- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
202

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pjeschkov, Aleksej Maksimovitsch - Pjeturs, Helgi - Pjetursson, Hallgrímur - Pjetursson, Jón - Pjetursson, Pjetur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Skuespil af P., »Měščane« (Smaaborgere), der i
gjorde Lykke, men langt betydeligere var det
flg. Skuespil »Na dně« (egl. »Paa Bunden«;
opført paa Dansk med Titlen »Natasyl«). Noget
Drama i vesteuropæisk Forstand er dette
Arbejde ikke, men en Rk. løst sammenføjede og
meget virkningsfulde Scener, hvori P. fremfører
en Mængde af de Typer, som kendes fra hans
Fortællinger. Med Aarene blev P. mere og mere
overbevist Socialdemokrat. 1905 overtog han
Redaktionen af det socialdemokratiske Blad
»Novaja žizn«, men under Revolutionen s. A.
maatte han forlade Landet. Først under Krigen
vendte han tilbage til Rusland. Som Forf.
frembragte han i disse Aar intet af Bet. — hans
skønlitterære Arbejder blev alt for ofte
Propagandalitteratur. Først med sin Selvbiografi (3
Dele: »Dětstvo« [Barndom] 1913, »V ljudjach«
[Mellem Fremmede] 1917, og »Kak ja učilsja«
[Mine Læreaar] 1922, naaede han ikke blot at
skabe et Værk, der stod paa Højde med det
bedste af, hvad han tidligere havde skrevet,
men ogsaa et Værk, der vil kunne hævde sig
en betydningsfuld Plads inden for russ.
Memoirelitteratur. P. sluttede sig med Begejstring til
Revolutionen 1917, men tog en Tid lang bestemt
Afstand fra Bolschevikkernes Terror. Senere
gik han dog i Bolschevikregeringens Tjeneste
i Haab om paa denne Maade at redde, hvad
der reddes kunde af russ. Kulturværdier. En
Del skal han ogsaa have udrettet for russ.
Forf. og Videnskabsmænd, men 1921 opgav han
sin Stilling og forlod igen Rusland.
(W. Gerstenberg). H. C-e.

Pjeturs [’pjæ.tørs] (opr. Pjetursson),
Helgi, isl. Geolog, f. 1872. Deltog i
Opmaalingsekspeditionen i Egedesmindes Distrikt i
1897 og har udgivet geol. Iagttagelser herfra
(1898). Hans Hovedarbejde er imidlertid
Undersøgelsen af Islands Geologi; han har
foretaget mange Rejser, og som Resultat af disse
udgivet en Rk. Afh., af hvilke særlig maa nævnes
»Om Islands Geologi« (1905) og »Handbuch der
regionalen Geologie, Island« (1910). P.’s Bet.
ligger væsentlig i Paavisningen af, at den mægtige
Palagonitformation, som man tidligere antog var
dannet før Istiden, maa høre denne til, idet der
paa mange St. er fundet Istidsmærker i den;
men ogsaa i mange andre Henseender, saaledes
i Klarlæggelsen af Alderen af de forsk.
forsteningsførende Dannelser, har hans Arbejder haft
grundlæggende Bet.
O. B. B.

