- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
213

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plankton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undersøgelserne over de ferske Vandes P. sig ud
som en Gren for sig og indgik som et Hovedled
i den endnu yngre Videnskabsgren Limnologien
(Forel 1890). Havets P. bestaar ligesom de
ferske Vandes saavel af Planter
(Fytoplankton) som af Dyr (Zooplankton). Alt
Fytoplankton bestaar af mikroskopiske Organismer;
Havets vigtigste Planiktonplanter er Bakterier,
blaagrønne Alger, Diatomeer og Peridineer; de
blaagrønne Alger spiller den største Rolle i de
tropiske Have, Diatomeerne og til Dels
Peridineerne i de koldere. — Havets Zooplankton
sammensættes væsentlig af Dyreformer hørende til
flg. Dyregrupper: Foraminiferer, Radiolarier,
Infusionsdyr (Tintinnoider), enkelte Aktinier,
Gopler, Sifonoforer, Ctenoforer, enkelte Turbellarier,
Chætognater, Børsteorme, Copepoder, faa
Dafnier, malacostrake Krebsdyr, særlig Schizopoder,
men ogsaa Dekapoder, Isopoder o. a., Snegle,
Blæksprutter, Pyrosomer og Salper. Mange af
disse Dyreformer udmærker sig ved deres
betydelige Størrelse (Gopler, Sifonoforer o. m. a.),
en stor Del er mikroskopiske (Radiolarier,
Rhizopoder, Copepoder, Dafnier o. m. a.); hvad der
tillige bidrager til at karakterisere Havets P.,
er de talløse Larvestadier af Dyreformer, der i
kønsmoden Tilstand er Bundformer, men som
unge lever et kortere ell. længere pelagisk Liv
(Pighude, Koraller, mange Krebsdyr, Søpunge,
Mollusker, Orme, Fisk o. m. a.).

P.’s Fytoplankton og øvrige
kulsyre-assimilerende Organismer (Peridineer o. a.) er
Urnæringen for alle Vandmassers Dyreliv og dets
Bet. selvfølgelig fundamental; Fytoplanktonet
danner Næringen for en stor Del mikroskopisk
Dyreliv o. a. Planktonorganismer, der selv igen
spises af større o. s. v. Gennem Vandlagene sker
der en stadig Regn af Næringspartikler, for en
væsentlig Del bestaaende af døde P., der
kommer de fastsiddende Bundformer til gode; disse
er ved deres Fangarme, deres Render af
Fimrehaar etc. tilpassede til at tage mod denne
Næringsregn og drage sig den til Nytte.

For saa vidt Planktonorganismerne er
udstyrede med mere uforgængelige Skeletdele (Kalk),
finder der paa Søbunden en Bundfældning Sted
af disse, der har mægtige Aflejringer til Følge
(Globigerina-Dyndet). — Den rigeste Del af
Havets talløse Planktonorganismer er hele deres Liv
knyttet til den pelagiske Region
(Holoplankton); den langt overvejende Del optræder kun
periodisk og danner til visse Tider Hvilestadier,
hvoraf den væsentligste Del synker til Bunds
(Meroplankton); særlig Holoplanktonet er
knyttet til de store aabne Oceaner (det
oceaniske P.
); den langt overvejende Del af
Meroplanktonet klækkes inde ved Kysterne og
spredes derfra med Havstrømningerne ud over vide
Strækninger, uden derfor at komme til at høre
hjemme i det aabne Hav (det neritiske P.).
Vistnok Hovedmassen af alt P. er
hjemmehørende i Havets Overfladezone, men, gennem
de senere Aars Undersøgelser ved vi, at der
dels i Havets mellemste Lag, dels paa meget
store Dybder staar P. af delvis anden
Beskaffenhed end Overfladens. En stor Del P. er i
øvrigt ikke bundet til særlige Vandlag, men
udfører til forsk. Tider af Døgnet, maaske ogsaa
til forsk. Aarstider, Vertikalvandringer, vistnok
mere fremkaldte af rent hydrografiske Aarsager
end foraarsagede ved Dyrenes Egenbevægelser.
Særlig om Natten stiger fra dybere Vandlag
talløse Organismer op til Overfladen, og da en stor
Del af disse ejer lysende Evne, fremkalder de
det velkendte Fænomen, Morild, der navnlig er
pragtfuldt i tropiske Have.

En Planktonprøve indeholder som oftest
talrige, undertiden flere Hundrede forsk. Dyre- og
Plantearter; det indbyrdes Mængdeforhold er
yderst forsk; ofte dominerer een ell. et ringe
Antal Arter, og ikke sjælden dannes den langt
overvejende Del af P. i en Prøve af en eneste
Art. En Rk. Planktonprøver tagne med
regelmæssige Mellemrum et Aar igennem paa samme
Lokalitet viser, at der dels er Former, som altid
forekommer enkeltvis, dels saadanne, der til
visse Tider danner Hovedmassen af P., hvorpaa
de viger Pladsen for andre, som derpaa danner
Hovedmassen. Planktonprøverne, tagne paa
samme Lokalitet til regelmæssige Tider gennem en
Aarrække, viser endvidere, at de enkelte
Formers Maksima og Minima indtræffer til ret
bestemte Aarstider. Hvad er da Aarsagen til
denne Skiften? Netop mod dette Punkt er i
Øjeblikket de fleste Undersøgelser rettede, og
navnlig to meget forsk. Opfattelser staar her
endnu skarpt over for hinanden. Hensen
forklarer Fænomenet ud fra biol. Synspunkter og
hævder, at naar en Lokalitets P. skifter, da skyldes
det Udvikling og Forplantning af de Organismer,
der lever paa vedk. Lokalitet. Idet nu Udvikling
og Forplantning er afhængige af ydre Faktorer
(Lys, Varme etc.), og disse skifter paa vedk.
Lokalitet med Aarstiderne, og idet ydre Kaar
paavirker de enkelte Former forsk., vil
Resultatet blive, at disse, alt efter som deres
Organisation er i Overensstemmelse med de ydre Kaar,
ell. disse virker hæmmende paa deres Udvikling,
enten vil tage Teten fra andre Organismer ell.
bukke under for andre. I nøje Overensstemmelse
med Hensen’s Opfattelse af, at en Lokalitets P.
væsentlig opstaar paa Lokaliteten selv, er den
af ham først udtalte Formodning om, at P.
tilnærmelsesvis er ensartet ell. i hvert Fald
lovmæssig fordelt. Raader man nu over
Fangstmetoder, ved hvilke alle de Organismer, der
findes i en nøje bestemt Vandmængde, bliver
indfangede, og er man i Stand til ved nøjagtige
kvantitative Metoder nøje at tælle de i vedk.
Vandmasser værende Organismer, kan man ud
fra disse Undersøgelser maale Mængden af
organisk Substans i de forsk. Have, sammenligne
disses Produktion med hverandre og derigennem
indvinde Oplysninger af praktisk Bet. Idet nu
saadanne kvantitative Undersøgelser foretages
paa en given Lokalitet og kombineres med
Undersøgelser over Temperatur, Lys etc., kan man
ad denne Vej skaffe Materiale til Veje til
Bedømmelse af Aarsagerne til de enkelte
Planktonorganismers Maksima og Minima. Ud fra
disse Synspunkter konstruerede Hensen da sin i
mange Henseender overmaade skarpsindige og
gennemtænkte Metode til kvantitativ
Bestemmelse af P., for hvilken der her ikke kan gøres
Rede. Opgaven, Hensen stillede sig, var i og for
sig umulig. Metoden er med Rette bleven stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free