- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
207

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plakatmaleri - Plakatskrifter - plakere - Plakette - Plan - Plana, Giovanni Antonio Amedeo - Planarier - Planche - Planche, Jean Baptiste Gustave - Planché, James Robinson - Planck, Gottlieb Karl Georg - Planck, Johann Julius Wilhelm von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Litt.: Maindren, Affiche illustrée [1884];
Les affiches étrangères illustrées [1884]; Hiatt,
Pict posters [1897]; J. Sponsel, »Das
moderne Plakat« [Dresden 1897]; O. Mascha,
»Oesterr. Plakatkunst« [1916]; Bröchner,
»Forskønnelsen« [1919]).
A. Hk.

Plakatskrifter, eng. types for posters, fr.
caractères pour affiches, kaldes i Typografien
meget store Typer (fra omkr. 4 cm og opefter).
Da de i vore Dage hyppigst helt ell. delvist er
fabrikeret af Træ, kaldes de ogsaa Træskrifter
(eng. wood types, fr. caractères en bois).
E. S-r.

plakere (af fr. plaque), d. s. s. plettere, se
Plettering.

Plakette [-’kætə] (fr.), Plade af Metal, der
enten anvendes til Udsmykning af andre
Genstande ell. ogsaa fremtræder som selvstændig
dekorativ Genstand. Til P. anvendes alle
Metaller — særlig dog Bronze og Sølv — og alle
Fremstillingsmaader (Støbning, Gravering,
Prægning). Emnerne til Udsmykningen er hentede
alle Vegne fra, den er enten af ren dekorativ
ell. genremæssig Natur. Berømte er især P. fra
den ital. og tyske Renaissance. I den senere Tid
anvendes P. meget i St f. Medailler og
fremtræder ofte med Portrætter. Den ny fr.
Kunstindustri er især gaaet i Spidsen i denne
Henseende, navnlig maa nævnes J. C. Chaplain og
O. Roty.
(R. B.). Carl J.

Plan (mat.) defineres som em Flade, hvori en
ret Linie ligger helt, hvis to af dens Punkter
ligger deri. En Flade med denne Egenskab maa,
hvis den eksisterer, beskrives af en bevægelig
ret Linie, der stadig skærer en fast ret Linie
og gaar gennem et fast Punkt uden for denne;
men at en saaledes beskreven Flade virkelig,
efter Ovenstaaende Definition, er en P., kan
ikke godtgøres. Den af Euklid grundlagte
Geometri hviler paa denne og enkelte andre
ubevislige Forudsætninger om P. I denne Geometri
gælder flg. Gennem tre Punkter, der ikke
ligger i samme rette Linie, kan lægges een og kun
een P. To P. skærer alm. hinanden i en ret
Linie; dog kan der gennem et vilkaarligt Punkt
lægges een P., der er parallel med en given P.,
ɔ: ikke har noget Punkt fælles med den. En ret
Linie og en P. skærer alm. hinanden i et Punkt;
dog vil en Linie parallel med en Linie i en P.
være parallel med denne P., ɔ: ikke skære den.
Ordet P. bruges som Adjektiv om, hvad der
ligger helt i en P. (f. Eks. plan Kurve, Planfigur).
Chr. C.

Plana, Giovanni Antonio Amedeo,
ital. Matematiker og Astronom (1781—1864), blev
1803 Prof. i Matematik ved Artilleriskolen i
Alessandria, 1811 Prof. i Astronomi ved Univ. i
Turin og 1813 Direktør for Observatoriet smst.
P. har offentliggjort talrige astron. og mat. Afh.
i Akademiet i Turin, Crelle’s Journal, »Astron.
Nachrichten« o. a. Fagskrifter samt udg.
Observations astronomiques faites en 1822—26 à
l’observatoire royal de Turin
(1828). For sit
Arbejde Théorie du mouvement de la lune (3 Bd,
1832) fik han 1840 det eng. astron. Selskabs
Guldmedaille.
J. Fr. S.

Planarier, se Fimreorme.

