- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
222

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantepatologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

holder sig længere levende end paa de ikke
angrebne. Almindeligst er dog Forkortelse af
Livsvarigheden; den kan optræde mere generelt ved
visse Former af Nanisme og Atrofi, hvor hele
Individet lever kortere end normalt; hertil
slutter sig f. Eks. Sygdomme hos Naaletræer, hvor
de ellers fleraarige Naale bliver enaarige
(Heksekost hos Ædelgran o. a.). Særlig hyppige
er de lokalt optrædende Dødsfænomener
(Nekrose, s. d.); Cellerne mister deres
Turgescens, Protoplasmaet trækker sig tilbage fra
Væggen, bliver kornet og uklart, Kernen opløses, og
Bladgrøntfarvestoffet destrueres; hyppig dannes
brune Farvestoffer ved en af Fermenter
iværksat Iltning af Garvestoffer o. a. I tynde
Plantedele bliver de døde Partier tørre og sprøde
(mumificerede), i mere massive, saftige ell.
kødede Væv opløses ofte Midtlamellerne mellem
Cellerne, og det nekrotiserede Væv bliver til
en grødagtig, ofte slimet Masse (Gangræn,
»Raad«), der hyppigt gaar i en stinkende
Forraadnelse. I visse Henseender beslægtede med
disse Processer er de Destruktionsfænomener,
som iagttages i Træernes Ved, foraarsagede af
Poresvaimpe (s. d.) o. a.

Patologiske Tilstande hos de levende Celler
ytrer sig dels i Forstyrrelser af
Stofskiftet, dels i Vækstfænomenerne.

Elandt Stofskifte anomalierne maa
nævnes den feberagtige Tilstand, der
indtræder ved Beskadigelser og mulig ogsaa ved
Infektioner; Nedbrydningsprocessernes Livlighed
tiltager, Aandedrættet bliver stærkere, der
dannes rigelige Mængder af Amidstof, og Plantens
Egen varme forhøjes kendeligt. En Svækkelse af
Bladgrøntdannelsen er et af de alm.
patol. Fænomener og i Reglen det første Tegn
paa, at Cellen lider; den kan skyldes de mest
forskellige Aarsager (se Hvidbrogethed,
Etiolement, Bladgrønt); en abnorm
Nydannelse af Bladgrønt (Virescens) finder Sted
i forsk. misdannede Blomster og kan ogsaa
optræde i Kronbladene, uden at disses Former
forandres; en forøget Udvikling af Bladgrønt i
Løvbladene ses f. Eks. ved abnorm stærk
kvælstofrig Gødning. Kromatisme kaldes det
Tilfælde, hvor der i Cellerne dannes røde ell.
andre ikke grønne Farvestoffer; herved betinges
f. Eks. Forekomsten af røde ell. orangefarvede
Pletter paa Blade; ligeledes er den røde Farve
hos Blodbøg og Rødbede Eksempler paa en opr.
abnorm Udvikling af rød Cellesaft; omvendt kan
denne forsvinde ved visse Sygdomme hos
normalt røde Planter. I mange Tilfælde finder man
en abnorm stærk Ophobning af Stivelse (f.
Eks. ved Bladrullesyge), i andre en Opløsning
af dette Stof; ligesaa kan Dannelsen af
Krystaller af oksalsur Kalk forøges ell.
formindskes; i mange Galler dannes enorme Mængder
af Garvesyre. En mangelfuld Udvikling af
Cellevæggen kan betinge, at paagældende
Plantedel ikke faar den fornødne Fasthed (se
Lejesæd).

Ved visse Sygdomsformer kan den abnorme
Stofproduktion blive saa stærk, at vedk. Stoffer
i store Mængder flyder ud sf Planten; saaledes
Harpiksflaad hos Naaletræer (Resinosis),
der kan skyldes Beskadigelser, Svampeangreb
o. s. v. og kan gaa saa vidt, at der nydannes
Harpikskanaler paa Steder, hvor saadanne
ellers ikke findes, ell. at Celler, som ellers
aldrig danner dette Stof, producerer Harpiks.
Gummiflaad (Gummosis) er ikke sjælden
hos Planter af Stenfrugtfamilien, Akasier o. a.;
Gummien dannes ved en Destruktion af
Cellevæggen ved Hjælp af et membranopløsende
Ferment, knyttet til den fri Garvesyre (se
Gummi). Mannaflaad iagttages hos visse
Aske- og Tamarix-Arter m. fl. (se Manna).
Hos mange af vore Træer ses om Foraaret
Udflaad af en slimet Vædske (Slimflaad);
denne er opfyldt af en Mængde Mikroorganismer,
som lever af Sukkeret i den fra Plantens
Ledningsbaner udstrømmende Vædske og betinger
dens slimede Karakter. Enkelte Former af
Honningdug (s. d.) synes at være en
sukkerholdig Vædske, som er udskilt af Bladets
Celler, medens de fleste Tilfælde skyldes Bladlus.

Abnorme Vækst fænomener optræder hos
Planterne i stor Mangfoldighed; de deles ofte i
to Grupper: Galler, Cecidier, (ɔ:
Vækstforstyrrelser, fremkaldte af levende Væsener) og
egl. Misdannelser, Teratismer, (ɔ:
saadanne, hvis Aarsager er ukendte ell. i hvert
Fald ikke parasitære; Læren herom kaldes
Teratologi), en kunstig Adskillelse, der ikke kan
opretholdes fra et alm. patol. Synspunkt. Her skal
kun gives en kort Oversigt over de vigtigste
Former; i øvrigt henvises til Art. Galle og
Specialartiklerne om de enkelte Arter af
Misdannelser.

Forandringer i Vækstretningen
iagttages bl. a. hos Heksekoste, hvor der paa
vandrette Grene fremkommer Skud, der mod
Sædvane er negativt geotropiske (f. Eks. hos
Ædelgran) ell. er helt blottede for Geotropisme (hos
Birk o. a.); hertil hører ogsaa Pyramidetræer,
hvor Grenene vokser lodret opad, og
Hængetræer, hvor de vokser nedad.

Væksten kan blive abnormt stærk,
Kæmpevækst (Gigantisme), ell. svag, Dværgvækst
(Nanisme, Atrofi); de enkelte Organers Form,
Stilling o. s. v. forandres ikke herved. I Reglen
er Forandringer i Organernes Størrelse dog
forbundne med Forandringer af anden Art,
hvorefter man kan adskille en lang Rk. forsk. Typer,
saavel progressive som regressive; de
progressive kaldes med et fælles Navn Hypertrofier,
(Undertiden forbeholdes Betegnelsen
Hypertrofi for saadanne progressive
Størrelsesforandringer, der fremkommer ved en Forøgelse
af allerede tilstedeværende
Cellers
Volumen, medens Hyperplasi
betegner progressive Størrelsesforandringer ved
Nydannelse af Celler).

De mest indgribende Forandringer kan oftest
følges tilbage til den første Vækstfase, og de
kan give sig til Kende allerede ved Organernes
første Anlæg. Ser man hen til det enkelte Skuds
Forhold, da kan sideordnede Organer vise
afvigende Talforhold (Plejofylli, Polyfylli, Afylli,
Mejofylli), indbyrdes Forhold (fri ell.
sammemvoksne: Ascidier, Adhæsion, Fusion, Dialyse) ell.
Kvalitet (Pelorier). Paa hinanden
følgende
Organer kan have Afvigelser i Stilling
(Divergensanomalier, som i Knopgaller o. l.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free