- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
210

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Planetoider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde fundet i alt 933 P. I Aarene 1921—23 blev
der fundet yderligere 150, men hvor mange af
disse er ny, er endnu ikke sikkert bestemt.
Af disse er alle de før 22. Decbr 1891 opdagede
322 P. fundne ad visuel Vej, men fra den Dag
blev det omtr. udelukkende Fotografien
forbeholdt at opdage ny P. Bl. dem, som efter
første Metode har fundet de fleste, kan nævnes:
R. Luther med 23, C. H. F. Peters med 48,
Palisa med c. 120; Charlois har fundet 109, men
benyttet begge Metoder. Max Wolf sammen med
sine Assistenter har ved at fotografere fundet
fl. Hundrede. Ved Siden af ham fortjener
ogsaa at nævnes Metcalf i Taunton, Mass., der i
de sidste Aar har opdaget en hel Del. Wolf
lader under sin Søgen efter P. sin fotogr. Kikkert
drives af Urværket med den Fart, som
Himmelen har, hvorved alle Fiksstjerner i de Egne,
som skal fotograferes, kommer frem paa den
fotogr. Plade som cirkulære Skiver af forsk.
Diameter, alt efter Lysstyrken; P. vil derimod,
da den bevæger sig et lille Stykke paa
Himmelen i den Tid, Pladen eksponeres, vise sig paa
Negativet som en lille Streg, der træder frem
lige over for alle de øvrige cirkulære Skiver. Er
nu P. meget lyssvag, kan det hænde, at den
overhovedet ikke efterlader sig noget Mærke
paa Pladen. For at indfange ogsaa disse P.
lader Metcalf Urværket drive Kikkerten saaledes,
at P. kommer frem som en cirkulær Skive, og
Fiksstjernerne vil da vise sig som Streger af
større og mindre Lysstyrke efter Lysstyrken.
Foruden til at indfange P. kan denne sidste Metode
skaffe Data for, om P. lyser med konstant Lys,
ell. om den er foranderlig. Metcalf har opdaget
fl. saadanne foranderlige P. Af de til Dato som
ny anmærkede P. er flere igen tabte, men til
Udgangen af 1922 havde man sikkert Kendskab
til 992 P. I disse P.’s første Dage var deres
Opdagelse en større Begivenhed; man diskuterede,
hvad Navn de skulde have, og holdt strengt
paa, at de skulde have mytol. Kvindenavne.
Efter at Tallet er blevet saa stort, har man ofte
maattet finde sig i enkelte lavede Navne som
Vaticana, Berolina, Photographica; ligeledes
havde de første P. hver sit Tegn, men da 37
var fundne, fandt man det for besværligt at lave
ny Tegn, de gl. forsvandt, og man nøjedes med
at nummerere P. fortløbende efter deres
Opdagelse med deres Nummer sat i en Ring som
(1), (2) o. s. v. I den sidste Tid, hvor Tallet af
ny opdagede enkelte Aar har været mere end
20, og det er hændet, at man samme Nat har
fundet lige til 10 P., maatte man indføre en
provisorisk Betegnelse for disse, til det ved
videre Observationer og udførte Beregninger blev
afgjort, hvorvidt de opdagede P. allerede var
kendte ell. maatte henregnes til ny. I 1892
begyndte man med at betegne de fundne med
Bogstaverne A til Z føjet til vedk. Aar for
Opdagelsen; for en Del af de i 1892 fundne var denne
Betegnelse tilstrækkelig, men i 1893 var man
18. Maj allerede kommen til 1893 Z og skulde
nu betegne den næst opdagede med 1893 A, men
da denne Betegnelse allerede var givet til den
17. Jan. s. A. opdagede, foresloges det for at
undgaa Forveksling, at fra nu af skulde de ny
opdagede P. betegnes med to Bogstaver føjede
til vedk. Aar, saaledes at først skulde A
kombineres med alle Bogstaver fra A til Z, dernæst
B med alle fra A til Z og til Slut Z med alle
Bogstaver fra A til Z. Man fik paa den Maade 625
Betegnelser i Stand. I 1907 var denne
Betegnelsesmaade udtømt, og nu begyndte man forfra
med 1907 AA, og Aaret sluttede med 1907 BL.
