Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 204 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Placodermata - Placodus - Placophora - Placuna - Pladegitter - Pladekultur - Pladevæg - Plads - Pladsagent - Pladsangest - Pladsbillet - Pladsforretning - Pladshandel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Placodermata, se Skjoldfisk.

Placodus, Krybdyr, hvis Hovedskal
udmærkede sig ved store firkantede Tænder paa
Ganen og i Underkæben, men hvis Legemsbygning
i øvrigt er ganske ukendt. De beboede i
Triasperioden det mellemeurop. Hav, og i
Aflejringerne derfra, saasom Muslingekalken, findes
løse Tænder ret alm., en sjælden Gang ogsaa
hele Kranier; disse Levninger blev i tidligere
Tid ansete for Fiskerester. (Litt.: Zittel,
»Grundzüge der Paläontologie« [München 1895]).
R. H. S.

Placophora [-fo-], se Skallus.

Placuna, Musling, hvis omtrent kredsrunde
Skal er sammentrykt og halvt gennemsigtig. Den
er i Dyrets Ungdom fæstet til Havbunden ved
en Byssusmasse, der gaar gennem et Hul (opr.
et Udsnit) i højre Skal ligesom hos den
nærstaaende indenlandske Slægt Anomia; det
voksne Dyr ligger derimod løst paa Havbunden med
højre Skal nedad. Denne interessante Form er
kun repræsenteret af 5 Arter, hvis Hjemstavn er
de ostind. øg australske Have. (Litt.:
Fischer, Manuel de Conchyliologie [Paris 1887]).
(R. H. S.). C. M. S.

Pladegitter (Strækmetal) fremstilles paa den
i Figur viste Maade, ved at et Stempel eller en
Kniv med bølgeformet Æg trykkes ned i en
blød Staalplade, saa at der opstaar Spalter
adskilte ved et kort Stykke, og de saaledes
afskaarne Jernstrimler presses et Stykke ned. For
hver Bevægelse af Stempelet flyttes det en halv
Maskelængde til Siden, hvorved Spalterne
bliver forsat for hinanden og Pladen omdannet til
et Net. Maskebredden (den korte Diagonal)
varierer fra 6 til 150 mm, Pladetykkelsen fra 0,44
til 4,8 mm, Bredden af Jernstrimlerne fra 2,0
til 6,4 mm, medens selve P. kan være indtil 4,875
m langt ell. bredt. De svære Dimensioner
bruges til Indlæg i Jernbeton og til Indhegninger.
De spinkle Dimensioner, der ogsaa benævnes
Lathing (ɔ: Lærred), bruges til Forskalling
af Vægge og Lofter og til Beklædning af
Dragere og Søjler, der skal pudses. Det kan kun
bære frit paa 35 cm og lader sig ikke stramme
saa godt som Rabitznet; strammer man det i
een Retning, slappes det i den modsatte.
E. Su.

Pladegitter.

Pladekultur kaldes i den bakteriologiske
Teknik en Fremgangsmaade til Rendyrkning
(s. d.) af Mikroorganismer. Metoden, der er
opfundet af Tyskeren Robert Koch og har haft
en enestaaende Bet. for Bakteriologiens
Udvikling, bestaar i, at det bakterieholdige Materiale
blandes med et smeltet gelatinerénde Stof, som
Gelatine ell. Agar-Agar, og derpaa udhældes i
sterile, flade Dobbeltskaale, de saakaldte
Petriskaale, hvor Gelatinen stivner i et tyndt Lag,
hvori de tilstedeværende Bakterier fikseres og
senere udvikler sig til for det blotte Øje
synlige Ophobninger, Kolonier. Ved
Dobbeltskaalens overfaldende Laag beskyttes
Dyrkningslaget mod Infektion fra Luften.

Navnet P. stammer fra, at man opr.
benyttede sterile Glasplader, dækket med
Glasklokker i St f. Skaale, hvis Anvendelse, der
først foresloges af Danskeren C. J. Salomonsen,
er langt bekvemmere. P. har haft en
overordentlig Bet., idet Rendyrkning var Betingelse
for et virkeligt videnskabeligt Studium af
Bakterierne, og selv om man senere har fundet
andre og sikrere Metoder til Rendyrkning, er
P. stadig, p. Gr. a. sin Bekvemhed, den mest
alm. Rendyrkningsmetode.
K. A. B.

Pladevæg, se Vægplader.

Plads (Søv.), Sted. I Navigationen angives
Skibets P. ved den geogr. Bredde og Længde,
paa hvilken Skibet befinder sig, ell. ved Retning
og Afstand fra et givet Punkt, hvis P. er kendt.
P. bestemmes ved Observationer (s. d.) ell. ved
Bestikregning (se Bestik). Den affarende
og paakommende P. er henh. den P.,
hvorfra man gaar ud, og den, hvortil man
kommer, ved Bestikregning.
C. B-h.

Pladsagent, se Agent.

Pladsangest, Pladssvimmelhed
(Agorafobi), Angest for at gaa over Torve ell.
andre aabne Pladser, et ikke sjældent
Fænomen hos nervøse, neurasteniske Individer. P. er
beslægtet med den saakaldte Klaustrofobi,
Angest ved at befinde sig i store, tomme, især
aflaasede Rum, ell. Rum, hvor der er mange
Mennesker (Kirker, Teatre).
(A. F.). H. I. B.

Pladsbillet (ell. -kort) kaldes den særlige
Jernbanebillet, der tilsikrer den rejsende en
bestemt, nummereret Plads i Toget. P. bruges i
Reglen kun i de over lange Strækninger
kørende Hurtigtog, der er sammensatte af
Gennemgangsvogne, f. Eks. de tyske D-Tog (s. d.),
Luksustog m. fl. og navnlig i de i den
internationale Trafik løbende Kursvogne, saaledes ved de
danske Statsbaner for de mellem Kbhvn og
Berlin gennemgaaende Vogne. P. udleveres baade
for og uden særlig Tillægsbetaling, og man kan
i Reglen sikre sig den i Forvejen samtidig med,
at man løser den alm. Billet (se ogsaa
Jernbanebilletter).
G. K.

Pladsforretning, se Pladshandel.

Pladshandel er Betegnelsen for Køb og Salg
af saadanne Varer, som findes paa Lager paa
det Sted, den Plads, hvor Køberen har sin
Virksomhed, Næringsdrift. Den enkelte
Omsætning kaldes Pladsforretning. Det var
tidligere som Regel Køberens Sag at lade
Varerne afhente, men efter at Grossisterne i
stigende Grad paa de større Handelspladser
benytter sig af lokale Agenter, saakaldte
Pladsagenter, der gaar rundt i Byen og
optager Ordrer hos Kunderne, er det blevet
Sædvane, at de saaledes beordrede Varer bringes
til Køberen, i hvert Fald naar de er beordrede
til Straks-Levering. — Hvor Køberen sender
Bud efter Varen paa Pladsen, er det Sædvane,
at han medgiver Budet en skriftlig
Rekvisition ɔ: Begæring. Budet faar da, sammen med
Varerne, enten en kvitteret Regning, hvis de
betales med det samme, og ellers en
Følgeseddel ɔ: en i Alm.. in duplo (i 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>