Planche [dansk ’plaŋsjə, fr. plã.∫] (fr.) (egl.
Bræt), Plade, Kobberplade, deraf: Kobberstik.

Planche [plã.∫], Jean Baptiste
Gustave
, fr. Kritiker (1808—57), var fra 1831 til
sin Død Litteratur- og Kunstkritiker ved Revue
des deux mondes
, hvor han skarpt og
hensynsløst, men med samvittighedsfuld Alvor og stærk
Uafhængighedstrang angreb Romantikerne,
Lamartine, Hugo, Balzac o. fl. Han var George
Sand’s varmeste Beundrer og Ridder. I
Bogform udgav han bl. a. Portraits littéraires
(1846—49), Portraits d’artistes (1853), Études sur
l’école française de 1831 à 1852
(1855) og Études
sur les arts
(1855—56).
S. Ms.

Planché [p£åŋ’∫ei], James Robinson,
eng. Forf. (1796—1880), var Embedsmand i det
eng. Ordenskapitel. Han var en meget
produkttiv dramatisk Forf., hvis Skuespil dog er uden
videre Bet.; her kan nævnes, at han skrev
Teksten til Weber’s Opera Oberon. Mere
bekendt er han bleven ved sine Arbejder over
Klædedragtens Historie: The Dresses and
Habits of the People of England
(1842) og The
History of British Costume
(1834). 1872 udgav han
Recollections.
(T. L.). I. O.

Planck [plaŋk], Gottlieb Karl Georg,
tysk Retslærd og Politiker, f. 24. Juni 1824 i
Göttingen, d. smst. 22. Maj 1910, beklædte fra
1846 forsk. jur. Embeder i Ilten og Winsen a. S.,
blev p. Gr. a. sin Deltagelse i det offentlige Liv
forsat først til Osnabrück, seneret til Aurich og
Dannenberg, blev 1852 Medlem af
Andetkammeret i Hannover, men paadrog sig to
Disciplinærprocesser og anden Forfølgelse fra
Regeringens Side, bl. a. p. Gr. a. Skrifterne »An meine
Wähler« (1855) og »Ueber die verbindliche
Kraft der Verordnung vom 1. Aug. 1855« (1856),
omsider 1859 sat paa Ventepenge. P. var et
virksomt Medlem af Nationalforeningen, 1867
Medlem af Rigsdagen, 1863 Medlem af
Overretten i Meppen, 1867 i Göttingen,
Appellationsretsraad i Celle 1868, 1889 Honorarprofessor i
Göttingen. 1871 blev P. Medlem af den tyske
Civilproceskommission, 1874—87 af
Kommissionen til Udarbejdelse af en alm. borgerlig
Lovbog, af hvilken han forfattede Familieretten,
1890—96 Generalreferent i den 2.
Civillovkommission, hvilket Kæmpehverv han trods sin
Blindhed udførte med enestaaende Dygtighed.
I den tyske Rigsdag var han Lovudkastets
veltalende og myndige Talismand. Med
Hædersnavnet »Faderen til den alm. borgerlige
Lovbog« staar P. i den tyske Rets Historie.
Litterært paatog P. sig at skrive en Kommentar
til Loven; hans »Bürgerliches Gesetzbuch nebst
Einführungsgesetz« (I—III 1897—1902 med forsk.
Medarbejdere, 4. Opl. først ved E. Strohal,
senere ved F. André 1913—24) har udøvet megen
Indflydelse baade i Teori og Praksis. Foruden
en Del Afhandlinger i »Deutsche
Juristen-Zeitung« og andre offentliggjorde P. Foredraget
»Die rechtliche Stelliung der Frau nach dem
bürgerlichen Gesetzbuche« (1899). (Litt.:
Rudolph Sohm i »Deutsche Juristen-Zeitung«,
XV [1910], Sp. 609—15; F. Frensdorff, »G.
P., deutscher Jurist und Politiker« [Berlin 1914]).
Fz. D.

Planck [plaŋk], Johann Julius
Wilhelm von
, tysk Retslærd, f. 22. Apr. 1817 i
Göttingen, d. 14. Septbr 1900 i München, Dr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free