- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
200

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pius-Forening - Pius-Orden - Piutti, Karl - Pivot - Pixis Brødrene Friedrich Wilhelm og Johann Peter - Pixis, Theodor - Pi y Margall, Francisco - Piz - Pizarro, Francisco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Steder i Tyskland med forsk. Navne som
Bonifatius-, Vincentius-, Svende- og
Arbejderforeninger. Disse Foreninger holder aarlige
Generalforsamlinger sammen.
L. M.

Pius-Orden, Ridderorden stiftet af Pius IX
17. Juni 1847 i to Grader, hvoraf første
medfører arvelig, anden personlig Adel.
Ordenstegn: mørkeblaa Guldstjerne med 8 Spidser og
Guldflammer der imellem; paa det hvide
Midtskjold: »Pio IX«; paa Randen her uden om
staar: Virtuti et merito (Dyd og Fortjeneste).
Purpurrandet blaat Baand. Til Ordenen hører
en mørkeblaa Uniform.

Piutti, Karl, tysk Orgelvirtuos og
Komponist (1846—1902), blev 1875 Lærer i Orgelspil
ved Leipzigs Konservatorium og 1880 Organist
ved den berømte Thomas-Kirke i samme By.
P., der var en fremragende Orgelspiller, har
komponeret en ret anselig Række Værker for
sit Instrument (Fantasier, Præludier og bl. a. In
memoriam
, til Minde om Niels W. Gade) samt
en Del kirkelig og verdslig Sangmusik.
W. B.

Pivot [pi’vo] (fr.), Drejepunkt. Ved
Affutager til Kanoner den Akse ell. Stamme, om
hvilken Drejning til Siden foregaar.
Center-P. ligger midt under Affutagen, Front-P.
laa fortil i Affutagen. Pivotere, dreje (sig)
om et P.
H. H.

Pixis [’pekses], Brødrene, Friedrich
Wilhelm
, Violinist (1786—1842), og Johann
Peter
, Pianist (1788—1845), var udmærkede
Kunstnere paa deres Instrumenter og har
komponeret en Rk. i sin Tid meget yndede og
navnlig af Amatører meget spillede
Kammermusikværker.
W. B.

Pixis [’pekses], Theodor, tysk Maler, f.
1. Juli 1831 i Kaiserslautern, d. 20. Juli 1907.
Hans Historiemalerier — Fresker i Münchens
Nationalmus., »Huss’ Afsked« (Berns Mus.), det
dygtige Arbejde »Calvin i Fængslet hos Servet«,
Malerierne graat i graat til Wagner’s Operaer
o. s. v — viser stærk Paavirkning fra Læreren
W. v. Kaulbach’s Manér. I sine elegante
Genrebilleder: »Før og efter Ballet«,
»Skøjteløbersker« etc., slutter han sig til Ramberg’s
Fremstillingssæt. Mange Illustrationer: til tyske
Folkeviser, Milton’s »Tabte Paradis«, Schiller’s
Værker m. m. En Del Portrætter (P. Heyse,
Döllinger o. a.).
A. Hk.

Pi y Margall [-i-], Francisco, sp.
Politiker og Forf. (1824—1901), gav sig tidlig af med
at beskrive sp. Mindesmærker og udgav 1851
en Oversigt over den sp. Malerkunsts Mistorie,
som blev lyst i Kirkens Band. Paavirket af
Comte’s Positivisme og Proudhon’s Socialisme
begyndte han 1854 en politisk og journalistisk
Virksomhed som yderlig Republikaner (skrev
bl. a. La reaccion y la revolucion). Som Deltager
i Opstanden 1866 maatte han flygte til Paris,
kom tilbage efter Revolutionen 1868 og hørte i
Nationalforsamlingen til det republikanske
Mindretal. Han fortsatte Kampen mod
Kongedømmet 1871—72 og blev efter Kong Amadeo’s
Bortgang i Febr 1873 Indenrigsminister i den
foreløbige Regering og 8. Juni Præsident for denne.
Han fik den føderative Republik udraabt, men
af doktrinært Frisind viste han saa stor
Lemfældighed over for de revolutionære Rejsninger,
at en alm. Opløsning indtraadte. Han maatte
derfor gaa af 18. Juli, men undlod ikke at
modarbejde sin Eftermand Castelar’s Bestræbelser
for at bringe Orden til Veje, og medvirkede i
Jan. 1874 til hans Fald, skønt han netop
derved undergravede Republikken og banede Vej
for et nyt Kongedømme.
E. E.

Piz (fr. pic, eng. peak), ladinsk, i
Graubünden hyppigt benyttet Betegnelse for Bjergspids.

Pizarro [pi’þarå], Francisco, sp.
Opdager, Perus Erobrer, f. i Trujillo i Estremadura
c. 1478, d. i Lima 26. Juni 1541. Han var en
uægte Søn af Kaptajn Gonzalo P., fik i sin
Ungdom en meget daarlig Opdragelse og skal endog
have ernæret sig som Svinehyrde; senere blev
han Soldat og tjente under sin Fader i Spanien
og Napoli. Over 30 Aar gl drog han med Alonso
de Højeda til
den ny Verden
1509, tjente
først under
Balboa, senere
under dennes
Modstander
Pedrarias, der bl. a.
benyttede ham
til at fængsle
Balboa. I
Morales’ Følge
kom han til
Perle-Øen i
Panama-Bugten,
hvor han fik
den første
Underretning om
det vidunderlige
Guldland Biru
eller Piru mod Syd. Følgen af denne
Oplysning var, at han sammen med Diego
Almagro og Hernando de Luque dannede det
berømte »biruanske Opdagerselskab« i Panama
1524. I Novbr gik den første Ekspedition mod
Syd, men naaede ikke længere end til Floden
St. Juan (4° n. Br.). Paa den anden Fart 1526,
hvor han ledsagedes af den udmærkede Pilot
Ruiz, naaede man Tumbez ved
Guayaquil-Bugten, men P. følte sig ikke stærk nok til at
angribe Incaernes Rige. Med 12 Kammerater blev
han tilbage først paa Øen Gallo, senere paa Øen
Gorgona, indtil han i Slutn. af 1527 ell. Beg. af
1528 blev hentet tilbage til Panama. Da
Statholderen i Panama ikke vilde yde ham Hjælp,
fandt han ingen anden Udvej end at henvende
sig til den sp. Krone. Han drog derfor til
Spanien, og det lykkedes ham at erhverve en 1529
dateret Tilladelse til at erobre Peru og styre
det som Generalkaptajn. Jan. 1531 drog han for
tredie Gang ud fra Panama og landede med 180
Mand i Tumbez; 18. Maj 1532 drog han ind i
Landet til Cajamarca, tog i Broderkrigen
mellem Huascar og Atahualpa (se Peru,
»Historie«) Parti for den sidste, som han forræderisk
tog til Fange midt i hans Hær og trods
Udbetalingen af en stor Sum Løsepenge senere lod
henrette. Uden stort Besvær bemægtigede han
sig nu det herreløse Land, som han regerede
godt, men med stor Haardhed. 1533 drog han
med 500 Mand mod Syd og erobrede
Hovedstaden Cuzco. 1535 grundlagde han den ny
Hovedstad Lima. Hans Grusomhed fremkaldte

F. Pizarro.
F. Pizarro.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free