- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
231

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plasticitet - Plastik - plastisk - plastiske Operationer - plastisk Ler - Plastografi - Plastron - plat - Plat, Peter Henrik Claude du

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte findes i Ler, er ogsaa plastiske. Lerets P.
kan til Dels bedømmes ved en Trækprøve med
et cylindrisk Prøvelegeme, Trækstyrken ligger
gerne mellem 0,01 og 0,1 Atm. og
Brudforlængelsen mellem 50 og 100 %; et hurtigt Forsøg kan
give indtil 4 Gange saa stor Brudforlængelse
som et langsomt; det har derfor Bet., at
keramiske Formninger sker hurtigt. P. paavirkes
stærkt af Lerets Vaadhed, jo vaadere det er,
des større er Formforandringsevnen og des
mindre Styrken. De i Vandet opløste Salte
paavirker P., et Gennemsnitsier, der med 30 % Vand
er passende plastisk, kan nøjes med 20 %, hvis
der er opløste Alkalier i Vandet; til støbt
Porcelæn bruges saaledes gerne en Tilsætning af
Soda. Er der derimod fri Kalk opløst i Vandet,
kræves 40 % Vand.
E. Su.

Plastik (gr.). P. i videre Forstand
betegner den billedformende Kunst, der i Modsætning
til Maleri o. l. fremstiller Skikkelsen i Volumen,
som legemlig Masse, og omfatter altsaa
Billedhugger-, Billedskærerkunst m. m. I snævrere
Bet. er P. den Kunst at forme Figurer af bløde
Masser (Ler, Voks o. s. v.). Alm. bruges P. dog
i samme Bet. som Billedhuggerkunst, Skulptur.
— I Skuespilkunst er P. Kunsten at føre sit
Legeme sikkert og tvangfrit og under Hensyn
til vedtagne Skønhedsbegreber (statuarisk
Holdning o. l.).
A. Hk.

plastisk (gr.), formbar; i Kunsten: hørende
til Plastikken, fremtrædende som legemlig
Masse (Volumen), ofte med Bet. af det skønt og
kraftig formede. I Maleri og beslægtet
Fladekunst: hvad der for Øjet viser sig stærkt
afrundet, det i Linier og Form statuarisk
fremtrædende.
A. Hk.

plastiske Operationer kaldes en hel Rk.
forsk. Operationer, hvis Formaal i nogle
Tilfælde er at forbedre den ydre Form, i andre
at forbedre Funktionen af en Legemsdel, ofte
ved samtidigt at udligne ell. erstatte en
tilstedeværende Defekt. Jævnlig falder disse forsk.
Formaal sammen, saaledes at man f. Eks.
forbedrer den ydre Form ved at erstatte en Defekt.
Operationen udføres oftest paa Huden og
Slimhinderne og de underliggende bløde Væv, men
den kan ogsaa udføres paa Knogler (se
Osteoplastik), Muskler, Sener (se
Seneplastik). Som Eksempler kan nævnes
Operationer for Hareskaar og Ganespalte og andre
medfødte Misdannelser, Operationer, som gaar
ud paa at forbedre Formen eller at erstatte
manglende Næse, Øre eller Øjelaag,
Operationer, som gaar ud paa at erstatte Defekter,
som skyldes store Forbrændinger, ell. som er
opstaaet ved Fjernelse af Svulster ell.
strammende Ar. De plastiske Operationer gaar i
Hovedsagen ud paa ved Forskydning ell.
Flytning af Vævspartier at opnaa det ønskede
Formaal. Det Væv, som skal benyttes, tages
hyppigst fra de nærmeste Omgivelser af det syge
Parti, idet man ved Snit gør disse Vævspartier
forskydelige, saa at de kan trækkes hen paa
det syge Sted og sys sammen paa en saadan
Maade, at det tilsigtede Formaal opnaas.
Undertiden formes det Væv, som skal benyttes,
som en stilket Lap, som derpaa drejes hen
over det syge Sted og fastsys her (den indiske
Metode). Men en saadan Lap kan ogsaa tages
fra et Sted, som ligger fjernt fra det syge
Sted, men Lappen maa da udskæres paa et
saadant Sted, at den kan bringes sammen med
det syge Sted og sys fast der (Næsedannelse
af Lap fra Overarmen, Dækning af Huddefekter
paa Haand ell. Arm med Lap fra Brystet).
Stilken skæres først over, naar Lappen er
vokset fast paa det ny Sted. Denne Metode
kaldes den ital. Metode. Dækning af Defekter
kan ogsaa foretages med helt løsnede
Vævslapper (se Transplantation).
V. Sch.

