- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Planettavler - Planfilm - Plangeometri - Planhøvlemaskine - Planier - Planimeter - Planimetri - Planipennia - Planisphærium - Planitz - Planker - plankonkav, plankonveks - Plankton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ulug Begh beregnede. I Europa beregnede hver
Astronom sine P., og man har til Udgangen af
17. Aarh. 40 P. De ældste af disse er de
alfonsinske, der ligesom de allerede nævnte var
beregnede efter det ptolemaiske Verdenssystem.
Af de efter det kopernikanske System
beregnede nævnes de pruteniske af Reinhold (1551), som
blev benyttede, til Kepler 1627 udgav de
rudolfinske, grundet paa Tyge Brahe’s Observationer.
Senere er P. udgivne bl. a. af Halley, Cassini,
Lalande, Lindenau, Bouvard. I den sidste Tid har
Leverrier udgivet P. for alle de store Planeter,
og Newcomb for alle Planeter undt. Juppiter og
Saturn, der er beregnede af G. W. Hill.
J. Fr. S.

Planfilm, se Film.

Plangeometri, se Geometri.

Planhøvlemaskine, se Høvlemaskine.

Planier [pla’nie], en lille fr. Ø i
Middelhavet, 14 km SV. f. Marseille, har et Fyrtaarn, hvis
elektriske Lys ses i en Afstand af 88 km.
(M. Kr.). E. St.

Planimeter (gr.) kaldes et Apparat til
Bestemmelse af plane Arealers Størrelse, altsaa til
mek. Integration i det hele. En meget alm. Form
for P., Polarplanimeter, bestaar af to
Stænger forbundne ved et Hængsel. Den ene
Stang kan dreje sig om en Stift n, der af en
Vægt trykkes ned i Papiret; den anden Stang
bærer en Stift f, som man lader følge Arealets
Omkreds, og er Akse for et Hjul, som ruller
paa Papiret, og hvis Drejninger, der kan
aflæses paa en Inddeling, er proportionale med
Stangens sidelæns Bevægelser. P. maa opstilles
saaredes, at de to Stængers Sammenføjning kun
beskriver en Del af Cirkelen med Centrum i n,
og at Stangen, der bærer f, kommer tilbage til
sin Udgangsstilling uden at have udført en hel
Omdrejning. Regnes nu et uendelig lille Areal,
beskrevet af et Element af Stangstykket mellem
f og Hængselet, positivt ell. negativt, efter som
Elementet har bevæget sig til den ene ell. den
anden Side, vil det samlede beskrevne Areal
være = det søgte, og det vil kunne findes ved
at multiplicere Hjulets Drejning med en kun af
P. afhængig Konstant. Det mest bekendte
Polarplanimeter er Amsler’s (1856), hvis
Konstruktion er bleven modificeret af de danske
Matematikere Jul. Petersen og Bing; andre P.
skyldes Hansen i Gotha, Richard i Paris og den
danske Officer Prytz.
Chr. C.

Planimetri, d. s. s. Plangeometri.

Planipennia, se Florvinger.

Planisphærium [-’sfæ’-] kaldte man i
Oldtiden den af Hipparch opfundne og fra 1613
benævnte »stereografiske« Projektion af
Himmelkuglen (sphæra) paa et Plan (planum). En
Anvendelse af P. er astrolabium P., hvormed man
lige til 17. Aarh. grafisk løste Opgaver
vedrørende Bestemmelse af Tid, f. Eks. Tiden for en
bestemt Stjernes Op- og Nedgang. Instrumentet
bestod af 1) Mater astrolabii, der var en
udhulet Skive, som havde paa Randen en Time- og
Gradinddeling; i denne blev 2) det egl. P. lagt
fast, og oven paa denne 3) Rete (ell. Aranea),
der var en drejelig Skive, hvorpaa der var
indtegnet et Net af Paralleller, Meridianer,
Ekliptikken med Inddeling i Tegn og Grader samt
enkelte klare Stjerner. Bagsiden af mater kaldtes
4) Dorsum astrolabii og var forsynet med en
inddelt Cirkel og en Alhidade til Maaling af
Stjernehøjder.
J. Fr. S.

