- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
214

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plankton - Planografi - Planorbis - Planperspektiv - Planquette, Robert - Planskive - Plansætning, Lysets - Plantade, Charles Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

angreben, og dog har Hensen’s Undersøgelser
haft gennemgribende Bet. Resultaterne, som man
mener at have naaet, kan vel for mindre og
mere afsluttede Vandmasser, f. Eks. Østersøen,
Indsøer etc., være relativt paalidelige, men til
Undersøgelserne af de store aabne Oceaner
holder Metoderne ikke Stik. Hensen havde vel
indset, at Havstrømningerne spillede en stor Rolle
for P., men paa Tidspunktet for sine
Undersøgelser kunde han næppe tage Hensyn til dem.
Først efter Svenskerne Petterson’s og
Eckmann’s hydrografiske Undersøgelser var det
muligt at danne sig en begrundet Mening om
Havstrømmenes Bet. for Fordelingen af P. Den,
der overførte Petterson’s og Eckmann’s
Resultater paa Planktonologien, var deres Landsmand
Cleve. Ifølge denne er Vandlagene i stadig
Bevægelse, og naar Organismerne skifter paa en
Lokalitet, skyldes det Havstrømningerne, der
fører ny Hold ind over den; selve Udviklingen
af Organismerne paa vedk. Lokalitet spiller
efter Cleve en ganske underordnet Rolle. Er denne
Opfattelse rigtig, da er det indlysende, at alle
Hensen’s Undersøgelser over Produktionen af
organisk Substans i forsk. Have nærmest er ret
værdiløse, og de praktiske Fiskerispørgsmaal
maa i saa Fald løses ad anden Vej. Cleve har
fremsat sine Synspunkter i en Rk. banebrydende
Arbejder: at gøre Rede for disse ell. nærmere
udvikle de Indvendinger, der kan gøres mod
begge Retninger, er ikke muligt her; hvor skarpt
end den tyske Retning med sine biol. Studier
staar over for den sv. med sine hydrografiske
Undersøgelser, kompletterer de af begge Skoler
indvundne Resultater hinanden, og ingen af dem
kan i Øjeblikket undværes.

Ferskvandets P. (Sø- og Flod-P.)
afviger fra Havets ved kun at bestaa af
mikroskopiske Organismer, ved at
Larvestadier af Bundformer næsten mangler, og
ved sin langt større Ensartethed. Medens
Artsantallet i Havets P. maa tælles i mange
Tusinder, beløber Antallet af alle større Søers
Planktonorganismer sig for Øjeblikket kun til
nogle faa Hundrede. Ferskvandsplanktonets
vigtigste Planteformer er Diatomeer og Cyanofyceer
samt enkelte Flagellater; de vigtigste
Dyregrupper er Copepoder samt Dafnier og Rotiferer:
Ferskvandsplianktonet er i Hovedsagen
kosmopolitisk; og i alt Fald for Øjeblikket kan man kun
for Dafniers og Copepoders Vedk. tale om
særlige Udbredningsomraader. Det ligger i Sagens
Natur, at man langt vanskeligere for Søernes end
for Havets Vedk. kan afgrænse en særlig
pelagisk Region fra Litoralregionen; i
Overensstemmelse hermed kan ogsaa Søernes pelagiske
Fauna vanskelig afgrænses fra den litorale,
ligesom skarpe Grænser heller ikke kan drages
mellem hin og det Samfund af Mikroorganismer,
der findes i Smaasøers og Dammes vegetationsfri
Partier. Den langt overvejende Del af
Ferskvandets Planktonorganismer viser overvejende nært
Slægtskab til Bund- og Bredformer, og den
største Del tilbringer kun en Del af deres Liv i den
pelagiske Region; holoplanktoniske Arter er i
Ferskvandsplanktonet overmaade sjældne.
Hyaliniteten er i Alm. ikke saa stor som hos marine
Arter, Skeletterne er tykkere (Diatomeer,
Peridimer o. a.), og hydrostatiske Arter er, saa vidt
vides, ikke med Sikkerhed paavist; ingen hidtil
kendt Planktonorganisme i Ferskvand ejer
lysende Evne; Morild er i Ferskvand et ukendt
Fænomen. Kvantiteten, hvori
Ferskvandsplankton forekommer, kan navnlig i lave, varme Søer
være enorm; den er mindre i de kolde, klare
Alpesøer. (Litt.: Hensen, »Ueber die
Bestimmung des Planktons« [1887]; »5. Bericht
der Kommission zur wissens. Unters. d.
deutschen Meere« [Kiel 1882—86]; Cleve, A
Treatise of the Fytoplankton of the Northern
Atlantic and its Tributaries
[Upsala 1897]; Gran,
»Das Plankton des Norwegischen Nordmeeres«:
Report on Norwegian Fishery- and
Marine-Investigations
[Vol. II, 1902, Nr. 5]; Wandel &
Ostenfeld, »Iagttagelser over
Overfladevandets Temperatur, Saltholdighed og Plankton
paa islandske og grønlandske Skibsrouter« [1891];
Apstein, »Das Süszwasserplankton« [1896];
Steuer, »Planktonkunde« [1910];
Wesenberg-Lund, Planktoninvestigation of the
Danish lakes
1904—1908.
C. W.-L.

