- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
228

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantesamfund - Plantesamling - Planteske - Planteskole - Planteslim - Plantesnor - Plantespyd - Plantesygdomme - Plantesystem - Plantetalg - Planteteratologi - Plantetid - Plantevoks - plantigrade - Plantin, Christophe - Plantning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter deres Livsbetingelser og deres Tilpasning
til disse er overordentlig vanskeligt. (Litt.:
Warming, »Plantesamfund« [Kbhvn 1895];
Samme, Oecology of Plants [Oxford 1909],
med en meget stor Litteraturfortegnelse, og
»Lehrbuch der okologischen
Pflanzengeographie« [Berlin 1914]; Raunkiær,
»Formationsundersøgelse og Formationsstatistik« [»Botanisk
Tidsskrift« XXX]).
M. V.

Plantesamling, d. s. s. Herbarium.

Planteske ligner mest en Murske, men
Haandtaget sidder almindeligvis vinkelret ell.
skraat ud fra Bladet, og dette er oftest
ægformet, undertiden buet; P. bruges til Prikling af
Frøbedsplanter, idet man fører Bladet lodret
ned i Jorden og frembringer et Hul ved at
trække P. ind mod sig.
C. V. P.

Planteskole (tidligere: Bomskole) kaldes
et Areal, paa hvilket der frembringes træagtige
Planter til Brug andensteds; det er oftest
indhegnet og delt i Bede, nogle til Saaning, andre
til Prikling; undertiden ligger 1/3 ell. 1/4 brak
hvert Aar ell. dyrkes med Lupiner, som pløjes
ell. graves ned, naar de staar i Blomst. En P.
kaldes fast ell. flyvende, efter som der
frembringes mange ell. kun faa Generationer Planter
i den; de faste lægges nær ved Vej og Boliger
af Hensyn til Transport og Opsyn; de flyvende
lægges paa ell. ved den Afdeling, paa hvilken
Planterne skal udplantes, og indhegnes ofte
ikke. I en P. maa der jævnlig gødes og tilføres
mulddannende Stoffer; ved de sidste maa man
passe ikke ogsaa at tilføre Ukrudt, især naar
man bruger Kompostjord, dannet af
Aftagningen. En P. skal holdes omhyggeligt ren for
Ukrudt, og dette bortluges, før det sætter
Blomst.
C. V. P.

Planteslim. Med dette Navn betegnes forsk.
Stoffer af Sammensætningen n . C6H10O5, som
slutter sig til Gummiarterne, især til Bassorin.
De findes i Frøets Overhud hos Kvæder og Hør,
i Rodknolde hos Althæa og Orchisarter, i Bark
og Blade hos Lind og Ælm; i det hele er P.
meget udbredt i Planteriget. Med Vand danner
P. en tyk Slim, som undertiden er en virkelig
Opløsning; ved Indtørring efterlades en haard,
sprød Masse. I Alkohol er P. uopløselig. Nogle
Sorter P. hydrolyseres ved Kogning med
fortyndet Svovlsyre. Ved Hydrolysen giver f. Eks.
Hørfrøslim d-Glykose, hvis vandige Opløsning
reagerer surt: d-Glykose, d-Galaktose,
l-Arabinose og l-Xylose, medens Salebslim, hvis
vandige Opløsning reagerer neutralt, kun giver
d-Mannose.
(O. C.). R. K.

Plantesnor kaldes en mellem 2 Pinde stramt
udspændt Snor, langs med hvilken man
nedsætter de Planter, som skal prikles ell.
udplantes paa Blivestedet.
C. V. P.

Plantespyd er formet som et Plantejern,
men har et langt Skaft, som foroven er forsynet
med Haandtag.
C. V. P.

Plantesygdomme kaldes de abnorme
Tilstande hos Planter, som medfører en større ell.
mindre Svækkelse af de angrebne Individer ell.
i særlig ondartede Tilfælde disses Død; se i
øvrigt Plantepatologi.
(F. K. R.). C. F.

