- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
225

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantepatologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(»Frosthuller«), Fugtighed begunstiger Snyltesvampes
Formering og Vækst, medens Tørke ofte synes
at fremme de dyriske Snylteres Angreb.
Ernæringsforstyrrelser kan svække Planterne,
saaledes en for rigelig Kvælstofgødning, der
fremmer Angreb af Rust o. l.; en rigelig Ernæring
udløser ofte de medfødte Anlæg til
Misdannelser. Nogle Forhold kan fremkalde ubetydelige
Sygdomstilfælde (Saar, Næringsmangel,
Forgiftning ved Røg, Lysmangel o. s. v.), som kan
blive skæbnesvangre, ved at farlige Parasitter
faar Indpas. Ogsaa indre Aarsager kan være
bestemmende for Sygdommes Forløb. Saaledes
er Træernes Bark i Vintertiden særlig udsat for
at blive ødelagt af Nectria; unge Planter ell.
Skud i Løvspring ødelægges lettere af nogle
Faktorer (Frost, Snyltesvampe o. a.) end udvoksne
Organer; over for andre Forhold er gl.
Organer netop de mindst modstandsdygtige. Visse
Individer ell. Racer angribes lettere end andre,
hvilket i nogle Tilfælde kan føres tilbage til
Bygningsejendommeligheder (tyk Overhud o. l.)
ell. til særlig tidligt Løvspring o. l.; oftest er vi
dog ude af Stand til nærmere at udrede og
forklare Resistensens Natur; i Alm. kan det siges,
at den betinges af Plantens genetiske Forhold.

Saavel ydre som indre Forhold kan endelig
fremme Planternes Evne til Selvhelbredelse og
Regeneration (se ovenfor) og derved formindske
Sygdommens Farlighed. Alle livskraftige Celler
synes at have en Evne til at svække ell. dræbe
indtrængende Parasitter (især paavist for
Bakteriernes Vedk.), saa at kun særlig virulente
Former kan faa Indpas i Organismen; men selv
over for saadanne kan Planten i enkelte
Tilfælde (Bælgplanters Knoldbakterier) beskyttes ved
Infektion med mindre virulente Former.

IV. De patologiske Fænomeners
økonomiske Betydning
. Kun faa patol.
Forhold er nyttige; saaledes skyldes Udvinding
af Harpiks (Tjære), Gummi og Kork vilkaarlig
fremkaldte sygelige Processer hos vedk.
Planter; nogle af Galhvepse fremkaldte Galler paa
Egeblade leverer Garvesyre, og mange
Misdannelser (Fasciationer, fyldte Blomster o. a.) har
Værdi som Prydplanter.

I de fleste Tilfælde forringer Sygdommene
Værdien af de angrebne Planter. Mest
iøjnefaldende og lettest at vurdere er Skaden, hvor
selve de værdigivende Produkter ødelægges ell.
misprydes, saaledes Frø, der angribes af Brand
og Sklerotier, Rødder af Roer med Bakterioser,
syge Kartoffelknolde, rustbefængte Blade af
Fodergræsser ell. Halm af vore Kornarter,
destrueret Ved af vore Skovtræer, »plettede« Frugter
af Æbler og Pærer o. s. v.; lgn. Skade anrettes,
hvor hele Planten ell. store Dele af den dør, f.
Eks. ved forsk. Sygdomme hos Kimplanter o. a.
Tabet er derimod vanskeligere at vurdere, hvor
Skaden er mere indirekte; saaledes ved de
mange Tilfælde af Rust, »Bladpletsygdomme« o. a.,
der reducerer de assimilerende Bladfladers
Størrelse og derigennem antagelig bevirker en
mindre stærk Ernæring af de værdigivende Dele
(Frø, Knolde, Stamme o. s. v.). Jo hurtigere
Sygdommen breder sig og jo hyppigere den
kommer igen i Aarenes Løb, des føleligere
bliver Skaden; saaledes har de store Epidemier
hos Kartofler, Vinstokken o. a. Planter anrettet
Tab, der beløber sig til mange Mill. Kr. Man
savner dog endnu et tilstrækkelig solidt
Grundlag til mere bestemt at kunne angive de enkelte
Sygdomsaarsagers økonomiske Bet.

V. De vigtigste Principper for
Bekæmpelsen af Plantesygdomme
. Om
en Helbredelse af syge Planter er der
kun undtagelsesvis Tale; saaledes kan man med
Fordel behandle Saar ell. Kræftangreb hos
Træer, som af en ell. anden Grund er særlig
værdifulde.

I de fleste Tilfælde vil P. være henvist til at
arbejde paa Forebyggelse af Sygdomme,
og der er i den Henseende arbejdet med Held
paa forsk. Omraader, om end meget endnu
staar tilbage at udrette.

Saaledes kan man ved en passende Gødning
og Behandling af Jorden bevirke, at
Planterne udvikler sig vel og derigennem faar Kræfter
til at modstaa Angreb. Udsæden maa nøje
kontroleres, for at prøve, om den indeholder
Ukrudtsfrø, Frø af Snylteplanter ell. Sporer af
Svampe; ved en passende Bejdsning kan man
dræbe Sporer af Brand- o. a. Svampe, der
følger med Udsæden. Ved Udplantning maa
kun anvendes Planter, som ikke er beskadigede
ell. befængte med Snyltere. Saatiden spiller
en betydelig Rolle for Optræden af Snyltere i
Marken; en tidlig Saaning er et vigtigt Middel
mod Rust og Fritfluer i Vaarsæden. Under
Udviklingen
maa Planterne nøje
kontroleres, saa at man kan faa Lejlighed til at kvæle
en Sygdom i dens allerførste Stadier. Ved
Fjernelse og Desinfektion af de først angrebne
Planter ell. Plantedele, ved Afskæring af
Heksekoste, Fjernelse af syge Grene ell. Frugtlegemer
paa Træstammer kan mange Sygdomme
standses i deres Udbredelse. I andre Tilfælde
indsamler man Insektlarver ell. andre skadelige
Dyr, ell. man forebygger Angreb af lavere
Organismer ved Besprøjtning med
Bordeauxvædske o. l. Gifte. En omhyggelig Saarpleje
hæmmer Infektion af forsk. vedødelæggende Svampe
og Dyr. Udryddelse af Ukrudt fremmer de
dyrkede Planters Vækst og hæmmer
Vedligeholdelsen af fl. Snyltere. Affald (Stubbe, Halm,
nedfaldent Løv, raadne Roer o. l.) maa fjernes
og uskadeliggøres. Ved i Sædskiftet at
lade de Planter, som angribes af stærkt
værtbundne Snyltere, komme igen med længere Tids
Mellemrum udhungres adskillige af disse
Fjender; ved Indskydelse af særlige
»Fangplanteafgrøder« kan man faa Bugt med Nematoder hos
Roer o. a. Man maa til Kultur vælge
modstandsdygtige Varieteter, Stammer,
Arter, især paa særlig udsatte Lokaliteter;
Rodsnylteres, f. Eks. Vinlusens, Angreb kan
forebygges ved at pode de dyrkede Former paa
Underlag, der er modstandsdygtigt mod Angreb.
Værtskiftende Rustsvampe, som
overføres til ikke dyrkede Planter, kan bekæmpes ved
at udrydde disse. Endelig maa fremhæves en
Beskyttelse af Snylternes naturlige
Fjender
ell. en direkte Overføring af epidemiske
Sygdomme til vedk. Skadedyr.

VI. Offentlige Foranstaltninger
til Bekæmpelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free