- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
229

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantning - Plantningsplan - Planudes, Maximos - Plaquemine - Plasencia - Plaskett, John Stanley - Plasma (se Blod) - Plasma (se Kalcedon) - Plasmodiophora - Plasmodium - Plasmodium - Plasmolyse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bor; man kommer let til at afskære de fine
Rødder; ved Blokplantning tager man 10—20
smaa Planter med den Jord, som ligger omkr.
og mellem Rødderne, og opnaar derved størst
Sikkerhed for ikke at gøre Skade.
C. V. P.

Plantningsplan er en Oversigt over de
Arbejder, som skal udføres ved Tilplantningen af
et Areal, der ikke forud har baaret Skov; P.
oplyser om Træart, Plantealder, Planteafstand,
Plantemaade og forudgaaende Jordbearbejdning
samt om de Tidspunkter, paa hvilke hver enkelt
Afdeling skal tilplantes, for at der kan
fremkomme en god Hugstfølge i Skoven. Til P.
hører derfor et Kort over Arealet, ligesom en
detailleret Jordbundsundersøgelse er nødvendig
Forudsætning for en P.
C. V. P.

Planudes, Maximos, byzantinsk
Oldtidsforsker, f. omtr. 1260 i Nikomedia, men opholdt
sig mest i Konstantinopel som Munk. Vi har
af ham foruden en Del gr. Overs. af lat. Forf.’s
Værker forklarende Bemærkninger til adskillige
gr. Oldtidsskrifter. Mest bekendt er den af ham
foranstaltede Samling af gr. Epigrammer (se
Antologi).
H. H. R.

Plaquemine [p£ak’mi.n ell. p£äk-], By i U.
S. A., Stat Louisiana, ligger 112 km VNV. f.
New Orleans paa Mississippis vestlige Bred.
(1910) 4955 Indb.
G. Ht.

Plasencia [pla’sænþia], By i det vestlige
Spanien, Prov. Caceres, ligger ved Tajos Biflod
Jerte og har en gotisk Domkirke, en prægtig
Vandledning, Seminarium samt Væverier og
Pottemagerier. (1920) 11200 Indb.
C. A.

Plaskett [’p£åskit], John Stanley,
kanadisk Astronom, f. 17. Novbr 1865 nær
Woodstock, Ontario, studerede ved Univ. i Toronto og
Pittsburg, var 1890—1903 Assistent i Fysik ved
Univ. i Toronto, 1903 blev han Astronom ved
Observatoriet i Ottawa og 1917 Direktør for
Dominion Astrophysical Observatory, Victoria,
som han grundlagde (The Dominion
Astrophysical Observatory
, Victoria, B. C. A sketch of the
development of astronomy in Canada
[1923]).
Observatoriet er forsynet med Verdens
næststørste Reflektor, Aabningen af Spejlet er 1,8 m.
Hans videnskabelige Afh., publiceret dels i
Fagskrifter, i Report of the Chief Astronomer of
the Observatory in Ottawa
, i Publications of the
Dominion Observatory
og i Publications of the
Dominion Astrophysical Observatory
, Victoria,
B. C., i alt over 100 Numre, omhandler
hovedsagelig fotografiske Studier; Bestemmelse af
Baneelementer for over 20 spektroskopiske
Dobbeltstjerner, deriblandt ikke faa
Formørkelsesvariable, sammen med Harper, Young og
H. H. Plaskett; af Radialhastigheder af c. 600
Stjerner. 1922 opdagede P. og bestemte
Dimensionen af Dobbeltstjernen B. D. + 6° 1309, som
viste sig at have den største hidtil bekendte
Masse. Han har diskuteret Kalciumlinierne H
og K i O-Type Stjernerne, hvilket har ført ham
til et mere indgaaende Studium af denne Type.
Stjernernes Masse, Spektrum, radiale
Hastighed, midlere Parallakse, absolutte Lysstørrelse,
Hastighed i Rummet samt Relationerne
mellem Absorptions- og Emissions O-Typerne er
blevet indgaaende studeret (1923).
J. Fr. S.