Plantesystem, se Systematik,
Planternes.

Plantetalg, se Malabar-Talg.

Planteteratologi er det Afsnit af
Plantepatologien, der behandler Planternes
Misdannelser (Teratismer) (s. d. og
Plantepatologi).
(F. K. R.). C. F.

Plantetid er den Del af Aaret, i hvilken man
udflytter træagtige Planter paa deres Blivested;
P. bør, af Hensyn til Plantens Rodbrud, altid, i
den store Praksis, ligge mellem Løvfald og
Løvspring, oftest om Foraaret fra det
Tidspunkt, da Jorden ikke længere er for vaad, og
indtil Planterne begynder at springe ud;
derfor er P. forsk. og ulige lang for de forsk.
Træarter.
C. V. P.

Plantevoks, se Voks.

plantigrade, se digitigrade.

Plantin [plã’tæ], Christophe, nederlandsk
Bogtrykker, f. omtr. 1514 i St Avertin ved
Tours, d. i Antwerpen 1. Juli 1589. Først
virkede han nogle Aar som Bogtrykker i
Frankrig, nedsatte sig derpaa som Bogbinder 1549 i
Antwerpen, fra 1555 som Bogtrykker, og fra
1576 til sin Død havde han sit Trykkeri i et
anseligt Hus der i Byen. P. arbejdede det
efterhaanden op til sin Tids største og fornemste
Bogtrykkeri og Bogforlag, hvis Frembringelser
var lige saa talrige som udmærkede i
typografisk Henseende. Filip II udnævnte ham 1570
til sin Hofbogtrykker. Hans Efterkommere,
Slægten Moretus (egl. Moerentorf), fortsatte
de gode Traditioner, bestandig i de samme
ærværdige Lokaler; en Mængde berømte Lærde
og Kunstnere stod i nær Forbindelse med
Firmaets Foretagender. Skønt rigtignok selve
Forretningen i Aarenes Løb blev ringere og
ringere, vedblev den og Huset som et Majorat at
være i Slægtens Eje lige til 1876, da Byen
Antwerpen købte den gamle Ejendom og dens rige
Samlinger for der at oprette det enestaaende
interessante Musée P.-Moretus, bestaaende af
kostbare Bøger, Haandskrifter, Kunstsager samt
hele Trykkeriets arvede Inventarium. Af de
store Værker, som P. selv udgav, kan
fremhæves ihans Polyglotbibel (8 Foliobind,
1567—72). (Litt.: Max Rooses, C. P., imprimeur
anversois
[Antwerpen 1892]; Samme, Le
musée P.-Moretus
[smst. 1894]; Samme,
Correspondance de C. P. [smst. 1883—11]; Samme,
Les Rimes de C. P. [Lisbonne 1890]).
(E. G.). C. S. P.

Plantning (Beplantning) er det
Arbejde at nedsætte Planter i Jorden paa deres
Blivested; Hovedsagen er, at man derved
skader Planterne saa lidt som muligt, de maa ikke
saares hverken paa Top ell. Rod, og Rødderne
skal saa vidt muligt lægges i deres naturlige
Stilling; samtidig skal Arbejdet gaa hurtig. Man
skelner mellem P. med blottede Rødder
(Enkeltplantning, Knippeplantning), Klumpplantning
og Blokplantning; af disse Fremgangsmaader
kan Enkeltplantning bruges ved alle Træarter
og Plantestørrelser, hvorfor den ogsaa bruges
mest; ved Knippeplantning sættes 3 ell. flere
smaa Planter i samme Hul, hvorfor den næsten
altid medfører uheldige Sammenvoksninger; ved
Klumpplantning flytter man den Jord med, som
omgiver Rødderne paa en enkelt Plante; er
denne stor, bruges Spade, er den lille, bruges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free