Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantepatologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afstand og indbyrdes Forhold (Knopgaller til
Dels, Adhæsion, Solution) ell. Tal (Plejotaxi,
Mejotaxi); den største Mangfoldighed hersker
m. H. t. Beskaffenheden af de paa hinanden
flg. Organer og derved betingede Forandringer
i Skuddets Metamorfose (Prolifikation,
Pseudovivipari, Fyllodi, Petalodi, Staminodi, Pistillodi,
Heterogami, Heterotaxi, Apogami, Apospori,
Bevarelse af Ungdomsformer hos visse Naaletræer
o. fr.). Forgreningen kan vise
Abnormiteter: den kan være abnorm stærk (Polykiadi)
ell. af afvigende Art (Gaffelgrening hos
Mykorrhizer og Rodknolde, og hos de overjordiske
Skud af Thuja, der angribes af Cæoma
deformans) — af andre Misdannelser af Skuddet maa
nævnes Baanddannelse (Fasciation) og Snoning
(Kontorsion, Tvangsdrejninger).
En Rk. af mindre indgribende Forandringer
kan føres tilbage til Forandringer, der
sandsynligvis er indtraadte under 2. og 3.
Vækstfase, idet Stillings- og Forgreningsforhold er
uforandrede, og den angrebne Plantes Habitus
i det hele og store er uforandret; Anomalierne
har her en mere lokal Karakter. Hertil hører
den store Rk. af Svulster og svulstlignende
Galledannelser, som kan optræde paa alle
Plantens Organer, samt andre Former som:
Krusninger, Snoninger og Indrulninger af Blade o. l.,
mangelfuld Udvikling af Bladkødet (var.
laciniata), abnorme Udposninger af Blade, abnorme
Haardannelser (Erineum), Optræden af
Heksekoste paa Blade (fremkaldte af Taphrina-Arter
hos Bregner), Skurv o. s. v.
Den indre Differentiering ved
Vækstforstyrrelserne er meget forskellig. De simpleste Tilfælde
af Hypertrofi kan føres tilbage til en
Forstørring af Celler (Hypertrofi i snævrere
Forstand); i Reglen skyldes den abnorm stærke
Vækst en livlig Celleformering
(Hyperplasi). Samtidig kan der ske en Forstørring af
enkelte Celler; der fremkommer da
»Kæmpeceller«, ofte med flere Kerner, dannede ved
direkte Deling af den opr. Kerne. De dannede
Vævelementer er i Reglen af samme Art som
hos de normale Dele af Planten; ofte
kombineres de paa mærkelige Maader, saaledes at man
f. Eks. kan finde Celleformer fra Rødderne i
Bladgaller; i nogle Galler findes Elementer, der
er fremmede for paagældende Planteart, men
findes hos beslægtede Former, i andre findes
Elementer, som hidtil ikke er kendte andet
Steds fra. Se i øvrigt Galle.
Som Eksempler paa Forstyrrelser i de
periodiske Fænomeners Optræden kan
nævnes Udebliven af Blomstring hos mange
Heksekoste, Udvikling af ellers overvintrende
Knopper om Sommeren ell. Efteraaret (St.
Hansskud, Spiring og ny Knolddannelse om
Efteraaret hos Kartofler, Stokløbere hos Roer,
Foraarsblomster om Efteraaret o. s. v.).
Som en sidste Kategori maa opføres
Forekomst af fremmede Legemer; disse
findes især i Træer og er af meget forsk. Art
(Nødder, Stene, Mønter, Hjortetakker, Ben.
Staaltraad, Dele af Stakitter o. l.). Hertil slutter
sig Optræden af Snyltere o. a. fremmede
Organismer, samt Sekretioner af disse (Spind,
»Gøgespyt« o. l.).
De anførte patol. »Elementer« optræder saa
godt som aldrig alene, men i
Kombinationer af et større ell. mindre Antal. I adskillige
Tilfælde er denne Forbindelse af særlig Art, idet
en lokalt optrædende Nekrose kan blive
skæbnesvanger for hele Individet, derved at f. Eks.
Stoftransporten fra Blad til Rod og omvendt
standses (f. Eks. ved »Sorte Ben«, Angreb af
Honningsvamp o. a. Svampe hos Træer).
De patol. Fænomener er af meget ulige Bet.
for Individernes Velbefindende; nogle er
uskadelige, andre volder større ell. mindre Svækkelse,
atter andre kan dræbe det syge Individ. Imod
saadanne skadelige Paavirkninger søger Planten
at værne sig paa forsk. Vis
(Selvhelbredelse), hvilket træder særlig tydelig frem ved
Helingen af Saar (se ndf.). De beskadigede ell.
dræbte Dele afgrænses ved et Lag af Saarkork
ell. Kallus; Karrene tilstoppes ved Dannelse af
Gummi, Harpiks ell. Thyller; disse
Helingsprocesser kræver et forøget Stofskifte hos de
paagældende Væv (Feber, se ovf.). De ødelagte
Dele af Planten afkastes ofte, efter pletformede
Nekroser hos Blade ser disse ud, som om de
var gennemhullede ved Hagel, idet de døde
Vævdele er faldne ud. Til Erstatning for døde
Organer udvikles baade ny Rødder og Skud (se
Regeneration). Kampen mellem Planten
og nekrotiserende Agentier kan vare i lange
Tider (hos Træer i indtil 80 Aar), hvorved der
kan fremkomme ejendommelige Sygdomsbilleder
(Kræft).
III. De patologiske Fænomeners
Aarsager. De fleste — maaske alle —
sygelige Fremtoninger skyldes en Samvirken af flere
ell. færre Aarsager. Bl. disse gør en enkelt sig
i Reglen særlig stærkt gældende og betinger det
foreliggende Sygdomsbilledes væsentligste
Ejendommeligheder; denne kaldes den egl., direkte
Aarsag, de andre de betingende, indirekte
Aarsager.
A. De direkte Sygdomsaarsager.
1. Mekaniske Paavirkninger.
Pladsmangel paavirker Organer, der vokser i
Tykkelse, saaledes at de føjer sig efter det givne
Rum og derved ofte kan antage højst afvigende
Former, f. Eks. Trærødder, der vokser i
Klippespalter (»Brætform«). Paa lgn. Maade bliver
Træer, der er omslyngede af Gedeblad
(Lonicera), forsynede med skruesnoede Fortykkelser
som Reaktion mod Trykket af Slyngplantens
Stængel: hvor denne trykker stærkest,
nekrotiseres Stammens Bark, hvad der kan medføre
Træets Død.
Ved andre mek. Paavirkninger frembringes
Spændinger, der er saa stærke, at der
fremkommer Saar, d. v. s. der sker Brud paa
Vævenes normale Sammenhæng, og Partier af
ellers beskyttede levende Celler lægges i Reglen
blot. Aarsagerne til saadanne Saar er
mangfoldige, dels ydre saasom Beskadigelser ved
Omplantning, Beskæring, Podning og Grenkapning,
Gnav og Skrabning af Dyr, Gnidning og Pisk
fra Naboplanter, Haglvejr, Skylregn, Sandflugt,
Stormskade, Snetryk o. l., dels indre,
fremkaldte ved abnorm Fordeling af
Saftspændingen hos kødede Frugter, Rodfrugter o. a.
Saarenes Former er forsk.; man skelner mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