Pjetursson [’pjæ.tørså.n], Hallgrímur,
isl. Salmedigter og Præst, f. 1614, d. 27. Oktbr
1674. Efter at P. nogen Tid havde gaaet i Holar
Latinskole, rejste han til Danmark, hvor den
senere Biskop Br. Sveinsson tog sig af ham og
fik ham optaget i Vor Frue Skole 1632; her var
han til 1636 og rejste tilbage til Island Aaret
efter, ledsaget af en af de isl. Kvinder, der 1627
Var blevne bortførte til Algérie af algierske
Sørøvere; hun blev hans Hustru. Efter at hans
Velynder, Br. Sveinsson, var bleven Biskop til
Skalholt, kaldte han P. til Præst til Hvalsnes
(1644—51) og senere til Saurbær ved
Hvalfjorden (1651—69). Sine sidste Aar levede han
plaget af en forfærdelig Sygdom, Spedalskheden;
han havde i mange Aar levet under usle Kaar.
P. var en født Digter og er bleven berømt i Ind-
og Udland som Islands største Salmedigter, lige
udmærket for Tankens Styrke og inderlig
Religiøsitet som for sit kraftige og kernefulde Sprog.
Af hans Digte er Passionssalmerne
(»Passiusálmar«) langt de berømteste; de blev første
Gang trykte paa Holar 1666; siden er de
optrykte over 40 Gange. Lige til vore Dage er de
blevne benyttede saa at sige i hvert Hjem paa
Island; ingen andre kan maale sig med dem i
Kraft, Højhed og Inderlighed. Fremmed
Indflydelse mærkes undertiden, men især er det
Moller’s Soliloquium animæ (i isl. Overs.), der i en
ret udstrakt Grad har givet Digteren Impulser.
Foruden andre Salmecykler har P. ogsaa digtet
en Mængde Salmer og aandelige, til Dels ogsaa
rent verdslige Digte. Af disse skal særlig nævnes
hans prægtige Ligbegængelsessalme: »Alt eins
og blómstrið eina«, oversat paa Dansk af C.
Brandt (»Dansk Kirketidende«, 1854), samt hans
»Aldarháttur«, en kraftig Klagesang over den
Tilbagegang i alt godt og ædelt, som Digteren
mener at have sporet i alle Forhold paa hans
Fødeø. En Samling af hans Digte blev udgivet
første Gang 1755, senere optrykt over en halv
Snes Gange. Den sidste samlede Udgave af hans
Værker er besørget af Gr. Thomsen: »Sálmar og
Kvæði«, I—II (Reykjavik 1887, 1890, tillige med
en Biografi). Desuden digtede P. en Del Rimer,
men de er af mindre Bet. (Litt.: Hálfdan
Einarsson
’s Biografi foran Digtene; »Gestur
Vestfirðingur«, 5. Aarg., en Biografi af G.
Konráðsson; Poestion, »Isl. Dichtung der
Neuzeit« [1897]; Rosenberg, »Nordboernes
Aandsliv«, III; H. Hermannsson, Catalogue (1914),
men fremfor alt A. Møller, »H. Péturssons
Passionssalmer« [Kbhvn 1922]. En
Jubilæumsudgave af Salmerne efter Forf.’s egenhændige
Manuskript er besørget af F. Jónsson 1924).
F. J.

Pjetursson [’pjæ.tørså.n], Jón, isl.
Overretsdommer og Genealog, f. 16. Jan. 1812, d. 16.
Jan 1896. Han blev Student fra Bessastaðir 1834,
cand. jur. 1841, Sysselmand 1844, Assessor i
Landsoverretten 1850, Justitiarius 1877 i samme
Ret, afskedigedes 1889. Han var kongevalgt
Altingsmand 1859—86. Som Lærer i isl. Kirkeret
ved Præsteskolen har P. forfattet en
fortjenstfuld Lærebog i den isl. Kirkeret (»Islenzkur
kirkjurjettur« [1863] 2. ændret Udgave 1890]).
P.’s Hovedinteresse var imidlertid Genealogi,
hvori han erhvervede sig en omfattende Viden;
han udgav et lille genealogisk Tidsskrift
(»Timarit«, 1869—71 og 1873) samt paabegyndte
Udgivelsen af sin Svigerfaders, Bogi Benediktsson’s
»Sýslumannaæfir« (Biografier over Islands
Sysselmænd). (Litt.: »Andvari« [1901]).
B. Th. M.

Pjetursson [’pjæ.tørså.n], Pjetur, isl.
Teolog og Biskop, f. 3. Oktbr 1808, d. 15. Maj 1891.
P. var, efter at være bleven Kandidat, Præst
1837—47, i hvilket sidste Aar han blev kaldt til
Lektor for den Præsteskole i Reykjavik, for hvis
Oprettelse han havde været virksom. 1866 blev
han Biskop over Island; denne Stilling beklædte
han til 1889. Han blev Lic. theol. 1840 ved en
Afh. om Rufinus og Dr. theol. 1844; titulær Prof.
1849. P. var stærkt litterært interesseret og
overordentlig flittig. Foruden hans Licentiat- og
Doktorafh. forfattede han paa Latin en
Fortsættelse af F. Jónsson’s Historia ecclesiastica
Islandiae
; den gaar fra 1740 til 1840, en særdeles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free