Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platan - Platanaceæ - Platanfamilien - Platani - Platanista - Platanthera - Platanus - Platbor - Platdansk - Plate, Hermann Ludwig - Plateau - Plateau, Joseph Antoine Ferdinand - Plateau de Langres - Platen, Baltzar Bogislaus von og Baltzar Julius Ernst von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
P. dyrkes alm. i Haver og egner sig navnlig
til at anbringes fritstaaende paa en Plæne, idet
dens smukke Kronbygning ikke kommer til sin
Ret i Sammenplantning med andre Træer. Paa
lunt beliggende Steder navnlig i Byer er den
tillige at anbefale som Allétræ; den holder sig
smukkere grøn end de fleste andre Allétræer,
fordi Kulstøv og anden Urenhed ikke er saa
tilbøjelig til at sætte sig fast paa Bladene som
hos Lind o. l. Formering sker ved Aflæggere,
Stiklinger af toaarigt Træ ell. ved Frø, men
den sidste Formeringsmaade er meget
vanskeligere. De unge Planter maa de første Aar
overvintres frostfrit.
(L. H.). P. F.
Platanaceæ, se Platanfamilien.
Platanfamilien (Platanaceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Stenbrækordenen, kun
repræsenteret af een Slægt (se Platan).
A. M.
Platani, Flod paa Sicilien, gennemstrømmer
med sydlig Retning Provinserne Palermo,
Caltanisetta og Girgenti og udmunder ved Cap
Bianco. P. er Oldtidens Halykos.
C. A.
Platanista, d. s. s. Ganges-Delfin, se
Delfiner.
Platanthera [-’te.-], se Gøgelillie.
Platanus, se Platan.
Platbor ell. Fladbor„ lille cylindrisk
Spindel, hvis ene Ende fra begge Sider er tilsleben
til en Æg (nærmest lignende en lille
Skruetrækker), og hvis anden Ende har en Angel,
der sættes i et lille Træskaft. P. bruges til at
stikke for med, hvor Søm skal drives ind, dets
Æg maa da sættes vinkelret paa Træfibrene for
at undgaa, at Træet spalter.
(F. W.). D. H. B.
Platdansk, tysk Plattdänisch, er et
Udtryk, der i Sønderjylland ret ofte bruges om
det jyske Folkemaal. Altyske Tendensforfattere
vil ved Brugen af Ordet P. gerne fremkalde
den Vrangforestilling, at Sønderjysk er
væsensforskelligt fra Ødansk; samme Mening vil de
lægge ind i andre Navne for Dialekten, saasom:
Kartoneldänisch, Wurzeldänisch. Rabendänisch.
I Virkeligheden siger Navnet P. snarere det
modsatte: det vidner, at Sønderjysk er Dansk,
ligesom Navnet Plattysk vidner, at
Nordtysklands Folkemaal er lige saa godt Tysk som
Højtysk. Det maa tilføjes, at Synonymet
Rabendänisch simpelthen er en Forvrængning af
»Ravjysk«, og Jyderne i Landskabet Svans
(omtydet til »Stjærten«) fik tilsvarende paa
Tysk Øgenavnet »Steertdänen«. d. v. s.
»Stjærtdanskere«. Alle slige Navne viser, at den
tendensfri tyske Folkeopfattelse uden mindste
Indvending godkender Sønderjyderne som
danske.
G. S-e.
Plate, Hermann Ludwig, tysk Zoolog,
f. 1862 i Bremen, har særlig skaffet sig Anseelse
ved sine Undersøgelser over forsk. Grupper
inden for Molluskerne; han har saaledes udg. en
Række Arbejder over Skallusene, navnlig »Die
Anatomie und Phylogenie der Chitonen«,
desuden »Studien über opisthopneumone
Lungenschnecken« samt »Anatomie und Systematik der
Janelliden«. Endvidere har han interesseret sig
meget for Spørgsmaal, der staar i Forbindelse
med Descendenslæren, saaledes som denne er
udformet af Darwin; hans vigtigste Skrifter paa
dette Omraade er »Selectionsprinzip und
Problem der Artbildung«, IV. Aufl. 1913 samt
»Vererbungslehre« 1913. 1909 blev han som Haeckels
Efterfølger Professor i Jena og, lidt senere,
Direktør for det nyoprettede phyletisike Museum.
