Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantepatologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tværsaar, Spaltesaar, Knusninger og Brud. I
alle Tilfælde udfører Planten et intensivt
Arbejde for at hele Saaret og regenerere tabte
Dele; hurtigst lukkes det, naar det er af mindre
Omfang ell. tilhører de førstnævnte Typer.
Saarene spiller navnlig en Rolle derved, at
Snyltere let kan faa Indpas gennem dem, hvis de
ikke heles hurtig; Afbrydelse af Ledningsbaner,
Tab af Stof (Oplagsnæring f. Eks.) ell.
assimilerende Organer spiller kun en Rolle ved mere
udstrakte Læsioner.
2. Varmepaavirkninger. For lav
Temperatur fremkalder de Fænomener, som
sammenfattes under Navnet Frostskade
(s. d.) (Kuldeskade, hvis den imfranormale
Temp. ligger over Frysepunktet); om for høj
Temperaturs Virkninger se Barkslag og
Brandplet. De af Varme fremkaldte patol.
Fænomener er i Reglen Nekroser af de
paagældende Væv, dels Saar (se Barkslag), dels
kræftagtige Dannelser (se Frostkræft).
3. Lyspaavirkninger. Se herom:
Belysnings Indflydelse paa Planter og
Etiolement.
4. Elektriske Paavirkninger.
Lynnedslag frembringer hos Træer ofte meget
iøjnefaldende patol. Fænomener: Sprængninger,
Spaltninger, Brud, samt nekrotiske Processer
af større ell. mindre Omfang. Ogsaa paa
urteagtige Planter kan Lynet anrette Skade
(»Lynhuller« af fl. m. Gennemsnit paa Marker og
Enge).
5. Kemiske Paavirkninger. Et af de
Stoffer, hvis Mangel ell. for ringe
Tilstedeværelse hyppigst giver Anledning til sygelige
Tilstande, er Vandet; vandfattig Jordbund ell.
tør Luft fremkalder Dværgvækst ell. forsk.
Former af Nekrose (Toptørhed, Nødmodenhed o. a.
Visningsfænomener). Lgn. Forhold fremkaldes
af Mangel paa andre nødvendige Stoffer, baade
Luftarter, som Ilt (Kvælning) og Kulsyre, og
mineralske Stoffer (se Næringsstoffer,
Bladgrønt). Overflod af Vand kan f. Eks.,
ødelægge Støvkorn og derved hindre Befrugtning,
ell. bevirke, at Korn spirer i Aksene; ogsaa
Vækstforstyrrelser synes at kunne udløses ved
for rigelig Vandtilførsel og nedstemt
Fordampning (Intumescenser). For meget Kvælstof i
Næringen fremkalder en rig Blad- og
Bladgrøntudvikling, Nedstemning af den kønnede
Formering, svag Udvikling af Styrkevæv,
Disposition for forsk. Sygdomsangreb o. s. v.
Gifte spiller en betydelig Rolle som
Sygdomsaarsager, saaledes Svovlsyrlingen i
Kulrøgen i og omkr. store Byer, Industricentrer og
Bjergværker; ogsaa Belysningsgassen er
skadelig, dels i Stuer, dels i det fri, ved at Jorden
bliver forgiftet af Gas, der strømmer ud af
Utætheder i Ledningerne. Jordbunden kan
ogsaa blive giftig, hvor der er Afløb fra kem.
Fabrikker o. l., hvor der har været Stormfloder,
og Saltvand har gennemvædet den dyrkede
Jord, ell. hvor der har været anvendt
Gødningsstoffer, som indeholdt giftige Forbindelser
(Arsenik og Perklorater). I myere Tid er der
fremkommet en Forgiftningskilde ved Anvendelsen
af Kobbersalte, Svovlforbindelser, Larvelim o. a.
til Forhindring af skadelige Organismers
Angreb; ved en ukorrekt Anvendelse af disse
Stoffer fremkaldes, som ved alle Forgiftninger,
forskellige Former af Nekrose.
6. Paavirkninger fra andre
Organismer. I enkelte Tilfælde kan en nyttig
Organismes Udebliven foraarsage
Sygdomsfænomener, som f. Eks. Mangel paa
Salpeterbakterier i Jorden ell. af kvælstofbindende
Bakterier; visse Former af Sterilitet skyldes
Mangel af de Insekter, der skal udføre
Bestøvningen.
Hyppigst maa patol. Fænomener tilskrives
Tilstedeværelse af skadelige
Organismer, Dyr ell. Planter. Nogle af disse staar kun
i et løsere Forhold til de syge Planter,
saaledes Ukrudsplanter, der gør Skade ved at
berøve de dyrkede Planter Lys og Næring, ell.
højere Dyr (og Mennesket), der væsentlig gør
Skade ved at forvolde Læsioner af forsk. Art.
Et mere intimt Forhold findes mellem de syge
Planter og Snyltere; disse findes især bl.
Planter og lavere Dyr. I nogle Tilfælde lever
de overfladisk og sender kun Sugeorganer ind
i Plantens Indre (Meldugsvampe, Bladlus o. a.).
De fleste Snyltere findes i Værtplantens Indre,
oftest intercellulært; mange Svampes Hyfer kan
delvis vokse intracellulært, ell. de kan udvikle
særlige intracellulære Sugeorganer (Haustorier),
Mest intimt er Samlivet mellem Værtplante og
Snylter hos de helt intracellulære
Parasitter, af hvilke der kun kendes faa (Protister,
Plasmodiophora, Chytridiaceer, Bakterier,
Hjuldyr).
Organismer kan fremkalde patol. Fænomener
af alle Arter, saavel Saar som Nekroser,
Degenerationsfænomener og Vækstforstyrrelser
(saavel regressive som progressive). De Midler,
ved hvilke disse Fænomener fremkaldes, er
endnu kun lidet undersøgte; i nogle Tilfælde er
der konstateret en Giftudskilning, der formodes
at spille en Rolle i talrige andre; i andre
Tilfælde drejer det sig om Skadevirkninger af et
udskilt Enzym, som løsner Cellerne i deres
indbyrdes Forbindelse; endvidere formodes
Næringstab, foraarsaget ved Snylterens Fortæring
af Værtplantens Væv, og de forskelligartede
mek. Pirringer, den forvolder, at spille en Rolle.
Se i øvrigt Galle, Rundorme, Mider,
Forstinsekter,
Landbrugsinsekter, Snyltesvampe o. a.
7. Indre Aarsager. Mange Former af
Misdannelser er arvelige (Fasciationer, Pelorier
o. s. v.) og maa antages at skyldes en abnorm
Konstitution af Plantens Arveenheder; kun i
saadanne Tilfælde kan man tale om indre
Sygdomsaarsager. Nogle Sygdomme, som Brand,
Stribesyge o. l., synes at være arvelige, men
skyldes i Virkeligheden et ved Frøet og Kimen
hæftende Smitstof (»falsk Arvelighed«). Talrige
andre Sygdomme, som tidligere antoges at
skyldes »indre Aarsager«, har ved forbedrede
Undersøgelsesmetoder vist sig at være af parasitær
Oprindelse.
B. De indirekte
Sygdomsaarsager. Af ydre disponerende Aarsager maa først
nævnes saadanne, der betinger en særlig stærk
Optræden af patogene Agentier; saaledes er
Frost særlig farlig paa visse Lokaliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