Da altid Aarstallet sættes til, kan der ikke
opstaa Forveksling, hvis der ikke opdages mere
end 625 i samme Aar. Ved Udgangen af 1923
var man kommen til 1923 PJ. Naar P.’s Bane
er saa sikkert bestemt, at P. senere kan
genfindes, har den faaet sit Nummer og Navn, f.
Eks. (922) Schlutia.

P.’s Middelafstand fra Solen varierer
betydelig og som Følge heraf ogsaa Omløbstiden.
Hun-garia (434) har den mindste Middelafstand, 1,94
(Jordens Middelafstand fra Solen = 1) med en
Omløbstid af 2,7 Aar, og (944) den største
Middelafstand, 5,72, med en Omløbstid af 13,7 Aar.
(Dennes Bane og Beliggenhed er noget
usædvanlig for en P. og minder mere om en
kortperiodisk Komet. Ekscentriciteten har den store
Værdi af 0,65; følgelig svinger Afstanden fra
Solen mellem 2,01 og 9,42). Ordner man de 933 P.
efter deres Afstande fra Solen, finder man, at
de fleste har Afstande fra Solen af 2,5 til 3,0,
altsaa er nærmere Mars end Juppiter. Inden for
hver af disse Grupper bar man stærkt
udprægede Maksima og mere ell. mindre udprægede
Minima. Kirkwood har paavist, at der findes
meget faa ell. slet ingen i de Afstande, hvor
Omløbstiden staar i et kommensurabelt
Forhold til Juppiter’s, f. Eks. 1 : 2 (den midlere dgl.
Bevægelse af 598″), 1 : 3, 2 : 5, 3 : 5, 2 : 7, 3 : 7,
4 : 7, 5 : 7 o. s. v. Man antog, at der paa disse
Strøg vilde være en labil Tilstand p. Gr. a.
Juppiter; dette er Tilfældet, naar Integrationen af
Ligningerne for Planetbevægelsen er
approximativ; en streng Løsning viser, at
Kommensurabiliteten ikke fører til nogen labil Tilstand, og
man har ogsaa andre Kommensurabilitetsforhold
(2 : 3, 3 : 4 o. s. v.), hvor der forekommer
Planeter. M. H. t. Inklinationen varierer den fra 0°
(for Halvparten er den over 8°) til 43° (944).
Ekscentriciteten svinger imellem 0,00 — (330) og
(398) — og 0,65 hos (944). Sammenstiller man
Inklinationen med Ekscentriciteten, er der en
svag Antydning til, at til større Ekscentricitet
hører større Inklination, men nogen alm. Lov
kan ikke opstilles. En Forbindelse mellem
Ekscentriciteten og Afstanden lader sig ikke
paavise. Længden af den opstigende Knude synes at
være jævnt fordelt, derimod optræder
Perihellængde hyppigst i 1. og 4. Kvadrant. Hvad P.’s
Lysstyrke angaar, er de alle teleskopiske, alle
de siden 1857 fundne er svagere end 9,5
Størrelse, og man kan antage, at alle klarere end
10. Størrelse er kendte; de endnu svagere
Størrelsesklasser synes ikke paa langt nær udtømte.
Medens kun 3 P. i deres Middelafstand er
klarere end 8,5, ligger over 50 % mellem 10,5 og
12,5. Fotometriske Maalinger har vist —
forudsat at P.’s Overflade reflekterer Sollyset i
samme Grad som Merkur og Mars — at Ceres og
Vesta skulde have en Diameter af 300—400 km,
medens de mindste (Stephania og Hamiltonia)
kun har en Diameter af 7—5 km.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free