Plasma (gr.), den flydende Del af Blodet,
Blodvædsken (se Blod).

Plasma, se Kalcedon.

Plasmodiophora [-fo-] Wor., Slægt af
Slimsvampe (s. d.), som særlig lever i de
hypertroflerede Rødder af højere Planter; Plasmodierne
vokser intracellulært og udfylder efterhaanden
Værtcellerne helt; Sporerne er kugleformede og
ligger frit i de angrebne Celler. Den farligste
Art er P. Brassicæ Wor. (Kaalbroksvamp),
der angriber baade dyrkede Arter og
Ukrudsplanter af de korsblomstredes Familie.
Kaalbroksvampen bekæmpes ved en skarp
Kontrol af Planter, der skal plantes ud, og
Tilintetgørelse af de syge; viser Sygdommen sig
alligevel, bør alle syge Individer hurtigst fjernes og
brændes; intet Affald fra syge Marker ell.
Haver bør komme paa Møddingen ell.
Kompostbunken, og smittefarlig Staldgødning maa
anvendes til ikke-korsblomstrede Afgrøder; der
maa føres en energisk Kamp mod »Agerkaal«,
idet disse Ukrudarter kan huse Svampen i Aar,
hvor Marken ingen korsblomstrede
Kulturplanter bærer; endelig har Tilførsel af kulsur Kalk
og alkaliniserende Gødningsmidler til Jorden
en meget gavnlig Virkning, samt Afvanding. Det
samme gælder Indførelse af et forstandigt
Sædskifte, med mindst 4—5 Aar mellem
korsblomstrede Afgrøder, og Dyrkning af
modstandsdygtige Roevarieteter (Norsk Maj-Turnips, af
Kaalroer: Herning og Studsgaard Bangholm,
Wilhelmsburger). (Litt.: Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 159 ff.; Christensen, Harder
og Kølpin Ravn, »Undersøgelser over
Forholdet mellem Jordbundens Beskaffenhed og
Kaalbroksvampens Optræden i Egnen mellem
Aarhus og Silkeborg«. »Tidsskr. for Landbr.
Planteavl«, 16, 1909, samt fl. Afh. af Kølpin
Ravn
i samme Tidsskrift).
(F. K. R.). C. F.

Plasmodium bruges som Betegnelse for
visse Organismer hørende til de lavest staaende
dyriske Væsener, de encellede Dyr (Protozoer);
visse hertil hørende Amøber kan flyde sammen
til Dannelser, der benævnes P. (saaledes den
saakaldte chlamydophrys stercorea). For øvrigt
er P. den sædvanlige Betegnelse for de
Protozoer, hørende til Sporozoernes Gruppe, der
fremkalder Sygdommen Malaria. Man skelner
her mellem tre Former (P. malariæ, P. vivax
og Laverania falcipara), der hver fremkalder
sin karakteristiske Sygdomstype.
O. T.

Plasmodium, se Slimsvampe.

Plasmolyse. Lægges normale levende
Celler ell. Vævdele i en stærk Opløsning af
Salpeter, Sukker ell. i en anden Opløsning af
tilsvarende osmotisk Beskaffenhed, vil der fra
Cellerne udtræde Vand, indtil Cellesaften har samme
osmotiske Koncentration som den omgivende
Vædske. Derved ophæves Saftspændingen, og
Væggen trækker sig elastisk sammen. Snart efter
løsnes Protoplasmaet fra Cellevæggene og viger
tilbage fra disse, idet Saltopløsningen trænger ind
gennem Væggene, og sluttelig ligger
Protoplasmaet som en rund, Cellesaften omsluttende Blære
frit inde i Cellerummet, Denne Tilstand kaldes
P. og kan kun indtræde hos levende Celler, idet
Processen beror paa levende
Protoplasma-Hudlags Uigennemtrængelighed for Salte o. l. i
stærk Opløsning. P. er derfor et sikkert Bevis
for, at en Celle er levende. Har P. ikke varet
for længe ell. været fremkaldt ved alt for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free