Planografi (gr.), Trykning med Former ell.
Plader, der enten slet ikke ell. kun ubetydeligt
er ophøjede ell. fordybede (f. Eks. Litografi).
E. S-r.

Planorbis, Skivesnegl, en i det ferske
Vand levende Lungesnegl, hvis Skal er
skiveformet, idet Vindingerne lægger sig i eet Plan,
den ene uden om den anden; i øvrigt er den
tynd, næsten hornagtig og uden særlig Tegning.
Den er, hvad der maaske dog ikke saa let falder
i Øjnene, naar den undersøges tom,
venstresnoet; kaster man derimod et Blik paa Dyret,
indses Rigtigheden heraf, idet saavel Gat, som
Lunge- og Kønsaabninger sidder paa venstre
Side. Slægten, hvis Udbredning strækker sig
over hele Jorden, tæller overmaade mange
Arter; i Skandinavien repræsenteres den af omtr.
20 Arter, saasom den 4 cm store Pl. corneus L.,
der omtr. findes i ethvert Mosehul, de
middelstore Arter Pl. umbilicatus Müll. og carinatus
Müll. samt endelig af en Del ganske smaa
Former saasom Pl. albus Müll., nautileus L. o. a.
(Litt.: Westerlund, »Fauna d. in d.
Paläarkt. Region leb. Binnenconchylien«, V [1885];
Martini-Chemnitz, Conchylien-Cabinet, Bd
1, Abt. 17 [1886]; O. Buchner, »Beitr. zur
Kenntnis d. Baues d. einheim. Planorbiden«
[Stuttgart 1890]).
(R. H. S.). C. M. S.

Planperspektiv (mat.), se Homologi.

Planquette [plã’kæt], Robert, fr.
Musiker (1848—1903), studerede ved Paris
Konservatorie. P.’s Kompositioner hører alle til
Operettegenren; med Operetten »Cornevilles Klokker«
(1877) har han skaffet sig Navn og Yndest langt
ud over sit Fødeland, medens hans andre
Operetter har haft mere begrænset og forbigaaende
Sceneheld.
W. B.

Planskive, se Drejebænk.

Plansætning, Lysets, se
Polarisation.

Plantade [plã’tad], Charles Henri, fr.
Musiker (1764—1839), var Sanglærer ved den
store Opera i Paris, fra 1816 Sanglærer ved det
nyoprettede Konservatorium og blev siden
tillige Operachef. Revolutionen 1830 berøvede ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free