- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
206

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plagiostomi - plagiotrop - Plagwitz - Plaid - plaidere - Plaidoyer - Plaidy, Louis - plain-chant - Plainfield - Plainville - Plaka - Plakat - Plakatmaleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Plagiostomi, se Tværmunde.

plagiotrop (bot.), Betegnelse for den skraa
ell. vandrette Stilling, Plantedele indtager i
Forhold til Tyngdekraften Se i øvrigt
dorsiventral.
A. M.

Plagwitz [’plakvets], vestlig Fabriksforstad
til Leipzig.
O. K.

Plaid [da. plæ’d, eng. p£äd, skotsk p£eid]
(eng.), Rejsetæppe af skotsktærnet tykt, uldent
Stof med Frynser. Navnet stammer fra
Skotland, hvor Højlændernes Nationaldragt opr.
bestod af et langt Stykke skotsktærnet Uldstof, der
naaede til Knæet og i Livet blev sammenholdt
af et Bælte. Senere blev dette Klædningsstykke
delt i to, og den Del, der beskyttede
Overkroppen, beholdt Navnet P. De enkelte Klaner har
som Kendemærke hver sine specielle Farver i
P.’s Tærner.
R. H.

plaidere [plæ-] (plædere) (fr.), føre en
Sag (mundtlig) for Retten, forsvare; Plaideur
[plæ’dö.r], den, der plaiderer.

Plaidoyer [da. pladoa’je, fr. pladwa’je] (fr.)
Sagførerens Forsvarstale.

Plaidy [plæ’di], Louis, tysk Musiker
(1810—74), var oprindelig Violinist, men kastede sig
over Klaverspil og -undervisning og blev af
Mendelssohn kaldet til Lærer ved
Konservatoriet i Leipzig ved dets Oprettelse 1842. Han
ansaas for en fremragende Klaverpædagog, og
hans »Technische Studien« er et ofte
genudgivet og efterlignet Undervisningsmateriale.
W. B.

plain-chant [’plæ-’∫ã] (lat. Cantus planus),
fr. Betegnelse for Gregoriansk Kirkesang (s. d.).

Plainfield [’p£einfi.£d], By i U. S. A., New
Jersey, ligger 35 km V. f. New York og er
væsentlig en Villaforstad til denne By. (1920)
27700 Indb.
G. Ht.

Plainville [’p£einvi£], By i U. S. A.,
Connecticut, 18 km SV. f. Hartford. (1920) 4100 Indb.
G. Ht.

Plaka, Hovedstaden paa den gr. Ø Milo.

Plakat (af lat. placare, opklæbe) bruges i
alm. daglig Tale om Bekendtgørelser af forsk.
Art og Indhold opslaaede paa iøjnefaldende
Steder. I Retssproget betegnes dermed
Tilkendegivelser til Landets Borgere fra
underordnede Myndigheder, hvorved en ell. anden
bestaaende Forpligtelse indskærpes ell. ny
Foranstaltning bringes til alm. Kundskab; dette
gælder bl. a. om de ikke sjældne
»Raadstueplakater«, udgaaede fra Magistraten, f. Eks.
om ny Gadenavne, Reglementer for kommunale
Indretninger o. l. og om de aarlig
tilbagevendende Sessions- ell. Udskrivningsplakater.
Under Enevælden udkom stundom ogsaa virkelige
Love, især naar de var af kortere Indhold,
under Benævnelsen »P.«, saaledes bl. a. de
dengang ikke ualmindelige »Kancelliplakater«,
hvorved kongelige, Undersaatterne med fuld
Lovskraft
forbindende Resolutioner
offentliggjordes.
(C. V. N.). A. D. B.

