Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pistol - Pistol (ældre Guldmønt) - Pistolet - Pistomesit - Piston (ved Vaaben) - Piston (lille Luftpumpe) - Pistons - Pistor - Pistoria - Pistorius, Eduard - Pistorius' Bækkener - Pisuerga - Pisum - Pita - Pitaval, François Gayot de - Pitcairn - Pitcairnia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Maskinpistoler (se
Maskingeværer.)
P. til sportslig Finskydning er enten
enkeltladende Bagladepistoler, oftest af lille
Kaliber, f. Eks. 5,6 mm (svarende til de
bekendte Salonpatroner .22 kort ell. lang), men
med en forholdsvis lang og svær, nøjagtig
forarbejdet Pibe, ell. en Selvladepistol af lille
Kaliber ell. endelig, i den nyeste Tid, de
reglementerede Selvladepistoler. (Litt.: De officielle
Reglementer; V. C. Bisgaard,
»Haandskydevaaben«, tekn. Del [Kbhvn 1912]; Gerhard
Bock, »Moderne Faustfeuerwaffen« [Neudamm
1922]).
C. Q.
Pistol [pi’stål], ældre Guldmønt i Spanien
engang af Værdi 15 Kr. 38 Ø., i Frankrig
(Louis-d’or) af Værdi 7 Kr. 57 Ø.; i Tyskland var P.
Fællesnavn for Guldmønter paa 5 Thaler Guld
(Friedrichsd’or, Wilhelmd’or o. a.) af Værdi c.
15 Kr. P. -Guld er Guld af 21—22 Karats
Finhed.
(N. J. B.). Th. O.
Pistolet [pistå’læ], i Billardspil Stød,
foretaget med een Haand alene uden
Understøttelse for Queuen af den anden Haand, Mas ell.
Maskine.
Carl Br.
Pistomesit, et farveløst ell. hvidt Mineral,
bestaar af en Forbindelse af Magnium og
Jernkarbonat (MgCO3. FeCO3) og findes ved
Thurnberg i Salzburg og Traversella i Piemont.
(N. V. U.). O. B. B.
Piston [da. pi’ståŋ, fr. pi’stå] (fr.), paa
Piben af Forladevaaben den lille Tap, hvorpaa
Fænghætten sættes, og mod hvilken Tændsatsen
bringes til Eksplosion ved Hanens Nedslag. P.,
der er indskruet i Piben, er af Staal og har
efter Længden en fin Ildkanal, gennem hvilken
Ilden fra Tændsatsen slaar ned i
Krudtladningen og tænder denne.
(E. P.). C. Q.
Piston [da. pi’ståŋ, fr. pi’stå], lille
Luftpumpe til Blæsning af Glas. Opfundet af Robinet
1821.
Pistons [da. pi’ståŋ, fr. pi’stå], en Slags
Ventiler paa Blæseinstrumenterne (se
Ventil).
Pistor, Tilnavn til Juppiter; det betyder
rimeligvis (Lyn)-slyngeren. Et hos Ovid
opbevaret Sagn berettede, at han havde
Tilnavnet, fordi han under Gallernes Belejring havde
indgivet Romerne den Tanke at kaste Brød
ind i Fjendens Lejr for derved at fremkalde
Indtryk af stor Brødrigdom hos de Belejrede
(lat. pistor, en Bager).
H. A. K.
Pistoria, se Pistoja.
Pistorius, Eduard, tysk Maler
(1796—1862), virkede fornemmelig i Berlin, af hvis
Akademi han var Medlem. P. har, med de gl
Hollændere som Mønster, malet smaa, sirlig
udførte humoristiske Genrestykker: »Keglebanen«,
»Den gamle Politiker« o. s. v.; i Berlins
Nationalgall. »Der Dorfgeiger« (1831), i Mus. i
Amsterdam »Bibellæsning«.
A. Hk.
Pistorius’ Bækkener, se Destillation,
S. 71.
Pisuerga [pi’suærga], Flod i det
nordvestlige Spanien, udspringer i de kantabriske
Bjerge, strømmer i sydlig Retning forbi Valladolid
og falder efter et Løb paa 250 km i højre Bred
af Douro. Den kastilianske Kanal følger først P.,
gaar derefter over til dennes Tilløb Carrion og
ledsager til Slut atter P.
