- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantefysiologi - Planteforædling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget store og meget kompliceret byggede
Molekyler. Studiet af de kolloidale Opløsningers
Egenskaber har i høj Grad bidraget til at
uddybe Forstaaelsen af det paa een Gang
plastiske og stabile, der er et Særkende netop for
de levende Organismer.

For at undersøge, hvad man skal
sammenfatte under P., vil vi gaa ud fra et konkret
Tilfælde. Vi tænker os en levende Celle, f. Eks., en
Spore af en Skimmelsvamp, anbragt i en lukket
Kolbe paa en Næringsopløsning, der kan bestaa af
en Opløsning af Druesukker, hvortil der er sat
forsk. uorganiske Salte; man vil da se, at Sporen
spirer og vokser ud til et Mycelium, som, naar
det har naaet en vis Alder, giver sig til at
fruktificere, d. v. s. der dannes Sporer af
samme Slags som dem, hvorfra vi gik ud, og disse
kan da igen danne nye Individer. Mængden af
levende Substans er altsaa bleven betydelig
forøget, og samtidig vil man ved en Analyse af
Næringsopløsningen og af Luften i den Kolbe,
hvori Udviklingen er foregaaet, kunne
konstatere, at der er forsvundet en Del af
Druesukkeret og Saltene, og endvidere, at der er
forsvundet en Del af Luftens Ilt og i St f. dannet
Kulsyre.

De Processer, der foregaar under Udviklingen
af en saadan Skimmelsvamp, vil man kunne
ordne i 3 store Grupper:

1) Der foregaar for det første en Nydannelse
af levende Substans; fra Omgivelserne optages
der livløst, organisk ell. uorganisk Stof, som
inde i Organismen assimileres, gøres ligt med
selve den levende Organisme. Den levende
Organisme reproducerer sig selv. De Processer,
der foregaar under denne Omdannelse, betegnes
som Stofskifte. En nærmere Analyse vil vise,
at dette forløber i to modsatte Retninger. Den
mest fremtrædende Gruppe dannes af
Opbygningsprocesser ell. Assimilationsproeesser. En
Oversigt over Planternes Næringsstoffer og
Assimilationsprocesserne er givet under Artikelen
Ernæring (Planternes). Men desuden
foregaar der i Planterne ogsaa Nedbrydnings- ell.
Dissimilationsprocesser, ved hvilke mere
komplicerede Stoffer omdannes til mindre
komplicerede. De vigtigste Nedbrydningsprocesser er
knyttede til Aandedrættet (s. d.). Stofskiftet er
i udpræget Grad harmonisk, de enkelte
Stofskifteprocesser er nøje regulerede i Forhold til
hinanden.

2) Det er dernæst karakteristisk for de
levende Organismer, at den nydannede levende
Substans ikke danner en formløs Masse, men
at den differentieres paa en for den
paagældende Organismeart ganske bestemt Maade. En
Spore af en Skimmelsvamp udvikler sig igen til
en Skimmelsvamp, en Ægcelle af en Lilie til
en Lilie, alt under Forudsætning af, at de
nødvendige Betingelser er til Stede. Denne
Udvikling foregaar under et nøje Sammenspil mellem
indre og ydre Faktorer (se Art. Vækst,
Bevægelser). Vi ved endnu meget lidt herom;
men som for Stofskifteprocessen gælder det
ogsaa her, at de enkelte Processer er nøje
regulerede, saa Helheden bevares under
Udviklingen.

3) Endelig foregaar der under Udviklingen
ogsaa et Energiskifte. Til en stor Del af
Assimilationsprocesserne, til Vækst og Bevægelse kræves
der Energi, der enten maa tilføres udefra (de
grønne Planter udnytter Lyset til
Kulsyreassimilation), dels maa skaffes til Veje af Planten
selv gennem Aandedræt og Gæring. Desuden
afgives der ogsaa Energi udadtil i Form af
Varme, Elektricitet, sjældent som Lys. (Litt.:
Benecke-Jost, »Pflanzenphysiologie«, 4. Aufl.
[1924]).
B. J.

Planteforædling. Ordet »Forædling«
bruges m. H. t. Plantekulturen i forsk. Bet., om
Okulering o. a. Former af Podning, om de
fra Mark, Have ell. Skov indvundne
Raaprodukters Forarbejdelse til
værdifuldere Varer (f. Eks. Mel og Gryn, Sukker,
Konserves, Cellulose, Planker o. s. fr.), men P.
i den alm. Bet. af Ordet er et Arbejde paa at
fremkalde arvelige Forandringer hos de
dyrkede Plantesorter i forønsket Retning, ɔ: at
tiltrække ny og bedre Sorter ell. Stammer af
vore Kulturplanter.

Plantesorten, der saaledes danner
Udgangspunkt og Endemaal for Forædlingen, kan alm.
opfattes som den mindste, systematiske Enhed,
hvormed man arbejder i Plantedyrkningen i
Havebrug ell. Landbrug. Men Sorten er biol.
set væsentlig forsk., alt efter
Formeringsmaaden. Hos en Række dyrkede Arter formeres
Sorten vegetativt, Eks: Træfrugt ved
Podekviste, Kartoffel ved underjordiske
Stængelknolde, Jordbær ved Udløbere. Her bestaar
Sorten af et eneste, vegetativt mangfoldiggjort
Individ, som ganske normalt ikke kan
reproducere denne ved Frøformering, men ved
denne Formeringsmaade giver Planter med andre
og indbyrdes højst forsk. Egenskaber. Andre
Arter har Selvbestøvning og her vil Sorten
bestaa af en enkelt ell. enkelte hinanden
nærstaaende »rene Linier« (se Variabilitet).
Eks: Hvede, Ryg og Ært. En tredie Gruppe
har Fremmedbestøvning, f. Eks. vore alm.
dyrkede Rodfrugtarter, og her vil de enkelte
Planter inden for Sorten kun være arveligt ens
beskafne i enkelte Egenskaber, som
karakteriserer Sorten, saasom Roens Form og Farve,
men udtalt forsk. (heterozygotiske) i de Anlæg,
som betinger Plantens øvrige Egenskaber,
saaledes Topform, Udvikling, kemisk
Sammensætning m. m. Kun Sorter af denne Gruppe lader
sig forædle ved Udvalg inden for Sortens
Rammer, idet man af samme Sort kan danne
Stammer, som er forsk., f. Eks. i Roens kem.
Sammensætning ell. i Udbytte pr Arealenhed.

P. omfatter dernæst to Virksomheder, den
ene bestaar i at tiltrække ny Typer ell. Sorter,
den anden i at vurdere, vælge og vrage, ofte i
et uhyre omfattende Materiale, for sluttelig
gennem vidtløftige Dyrkningsforsøg at
fremdrage de mest værdifulde ny Sorter. I visse
Grene af Havebruget, hvor Liebhaveriet søger
selve Nyheden, er det Fremskaffelsen af ny
Former, som er Hovedsagen, men i den
økonomiske Plantedyrkning ligger Hovedvægten
desto stærkere paa en grundig, forsøgsmæssig
Prøvelse af de ny Sorter.

Af de vegetativt formerede Sorter skaffes
Materiale for Forædlingsarbejdet gennem
Frøformering hyppigt i Forbindelse med
Krydsning mellem forsk. Sorter, og hvert enkelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free