- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
221

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Planteglobuliner - Plantehakke - Plantehul - Plantejern - Plantekasein - Plantekasse - Planteklo - Plantekolesterin - Plantenæring - Plantepatologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Opløsninger i krystallinsk Tilstand.
Fytoglobulinerne er Æggehvidestoffer, der fældes af
Syrer, men opløses let i Overskud af disse; i
Vand er de tungtopløselige ell. uopløselige;
derimod er de letopløselige i fortyndede
Saltopløsninger og i fortyndede Alkalier; de kan udsaltes
ved Kogsalt og Magniumsulfat og kan fældes
ved Dialyse og Fortynding med Vand; altsaa
viser de Globulinernes Karaktermærker; ved c.
75 kan de bringes til at koagulere. I øvrigt
giver de alle Æggehvidestoffernes
Farvereaktioner. De i Paranødder forekommende
Æggehvidestoffer indeholder 52,43 % Kulstof, 7,12 %
Brint, 18,1 % Kvælstof og 0,55 % Svovl.
R. K.

Plantehakke er et Skovbrugsredskab, med
hvilket man frembringer Huller i Jorden til deri
at sætte Træplanter med blottede Rødder;
Bladet paa P. er af Jern (Staal), spidst
hjerteformet, og fastgjort til et Træskaft, vinkelret paa
Bladets Plan; Skaftet maa helst være noget buet,
konkavt bagud.
C. V. P.

Plantehul kan være aabent ell. »blindt«, ɔ:
fyldt igen med den opgravede Jord fra
Nabohullet; P. frembringes med Hakke, Spade ell.
Bor og bruges til deri at nedsætte Træplanter.
C. V. P.

Plantejern kaldes et i Tyskland opfundet
Redskab til Plantning af smaa Planter; P. har
Form som en paa langs gennemskaaren
omvendt Kegle og gaar jævnt over i det vinkelret
bøjede Haandtag; hele Redskabet er af Jern og
bruges paa samme Maade som en Plantepind.
C. V. P.

Plantekasein, se Planteglobuliner.

Plantekasse bruges til Flytning af
Træplanter dels fra Planteskolen til Kulturarealet, dels
fra Aflæsningsstedet til de enkelte Plantehuller.
I første Tilfælde er P. rektangulær, forsynet
med 4 Haandtag og saa stor, at 2 Mand netop
kan haandtere den fyldt med Planter; i sidste
Tilfælde staar Endefladerne skraat udad,
Sidefladerne er forbundne med en Hank, og P. er
ikke større, end at den, fyldt med Planter, let
kan bæres i een Haand. I P. nedlægges
Planterne lagvis med fugtigt Mos imellem.
C. V. P.

Planteklo kaldes et lille Redskab, som
bruges til at rage Jorden ned med, naar man
sætter Træplanter i aabne Plantehuller.
C. V. P.

Plantekolesterin, se Fytosterin.

Plantenæring i snævreste Forstand kaldes
de 9 Stoffer: Kali, Kalk, Magnesia og Jernilte,
Fosforsyre, Kulsyre, Salpetersyre og Svovlsyre
samt Vand, som er absolut nødvendige for, at
Planten skal kunne fuldføre alle sine
Livsfunktioner, og som den optager gennem sine
Rødder.
C. V. P.

Plantepatologi er den Del af Botanikken,
der behandler de abnorme Livsytringer hos
Planterne; da der ikke gives noget skarpt Skel
mellem abnormt og normalt, er Grænsen
mellem P. og Læren om de normale Livsytringer,
Plantefysiologien, vanskelig at drage. P. tages
her i Begrebets videste Omfang; flere Patologer
indsnævrer det ved til P. kun at regne de egl.
Plante»sygdomme«. Særlig Interesse har de
abnorme Tilstande hos de dyrkede Planter, hvor
de ofte gør megen Skade, sjældnere er til Nytte.
P. behandler derfor en Række ret
forskelligartede Problemer, som paa den ene Side slutter
sig til den almindelige Biologi, paa den anden
til Plantekulturens Økonomi, saaledes som
nedenstaaende Oversigt over den alm. P.’s
Hovedpunkter vil vise det.

I. De abnorme Tilstandes
Symptomer og Forløb
. De for den umiddelbare
Iagttagelse tilgængelige patol. Fænomener,
Symptomerne, er af meget mangfoldig Art og kan
ytre sig ved en Forandring af saa godt som alle
Plantens Egenskaber: Form (se f. Eks.
Figurerne til Art. Galle), Farve, Konsistens,
(Haardhed, Fugtighed, Smidighed o. s. v.), Lugt, Smag
o. s. v. Ligeledes kan Symptomerne være meget
forsk. lokaliserede; i nogle Tilfælde er hele
Planten angreben, i andre kun Dele af den;
Sygdommen kan være indskrænket til Dele af
Blade, Stængler, Rødder, Blomster o. s. fr., ell.
den kan forekomme alene i Plantens Indre (i
Veddet af træagtige Planter, i det Indre af
Roer o. s. v.) ell. ogsaa være rent overfladisk
(f. Eks. Meldug). De forsk. Symptomer er i
forsk. Grad og Antal forbundne hos de forsk.
Sygdomme, ofte paa en saa karakteristisk
Maade, at man alene efter det med det blotte Øje
iagttagne kan stille en sikker Diagnose.

Sygdommens Forløb er ogsaa meget
forskelligt; nogle Tilfælde forløber næsten momentant
(f. Eks. de af Frost o. l. fremkaldte Sygdomme),
medens andre holder sig i Aarevis hos samme
Individ (man har fundet Træer, som i c. 80 Aar
har kæmpet med visse Sygdomme), altsaa en
lgn. Forskel mellem akutte og kroniske
Sygdomme som hos Mennesker og Dyr.

Hvor der paa samme Lokalitet findes mange
Individer, kan Sygdommene optræde hos et
enkelt ell. ganske faa og ikke brede sig videre; i
andre Tilfælde antager de Karakter af
Epidemier, idet de ofte i forbavsende kort Tid
breder sig til alle Individer og da i Reglen
optræder med stor Intensitet.

II. De elementære patologiske
Fænomener
. Medens Sygdommenes
Symptomer og Forløb spiller en stor Rolle for
Karakteristikken af de enkelte Former og dermed
for den specielle Patologi, er deres Bet. for den
alm. Patologi mere underordnet, idet de ikke
giver noget fyldestgørende Indblik i de patol.
Fænomeners Natur; her maa en fysiol.-anat.
Undersøgelse træde til, og det viser sig da, at
man kan opløse Symptomerne i en Rk.
Elementer, fremkomne ved Forstyrrelser i de enkelte
Livsytringer hos den angrebne Plantes Celler;
disse Livsytringer kan optræde i abnorm høj
ell. abnorm ringe Grad (progressive ell.
regressive Forandringer), de kan helt mangle, ell.
Livsytringer, som er helt fremmede for den
paagældende Plante, kan træde til.

Enhver Plante, ethvert Organ, enhver Celle
har sin normale Livsvarighed.
Forstyrrelser i denne er yderst alm., især regressive.
Forlængelse af Livsvarigheden er dog ikke
ukendt; saaledes kan 1-aarige Planter blive
2-aarige, hvilket har givet Anledning til
Fremkomsten af flere Racer af vore Kulturplanter;
denne Abnormitet kan ogsaa optræde
lokaliseret, idet Blade af Byg, Ahorn o. a., som
angribes af visse Svampe, paa de angrebne Steder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free