- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
227

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Planteriget - Plantesamfund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ansaa Bevægelighed og Følelse for specifikt
dyriske Egenskaber, kan disse ikke længere
hævdes for Dyreriget alene, da vi dels véd, at
mange af de højere Planters Organer bevæger sig
som Følge af, at de kan fornemme visse fys.
Irritationer ell. Pirringer, dels ved Mikroskopets
Hjælp har fundet talrige lavere, selvbevægelige
Planter. Det er i vore Dage langt vanskeligere
at angive Grænsen mellem de to Naturriger,
for ikke at sige umuligt, »eftersom det bliver
mere og mere sandsynligt, at saavel Dyrene som
Planterne er oprundne fra meget primitive
Former, de saakaldte Protister ell. Urvæsener. For
de allerfleste af de som sikre »Planter«
erkendte Væsener bliver vel deres Evne til af
uorganisk Stof at opbygge deres Legemer en særlig
Ejendommelighed, hvori de ikke ligner Dyrene.
(V. A. P.). A. M.

Plantesamfund,
Vegetationsformation, betegner i Plantegeografien et Samfund
af Plantearter, som hører til bestemte
Livsformer, og som vokser sammen p. Gr. a. visse, af
Jordbunden ell. Klimaet betingede Egenskaber
hos Voksestedet, til hvilket disse Plantearter er
tilpassede. Saa længe Livsvilkaarene er de
samme, ell. næsten de samme, har et P. samme
Udseende, selv i forsk. Egne af Verden, og selv om
Plantearterne hører til meget forsk. Familier
og Slægter. Tilpasningen til de samme
Livsvilkaar bevirker nemlig, at de vegetative Organer
har lignende Former. Udtrykket
Vegetationsformation indførtes 1838 af Grisebach om
Grupper af Planter, saasom Skov, Eng o. s. v.,
karakteriserede ved en bestemt fysiognomisk Form.
Warming indførte 1895 Udtrykket P. for det
samme Begreb, men i St f. Planternes ydre
Fysiognomi lagde han deres Livsformer, d. v. s.
deres Tilpassethed til Omgivelserne, til Grund
for Definitionen. I den eng. Udgave af
Warming’s »P.« (1909) er anvendt Udtrykket
Formation enstydigt med P. De fleste nyere
Plantegeografer benytter det i samme Bet.; andre
forstaar dog ved Formation et Samfund af Planter,
karakteriserede ved een ell. fl. særlig hyppige
Plantearter. Saadanne Samfund betegner
Warming som Associationer. P. kan være
usammensatte ell. sammensatte.
U-sammensatte P., som kun bestaar af een eneste
Livsform, er sjældne. De fleste sammensættes af
fl. Livsformer, der ofte staar i
Afhængighedsforhold til hverandre. Skoven sammensættes
saaledes af Træer, Buske og Urter, Heden af
Dværgbuske og Urter, Strandvegetationen af enaarige
og fleraarige Urter. Endelig findes blandede
P., som bestaar af smaa Arealer af forsk. P.
saadanne findes især i Grænseomraadet mellem
to P. ell. paa uregelmæssigt Terrain, hvor
Livsvilkaarene veksler paa smaa Afstande. P. kan
endelig være naturlige ell. sekundære,
hvorved forstaas P., som skylder Menneskets
Indgriben deres Oprindelse. De kan være
dyrkede, halvdyrkede, f. Eks. Eng og Kulturskov,
ell. blot skyldes Ødelæggelse af et naturligt P.
I sidste Tilfælde vil det naturlige P.
efterhaanden kunne regenerere, men ofte er Jordbunden
ved Menneskets Indgriben bleven betydelig
forandret, saaledes ved Rydning af Skov, og det
vil da undertiden kunne vare Aarhundreder,
inden det naturlige P. gennem forsk.
Udviklingstrin til sidst tilbageerobrer sit Terrain.

P. underafdeles i Associationer, der
inden for samme P. vel bestaar af samme
Livsformer, men sammensættes af forsk. Arter.
Egeskov og Bøgeskov er saaledes to Associationer,
men hører til samme P., sommergrøn Løvskov.
Rugmark og Hvedemark er Associationer af
Kultursamfundet Kornmark. Associationerne
ordner sig ofte i Bælter, f. Eks. om Fordybninger i
Terrainet, hvor Jordbundens Fugtighed bæltevis
bliver større. Saa længe Livsformerne dog
væsentlig vedbliver at være de samme, henregnes
alle saadanne floristiske Bælter til samme P.
Associationerne underafdeles atter i Facies,
hvor de dominerende Planter vel er de samme,
men hvor Associationens underordnede
Bestanddele er forsk. Eksempel paa forsk. Facies er
Bøgeskov med Bundvegetation af Anemoner og
Bøgeskov med Bundtvegetation af Surkløver o. s.
v., Granskov med Mostæppe, men næsten uden
højere Planter, og Granskov med rigeligt Tæppe
af Blaabær o. a. Dværgbuske o. s. v.

P. sammenfattes i fl. store
Formationsgrupper med beslægtede Livsvilkaar. Warming og
Vahl opstiller (1909) 13 saadanne Grupper: A.
paa meget vaad Bund: I.
Hydrofylformationer ell. Samfund af Vandplanter, II.
Helofytformationer ell. Samfund af
Sumpplanter, som vel har Roden i Vand, men hvis
vegetative Organer rager op i Luften. B. paa
fysiol. tør Bund, hvor Jorden vel indeholder
rigelig Vand, men hvor dette er vanskelig
tilgængeligt for Planterne: III.
Oxylofytformationer ell. Samfund af Surbundsplanter, f.
Eks. Mose og Hede, IV.
Psychrofytformationer ell. Samfund af Planter, tilpassede
til Jordbund, hvis lave Temperatur nemmer
Vandoptagelsen, V. Halofytformationer
ell. P. paa saltrig Jordbund. C. paa fys. tør
Bund: VI. Litofytformationer ell. de
stejle Klippers P., VII.
Psammofytformationer ell. den tørre Sandbunds P., VIII.
Chersofytformationer ell. P. paa
forskellige andre Arter af tør Bund. Hertil hører
navnlig mange sekundære P. D. I Egne med
yderlig tørt Klima er al Jord uden for
Vandløbenes og Kildernes umiddelbare Nærhed tør,
og Vegetationen bestemmes mere af Klimaet
end af Jordbunden. Hertil hører IX.
Eremofytformationer ell. Ørkeners og Steppers
P., X. Psilofytformationer ell.
Savannernes P., XI. Sklerofytformationer
ell. Macchier og beslægtede P. E. Gruppe XII.
Naaleskovsformationer, som findes
paa højst forsk. Jordbund, saaledes at det
samme Samfund ofte vokser baade paa fys. tør Bund,
f. Eks. Sand, ell. paa fysiol. tør Bund, f. Eks.
sur Bund. Som stedsegrønne maa
Naaletræernes Blade i Lande med en kold Vinter altid
være værnede mod for stærk Fordampning i
den fysiol. tørre Vinter. F. Paa Jordbund, som
uden at være vandmættet byder Planterne
tilstrækkeligt og tilgængeligt Vand: XIII.
Mesofytformationer, f. Eks. Regnskov,
sommergrøn Løvskov, Eng, Kulturformationer.
Denne Inddeling maa kun betragtes som et Forsøg
paa at skabe en Oversigt over P. At inddele P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free