- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
190

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pitchpine - Piteå - Piteşti - Pithecanthropus - Pithecia - Pithecus - Pithecusa - Pithiatisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pitchpine [’pit∫pa^in] (ɔ: Harpiksfyr, egl.
Begfyr) er Englændernes og med dem
Europæernes Navn paa Veddet af den i U. S. A.
voksende Sumpfyr (Pinus palustris Mill. =
Pinus australis). Det er et mægtigt Træ, hvis
Stamme er rank som et Lys, med samme Bark
som Skovfyrren, men rødere. Træet er meget
rigt paa Harpiks og tappes ofte paa Roden,
hvilket man bør sikre sig imod i
Leveringsbetingelserne. I U. S. A. er dets officielle Navn
Longleaf pine (s. d.); dets Naale er indtil 34 cm
lange. Det kommer fra de 6 Stater, der
begrænser den meksikanske Bugt mod Nord, nemlig
Teksas, Louisiana, Mississippi, Alabama,
Georgia og Florida. Den her beskrevne Træsort maa
ikke forveksles med den, som Amerikanerne
kalder P. (Pinus rigida), og som slet ikke føres
til Europa.

Sumpfyrrens Kerne er gulrød, rødere end de
europ. Fyrresorters, gennem tynde Stykker
skinner Lyset rødt; undertiden er Harpiksen
sivet ud i Veddet og har meddelt dette en mørk
gulbrun Farve og et fedtet Udseende. Splinten
er gullig og udgør højst 30 % af Tværsnittet,
den er gerne 5—8 cm tyk. Aarringene er
forholdsvis smalle med fremherskende Høstved, og
Grænsen mellem de røde Ringe af Høstved og
de gule Ringe af Vaarved er meget skarp ogsaa
inden for samme Aarring. Ringbredden i gl
Træer er ofte kun 1 mm; Middelbredden bør
ikke overstige c. 3 mm. P. har omtr. samme
Styrke som sydsvensk Fyr; Veddet er meget
slidfast, tungt, haardt og vanskeligt at
bearbejde. Endvidere er det skørt; Pæle splintres
saaledes ofte ved Ramning i haard Bund og kan
endog knække ved at blive kastede ned fra en
Vogn, naar de falder lidt uheldigt. Svindet er
ringe. Varigheden er meget stor, da Veddet er
saa harpiksrigt, at det skyer Vand; det lader
sig vanskelig imprægnere.

I U. S. A. er P. den mest efterspurgte Fyr.
Den kan leveres i større Dimensioner end
andet Naaletræ, og i Modsætning til sv. og
pommersk Fyr kan Træet faas knastfrit, hvorpaa
fl. af dets Anvendelser beror. Endvidere bruges
det, hvor dets store Modstandsevne mod
Fugtighed er af Bet., f. Eks. til Sliddæk, Skibsdæk
(dog ikke til Skibe i Troperne, da Harpiksen
sveder for stærkt ud), Træbrolægning,
Bolværker, Master o. s. v. Til det indre Udstyr af
Huse er det mindre egnet, dels fordi det er
haardt at arbejde i, dels fordi alm. Oliemaling
og Fernis ikke er holdbar paa det, idet
Harpiksen sveder igennem og gør Overfladen
klæbrig; det maa derfor lakeres. Til Døre og
Vinduer bruges undertiden den harpiksfattigere
Splint. P. Gr. a. dets Slidfasthed bruges det til
Brolægning og Dæk samt til Trapper og Gulve
i Kaserner, Skoler, Pakvogne o. a. St., hvor
Sliddet er stort.