Plakatmaleri (Plakatkunst), billedlig
(malerisk) Fremstilling i Offentliggørelsens
(Forretningslivets og Reklamens) Tjeneste for ad
Anskuelsens Vej at gøre en ell. anden
Bekendtgørelse iøjnefaldende. Som Led i Avertering kan
P. føres langt tilbage i Tiden. I Pompeji og
Herculanum, hvor Sten- og Bronzetavler var de
gængse Offentliggørelsesmidler, er der Spor til
formelige Plakatsøjler; man har her fundet
talrige private Bekendtgørelser paa Husene,
»Dipinti«, Valgopraab, gerne malede med rød
Farve, o. l. Her var dog mest Tale om Opslag af
rent skriftmæssig Natur (Æm. Celer nød
Anseelse som Skriftmaler i Pompeji), som naar der
f. Eks. averteredes: »Et Kobberfad er
bortkommet. Den ærlige Finder faar 65 Sestertier«; men
af og til fulgte Afbildninger med, en Elefant paa
et Værtshusskilt o. a. I Middelalderen er det
især Boghandlere og -trykkere, der tyr til
billedlig Fremstilling til Forretningsmeddelelse. I
16. Aarh. hører man om Afficher med
Billedudsmykning. Om Plakaternes Udbredelse i
Frankrig i 17. Aarh. vidner det strenge Forbud
(Dødsstraf) 1653 mod at opslaa Plakater uden
Tilladelse; under Prinsregenten blomstrer den
kommercielle Affiche (Law’s Periode). Var de
talrige Træsnit, der i 16. og 17. Aarh. brugtes til
Plakater o. l., middelmaadige, blev de
gennemgaaende rent tarvelige i den flg. Tid — medens
dog Forretningskortet, Cirkulæret, udførtes i
Stik med megen Gratie af 18. Aarh.’s fr.
Illuminister: Cochin fils, Eisen, Moreau le jeune etc.
— og omkr. 1800 var Plakatkunsten forsømt:
som Regel raa og usselige Gengivelser uden
Assistance fra Kunstnerne, der vel kunde tegne
Indbydelseskort til Kunstnerfester o. l., men
nødig indlod sig paa Forretningsplakater. I
1830’erne begyndte betydelige fr. Kunstnere at kaste
sig over den illustrerede Plakat i Litografi:
Raffet, Gavarni, Daumier o. a. Herfra gaar Traade
til den nyere Tid, da Chéret bliver Banebryder
for P., og i de senere Aartier er P. (gerne
udført ad litografisk Vej) under Konkurrencens
Tryk bleven Reklamens faste Tjener med
Plakarudstillinger, Plakatkonkurrencer ved
hveranden større Udstilling, Plakatsamlere og en
drabelig Litt., endog af periodisk Art (Les maîtres
de l’affiche
i Paris, »Das Plakat«). Den
vaagnende Sans for dekorativ Virkning og anvendt
Kunst har ansporet til P., dygtige Kunstnere har
kastet sig over det og udviklet dets Teknik:
grove dekorative Virkninger, store Linier,
markerede Konturer, kraftige Farveflader, beregnet
paa Fjernvirkning. Er Resultaterne end ofte
ypperlige, kan det dog næppe nægtes, at P.-Moden
til Tider har virket uheldigt, forraaende, tilbage
paa Malerkunsten i dens egl. Udtryksformer.
Fremragende fr. Plakatmalere er bl. a. Lautrec,
Ibels, Steinlen, Forain, Grasset, Willette,
Monvel, Moucha; fra England eksempelvis
Beardsley, Brothers Beggarstaff (se Nicholson),
Pryde, Brangwyn, Tom Gentleman, Fred Taylor,
Hardy, Greiffenhagen; fra Tyskland: J. Diez,
Stuck, Th. Heine, Bernhard, Klinger, Scheurich,
Hohlwein m. fl.; fra Amerika: Bradley, Penfield;
fra Sverige: Nerman, Bauer, Schwab, O. Elgström,
Engström, Sjögren etc. I Danmark blev P.
lejlighedsvis dyrket af N. V. Dorph og J. og N.
Skovgaard; Willumsen blev dog Føreren for den kunsts
neriske Plakat; andre Udørere: Vald. Andersen, A.
Nygaard, Sv. Brasch, Bøgelund, Sv. Henriksen,
P. Sæbye (særlig Skriftplakater), P.
Wennerwald, P. Christiansen, Melchior, O. Nielsen etc.
I Norge: S. Segelcke, Olaf Krohn, A. Bloch,
Olaf Gulbransson, Jens Wang, Per Krogh m. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free