C. A.
Pisum, se Ært.
Pita, se Agavetrævler.
Pitaval [pita’val], François Gayot de,
fr. Jurist, f. 1673 i Lyon, d. 1743. Af hans Skr
nyder hans Causes célèbres et intéressantes,
avec les jugemens qui les ont décidées en vis
Berømmelse (I—XX, Paris 1734 ff., I—IV, Basel
1747—48; ogsaa Udgaver i Haag; tyske Overs.
o. s. v.). Samlingen blev fortsat af François
Richer (I—XXII 1772—88), forkortet
udgaves den af F. A. de Garsault (1757). Af J.
E. Hitzig og W. Häring (W. Alexis)
offentliggjordes en lgn. Samling Kriminalhistorier
fra alle Lande med P.’s Navn som Titel —
»Der neue P.« (Leipzig 1842 ff., 2. Opl. 1857
ff.). En ny Serie begyndtes af A. Vollert
(1866—91). Hans Blum udgav en »Deutscher
P.« (I—IV Hæfte. Leipzig 1886). 1903
paabegyndte den tyske Kriminalist Prof. R. Frank
sammen med H. Schmidt og G. Roscher
Udgivelsen af »Der P. der Gegenwart«.
Fz. D.
Pitcairn [’pitkæ.ən], Ø i det stille Ocean,
ligger SØ. f. Tuamotu-Gruppen. Arealet er 5 km2
med (1914) 140 Indb., hvoraf 66 Børn. P. er en
Klippeø af vulkansk Oprindelse og kun
tilgængelig et Par Steder. Det højeste Punkt er 388 m,
og Jordbunden, der delvis bestaar af Lava, er
ret frugtbar. Øen opdagedes af Carteret 1767.
1789 landede paa P. nogle eng. Søfolk, der
havde lavet Mytteri paa Skibet Bounty. Fra Tahiti
bortførte de 12 polynesiske Kvinder, og af
Forbindelsen med dem fremgik en Slægt, der
udmærker sig ved stor legemlig Skønhed, og som
levede et rent patriarkalsk Liv. Først 1808 fik
man i England Underretning om det lille
Samfund. 1825 besøgtes P. af Kaptajn Beechey, der
forefandt en Befolkning paa 66 Personer. 1830
lod den eng. Regering en Del af disse bringe til
Tahiti, hvorfra de fleste dog snart igen vendte
tilbage, og det samme gentog sig 1856, da man
p. Gr. a. Øens Overbefolkning overførte næsten
hele Befolkningen til Norfolk. Politisk hører P.
til den britiske Koloni Western Pacifik og styres
af et Raad paa 7 Medlemmer. Indb. er af
Religion Adventister. De dyrker Batater, Bønner,
Sukkerrør o. s. v. Paa Øen lever en Del
forvildede Geder. 1903 tog England yderligere i
Besiddelse 3 af P.’s smaa Naboøer, bl. hvilke
Ducie har en god Havn. (Litt.: R. A.
Hermann, »Die Bevölkerung der Insel P.«, Bd 47
af »Petermann’s Mitteilungen« [Gotha 1901]; C.
Pitcairn, The history of the five Pitcairns
[London 1905]).
(H. P. S.). M. V.
Pitcairnia [-’kær-] L’Hér., Slægt
Ananasfamilien, fleraarige Urter med en meget kort
Stængel og smalle, slappe og bueformet
hængende Blade, der sædvanlig er helrandede ell.
savtakkede ved Grund og Spids; fra Grunden
udgaar ofte Sideskud med reducerede,
undertiden torndannede Blade. De røde, gule eller
hvide Blomster sidder i en Klase og vender
undertiden til samme Side; de er da noget
uregelmæssige. Frugten er en Kapsel. C. 70
Arter, de fleste terrestriske; de findes alle i det
tropiske Amerika. Mange dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