Som P. sælges ikke blot Veddet af Pinus
palustris
, men ogsaa Veddet af beslægtede
Fyrrearter med tilsvarende Harpiksrigdom, idet
denne ikke alene afhænger af Arten, men ogsaa af
Voksestedet; f. Eks. bliver een og samme Art
mere harpiksrig ved at vokse i Nærheden af
Havet end ved at vokse inde i Landet. Pinus
palustris
regnes imidlertid for den
værdifuldeste og bør derfor foreskrives i
Leveringsbetingelser; ikke fuldt saa god er Pinus cubensis.
Texaspine, Sumpfyr fra Texas, er en
særlig god Sort P., der leverer ekstra smukke, røde
Kernebrædder. Georgiapine er Sumpfyr
fra Georgia.
E. Su.

Piteå, By i Västerbotten, Norrbottens Län,
ligger paa den nordlige Side af Pite Elv c. 10
km fra den botniske Bugt. (1923) 3143 Indb. P.
er en regelmæssig anlagt By, der har en god
Havn og især lever af Handel, Søfart og Fiskeri.
G. G.

Piteşti [pi’test∫i], By i Rumænien,
Hovedstad i Dept Arges, Landskabet Muntenia, ligger
ved Floden Arges. Handel med Korn og
Frugter. 20000 Indb. P., der er et
Jernbaneknudepunkt, erobredes 28. Novbr 1916 af det tyske
Alpekorps.
N. H. J.

Pithecanthropus [-tek–tro-] (græsk
»Abemenneske«). Dette Navn er først af den berømte
tyske Ultradarwinist Ernst Häckel anvendt som
Navn for en formodet Mellemform mellem
Mennesket og de anthropomorfe Aber. Da den holl.
Militærlæge Eugene Dubois 1891 mellem store
Mængder af Knogler, som han havde indsamlet
paa Java i pleistoicene vulkanske Tuflag ved Trinil
nær Byen Ngawi ved Bengawan Flodens Bred,
havde fundet nogle Knogler, som han med
Bestemthed mente maatte tilhøre en saadan
Mellemform, henførte han dem til denne Slægt
under Navnet P. erectus, ɔ: den, der gaar
oprejst. Arten er opstillet paa et ret
ufuldstændigt Grundlag, nemlig paa Overdelen af en
Hjernekasse, 1 Forkindtand, 2 bageste
Kindtænder og et fuldstændigt, men noget sygeligt
forandret Laarben, med store Exostoser;
usikkert er det i øvrigt, om disse Knogler
overhovedet er sammenhørende. Omfattende senere
Udgravninger (i 1906) paa samme Sted af Enken
efter den tyske Embryolog Selenka bragte store
Mængder af af fossile Knogler for Dagen, men
desværre ingen af P. Laarbenet ligner ganske
paafaldende et Menneskes, og under alm.
Forhold vilde denne Bestemmelse vel næppe
bestrides; Kranietaget og Tænderne kan derimod med
Føje vist nærmest henføres til Gibbonerne
(Hylobates) og P. er saaledes muligvis et
Mellemled mellem disse og Mennesket. Meningerne
om Fundets Tydning har derfor været særdeles
delte; medens nogle, som Marsh, sluttede sig
til Dubois’ Mening, erklærede andre, som Cope
og Allen, at Knoglerne var af et Menneske, og
endelig andre, som den berømte Virchow mente,
at Kraniet var af en Menneskeabe, nærmest
en Gibbon, medens Laarbenet var af et
Menneske. Fundet, der vakte den størst mulige
Opsigt, har efter 1894, da Dubois’ Redegørelse
fremkom, affødt en Mængde Afhandlinger om
P. (se særlig Schwalbe, »Studien über P.
erectus
Dubois« i »Zeitschr. f. Morphol. und
Anthropol.«, Bd I, 1899).
R. Hg.

Pithecia [-’te’-], se Vestaber.

Pithecus [-’te.-]ell. Simia satyrus, d. s. s,
Orang-Utan, se Menneskeaber.

Pithecusa [-te-], det antikke gr. Navn paa
Øen Ischia.
H. H. R.

Pithiatisme [-tia-], Betegnelse for visse
Former af Hysteri.
K. H. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free