Planitz [’pla.nets], 2 Landkommuner i
Kreishauptmannschaft Zwickau, 5 km S. f. Zwickau,
nemlig Ober-P. med (1922) 11446 Indb., og
Nieder-P. med (1922) 11217 Indb. og et Slot. Linned-
og Cigarfabrikation. I Nærheden et Jernværk og
mægtige Stenkulslejer.
(Joh. F.). O. K.

Planker adskiller sig fra Bræder, ved at
Tykkelsen er 5 cm ell. derover.
E. Su.

plankonkav, plankonveks o. s. v., se Linse.

Plankton (gr.), alle de i den pelagiske
Region ɔ: i det aabne Havs Vandmasser svævende
Organismer, der passivt lader sig føre af Sted
af Bølger og Strømninger. Fælles for alle disse
Organismer er i første Instans, at de enten
mangler Egenbevægelse, ell. at denne i hvert
Fald er yderst ringe; Vægtfylden er omtr. lig
Vandets, og en stor Del ejer Evnen til inden for
visse Grænser at akkomodere deres Vægtfylde
efter de Vandlags, hvori de i Øjeblikket
befinder sig. De er meget ofte vandklare (hyaline)
og gennemsigtige; alle Skeletdele er i Alm.
yderst svagt udviklede; hos talrige Former
finder en Overfladeforstørrelse Sted, saaledes at
Legemet enten bliver faldskærmformet ell.
løber ud i abnormt lange Torne og Pigge; ofte
forenes talrige Individer i Kolonier, der har
Form som Kæder, Faldskærme o. s. v. Alle
disse Forhold bevirker, at Organismernes Evne
til at holde sig svævende i Vandlagene vokser,
ligesom de er i Stand til at hindre en for
pludselig og stærk Bevægelse i vertikal Retning. For
Ferskvandets Planktonorganismer har man vist,
at disse saakaldte »Svæveapparater« ikke er lige
stærkt udviklede til alle Aarstider, men at disse
hos et ikke ubetydeligt Antal Organismer, der
er uden indbyrdes Slægtskabsforhold, er
svagest udviklede om Foraaret, tiltager i Omfang
om Sommeren og aftager atter henimod
Vinteren.

Først sent (c. 1840, Johannes Müller) begyndte
man at ane P.’s Tilstedeværelse; vel kendte man
længe forinden mange af de større Organismer,
vi nu til Dags regner til Plankton (Gopler o. m.
a.), men alle Forudsætninger til Forstaaelsen af
Hovedmomenterne i deres Levevis manglede,
og om det mikroskopiske P. havde man, paa
ganske enkelte Undtagelser nær, slet ingen
Anelse. De store Dybhavsekspeditioner
uddybede vel Kendskabet, men først 1887 blev
Begrebet slaaet fast og Planktonologien ved
Hensen’s banebrydende Arbejder en særlig
Videnskabsgren. Ung af Aar er Planktonologien et
Arbejdsfelt, hvor Hypotese kæmper mod
Hypotese, og hvor Antallet af indvundne Fakta i og
foi sig er ringe; faa Undersøgelser kræver saa
store Pengesummer, internationalt Arbejde og
stort Apparat; men bag de kostbare og
omfattende Undersøgelser ligger Spørgsmaal af
gennemgribende praktisk Bet., om de økonomisk
vigtige Fisks Levevis, deres Vækst, deres
Forplantning, deres Vandringer, til hvis Løsning
Planktonundersøgelserne mere end alle andre
skal bidrage til at give Svaret.

Planktonologien er allerede nu skilt ud i et
Antal forsk. Discipliner; tidligst sondrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free