R. H. S.
Plateau [pla’to) d. s. s. Højslette. Paa
dansk bruges Ordet P. dog fortrinsvis om en
opr. Højslette, som er blevet furet af
Erosionsdale og derved har mistet en Del af sin
Slettekarakter.
M. V.
Plateau [pla’to], Joseph Antoine
Ferdinand, belg. Fysiker (1801—83), blev 1835
Prof. i Eksperimentalfysik og Astronomi ved
Univ. i Gent, hvilken Stilling han først forlod
1871. P. har især givet sig af med Optik og
med Undersøgelser over Vædskers
Overfladespænding. En Række Forsøg, der bærer hans
Navn, anstillede han med Oliedraaber, der
svævede i en Blanding af Vand og Vinaand af
samme Vægtfylde som Olien; han har beskrevet
dem i Statique expérimentale et théorique des
liquides soumis aux seules forces moléculaires
(1873).
(K. S. K.). A. W. M.
Plateau de Langres [pla’to-’d-lã.gr], en
lav Højslette, bestaaende af Jurakalk, i det
nordøstlige Frankrig. Sydgrænsen er Daldraget
omkr. Bourgognekanalen, der skiller det fra det
sydligere Côte d’Or. Mod Nord gaar Plateauet
over i de lave skovrige Argonner og staar ved
en smal østlig Bue, Mt. Foucilles, i Forbindelse
med Ardennerne. P. d. L. kan opfattes som
Østranden af Pariserbassin’et. Det falder stejlt
af mod Øst til Saônedalen, men skraaner
jævnt mod Vest, hvor Plateauet
gennemstrømmes af Meuse, Marne, Aube og Seine, der alle
har deres Kilder paa Højsletten.
Kulminationspunktet, Mont Tasselot (608 m), ligger tæt
N. f. Bourgognekanalen. Størstedelen af
Højsletten, der af Beboerne kaldes la Montagne,
er dækket med Skov. I Nordvest findes et
lavere meget frugtbart Landskab (la Vallée), hvor
der dyrkes Hvede og Vin.
E. St.
Platen [’pla.tən], 1) Baltzar
Bogislaus von, sv. Greve, Statsmand, f. 29. Maj
1766 paa Slægtens Stamgods Dornhoff (Rügen),
d. i Kria 17. Decbr 1829, blev Fændrik ved
Orlogsflaaden, var 1782—85 i Kofffarditjeneste
og deltog i Beg. af den russ. Krig 1788. Saaret
ved Helgoland faldt han i russ. Fangenskab, af
hvilket han først frigaves efter Fredens
Afslutning. Han avancerede efterhaanden til
Oberstløjtnant ved Admiralitetet og Generalfløj
adjutant (1795) og nød megen Anseelse som en
dygtig og indsigtsfuld Søofficer. Misfornøjet med
Forholdene i Flaaden tog P. 1800 sin Afsked af
Krigstjenesten med Obersts Karakter. S. A.
bosatte han sig paa det af ham købte Gods
Frugaarden paa Vänersnäs i Västergötland,
hvor han snart vandt Anseelse som en
særdeles driftig og dygtig Landmand. Næsten
samtidig med hans Flytning til Landet opstod hos
P. Tanken om at virkeliggøre det gamle
Forslag om en Kanal mellem Østersøen og
Nordsøen. 1801 indvalgt i Bestyrelsen for
Trollhätte Kanalselskab fik han Lejlighed til at gøre
sig bekendt med Daniel af Thunberg’s langt
tidligere udkastede Kanalplan, og fra den Tid
satte han Göta-Kanal som sit Livs vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
