- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pizarro, Francisco - Pizzetti, Ildebrando - Pizzicato - Pizzighettone - Pizzo - Pjaster - Pjatigorsk - Pjece - Pjece - Pjedestal - Pjerrot - Pjeschkov, Aleksej Maksimovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imidlertid en farlig Opstand af Indianerne, der
belejrede ham selv i Lima og hans Brødre i Cuzco.
Ved Rygtet herom vendte Almagro, der 1535
var dragen mod Syd til Chile, tilbage til Hjælp,
slog Indianerne ved Cuzco, men tog P.’s
Brødre til Fange. P. selv havde imidlertid gjort sig
fri i Lima og sendte en Afdeling Tropper til
Undsætning for Cuzco, som han endnu troede
var belejret; denne Afdeling blev fuldstændig
slaaet af Almagro, og P. drog derfor selv 1538
mod denne og slog ham uden for Cuzco,
hvorefter han lod ham henrette. Faa Aar efter, 26.
Juni 1541, blev han selv snigmyrdet af nogle af
Almagro’s Tilhængere i Lima. Han efterlod sig
to Børn med en Datter af Atahualpa, og der
findes endnu Efterkommere af ham i Trujillo.
— P. er en af de mindst tiltalende Typer bl. de
sp. Conquistadorer; ved Siden af store
Feltherreegenskaber som Klogskab, Tapperhed og
Udholdenhed viste han stor Troløshed,
Begærlighed og en Grusomhed, som end ikke de
Tiders raa Sæder gjorde alm.

P.’s yngste Broder, Gonçalo P., blev 1540
Guvernør i Quito; han er bleven bekendt for et
forvovent Tog over Andes-Bjergene ind i de
store Urskove, hvorigennem en af hans
Underbefalingsmænd Orellana fortsatte paa en Flaade
ned ad Amazon-Floden til Atlanterhavet. P. blev
henrettet i Cuzco 1548 paa Vicekongens
Befaling.
C. A.

Pizzetti [pi’t.set.i], Ildebrando, ital.
Komponist, f. 20. Septbr 1880 i Parma, har været
Operakapelmester og Konservatorielærer og er
fra 1924 Direktør for G. Verdi Konservatoriet i
Milano. P. indtager en fremskudt Plads bl.
moderne ital. Komponister, og hans Værker har
begyndt at vinde Indgang rundt om i andre
europ. Koncertsale; foruden et Par Operaer
har P. navnlig skrevet symfonisk Musik,
Kammermusik, Requiem og andre Korstykker samt
Sange og Klaverstykker; han er ogsaa optraadt
som Musikforfatter (Musicisti Contemporanei
etc.).
W. B.

Pizzicato [pit.si’kato] (ital.), en
Udførelsesmaade ved Behandlingen af Strygeinstrumenter,
der bestaar deri, at man knipser Strengene med
Fingrene i St f. at stryge dem med Buen.
S. L.

Pizzighettone [pit.sige’t.one], By i
Norditalien, Prov. Cremona, ligger ved Adda og er
ved en Bro forbunden med Gera. (1911) 4670
Indb. I P.’s Citadel blev Frants I af Frankrig en
Tid holdt fangen.
C. A.

Pizzo [’pit.so], By i Syditalien, Prov.
Catanzaro, ligger paa en stejl Klippe ved
Eufemia-Bugten 9 km NØ. fl. Monteleone og har en Havn,
hvorfra drives Fangst af Tunfisk samt
Koralfiskeri. (1911) 7860 Indb. P. blev næsten ganske
ødelagt ved Jordskælvene 1783 og 1905. I
Nærheden af P. blev Murat 13. Oktbr 1815 fanget
og skudt. Han ligger begravet i Byens Kirke.
C. A.

Pjaster, spansk-meksikansk Mønt, Raavægt
27,073 g af Finhed 0,9027, benyttes foruden i
Mexiko som Handelsmønt under Navn af P., Peso
og mexikansk Dollar i mange Lande i Amerika,
Asien og Afrika. Tyrkisk og ægyptisk P. se
Gersch.
(N. J. B.). Th. O.

Pjatigorsk [piti’gårsk], Hovedstad i
Terek-Omraadet, Ciskaukasien, ligger ved Foden af
Bjerget Beshtau (1305 m) og ved en
Sidebane til Jernbanen Rostov—Baku. P. er bekendt
for sine udmærkede Bade med varme
Svovlkilder (27°—46°). (1920) 40070 Indb.
N. H. J.

Pjece [pjæ.sə] (fr. pièce), en lille trykt Bog paa
et Par Ark, — i Alm. sætter man Grænsen ved
3 Ark —, et Flyveskrift. Franskmændene, fra
hvem Ordet er laant, bruger det ikke i denne
Bet.: de siger pièce fugitive, brochure o. desl.;
alene betyder pièce et Skuespil (»Stykke«) ell.
Musikstykke, ligesom sv. pjes.
(E. G.). C. S. P.

Pjece [pjæ.sə] (fr. pièce), Stykke, bruges som
fælles Benævnelse for Kanoner, Haubitser og
Morterer og har fortrængt den ældre danske
Benævnelse Stykke, dog ikke i
Sammensætninger (Bestykning, bestykke, Stykjunker,
Stykkusk, Stykport).
(F. W.)

Pjedestal (fr.). Fodstykke for en Statue,
Buste, Vase e. l.; se tillige Fodstykke.

Pjerrot [’pjæro], se Pierrot.

Pjeschkov [’pjæ∫kåf], Aleksej
Maksimovitsch
, russ. Forf., f. 1869 i Niznij
Novgorod, kendt som Forf. under Pseudonymet
Maksim Gorkij, hvor Efternavnet betyder
»bitter«. P.
fødtes i smaa Kaar
og blev 9 Aar
gl forældreløs.
Han maatte
fra da af sørge
for sig selv, og
idet han
forsøgte sig i de
forskelligste
Leveveje,
strejfede han i de
flg. Aar Rusland
rundt. Allerede
tidligt i sin
Barndom havde
han lært at
læse, og under
sin Omflakken
læste han alt,
hvad der tilfældigt faldt i hans Hænder.
En Ven gav ham den Idé at forsøge at
skrive noget, og 1892 blev hans første
Fortælling trykt i Bladet »Kavkaz«. En lang Tid
arbejdede han i Jernbaneværkstederne i Tiflis,
saa vendte han tilbage til Volgaegnene, og her
offentliggjorde han i Aviser en Del Fortællinger.
1893 gjorde han Bekendtskab med Korolenko,
som sørgede for, at hans Fortælling
»Tschelkasch« blev optaget i det ansete Tidsskrift
»Russkoe bogatstvo« (Ruslands Rigdom). Lige fra
Beg. var P.’s særlige litterære Omraade
Skildringen af Landstrygere, de »barfodede«, som
han kendte saa godt fra sit eget omflakkende
Liv. Han har skabt mesterlige Typer af den
Slags, og særlig i sine korte Fortællinger kan
han naa overordentlig højt, men helt ægte og
sande gør hams Figurer ikke altid Indtryk af at
være, især ikke de af dem, som han gør til
Talerør for sine filos. Betragtninger over Livet.
Fra 1898 fremkom hans Arbejder i Bladet »Žizn«
(Livet), saaledes den store Novelle »Foma
Gordejev« (1899). En Samling af P.’s Fortællinger
udkom 1898—1901 i 4 Bd. En ny Samling blev
besørget af Selskabet »Znamja« (5 Bd 1903) og
kom efterhaanden i mange Oplag, 1901 opførtes

A. M. Pjeschkov.
A. M. Pjeschkov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free