plastisk Ler, Betegnelse for nogle til
Eocænetagen hørende, meget fede, graa, røde,
brune eller grønne Leraflejringer, der kendes
bl. a. fra Refsnæs, det sydlige Lolland og
Langeland, Røgle Klint og enkelte Punkter paa
Jyllands Østkyst mellem Fredericia og Helgenæs.
J. P. R.

p. L. er det stiveste Ler, der findes i
Danmark; det er ganske frit for grovere
Bestanddele, næppe nok fine Sandskorn forekommer
deri, og det indeholder liden ell. ingen Kalk,
giver derfor røde Sten. Blødes det op af Regn,
bliver det p. Gr. a. dets Finkornethed stærkt
plastisk, og hvor der findes Klinter af det, kan
det flyde ud og foraarsage store Skred. Det
graves nogle Steder til Teglværksbrug, men dets
Finhed og Stivhed vanskeliggør en Blanding
med andet Ler ell. Sand. Derimod er det
fortrinligt til Cement og bruges af
Cementfabrikkerne ved Mariagerfjord.
E. Su.

Plastografi, se Relieffotografi.

Plastron [-’stråŋ, fransk -’strå] polstret
Beklædning ell. Panser, som i tidligere Tider
bares enten alene ell. under Ringbrynjen. Nu
forstaas ved P. en tynd polstret Madras — 2
Lag Lærred udstoppet med Blaar og
gennemsyet — med Form efter den menneskelige
Overkrop, og som paaspændes som Værn mod Stød
og Hug under Fægteøvelser.
C. H.

plat (Søv.). 1) Sejle p. for Vejret —
Platsejlads — er at sejle med Vinden ret agter
ind; udtrykkes ogsaa ved: sejle p. for de gat.
2) ligge p. ned, d. s. s. ligge udstrakt.
C. B-h.

Plat, du [dy-’pla], Peter Henrik
Claude
, dansk Officer, f. 28. Septbr 1809 i Kbhvn,
falden ved Dybbøl 18. Apr. 1864. Han blev
Sekondløjtnant ved Kongens Regiment 1825,
udnævntes 1829 til Premierløjtnant, 1842 til
Kaptajn ved 5. Batl. Paa en Rejse med Prins
Frederik af Glücksburg til Rusland fik han Tilladelse
til at træde i russ. Tjeneste og deltog saaledes
1847 i Felttoget i Kaukasus. Her saaredes han
2 Gange og udmærkede sig, saa han bl. a.
hædredes med Guldkaarden for Tapperhed.
Hjemkommen 1848 blev han ved Krigens Udbrud
ansat som Stabschef ved 2. Infanteribrigade og
deltog i Kampen ved Bov og i Slaget ved
Slesvig. Derefter kom han til Fyn, forfremmedes
til Major og blev i Juli Adjutant hos General
Krogh samt senere Kammerherre. 1849 fik P.
Kommandoen over 2. Forstærkningsbataillon og
var med ved Ullerup, hvor han blev haardt
saaret; Aaret efter udmærkede han sig ved
Isted under Stormen paa denne By og blev
derefter Kommandant i Slesvig samt efter
Fredsslutningen i Angel og Svansen. Udnævnt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free