- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
235

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platen, Karl August Georg Max v. Hallermund - Plater, Emilja - Plateresk-Stilen - Platfod - Platfoden - Platfodethed - Platform - platgattet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

daværende Censurforhold kunde de ikke udgives (de
udkom først efter hans Død). Efter sin Faders
Død (1832) vendte P. tilbage til Tyskland og
opholdt sig et Par Vintre i Augsburg og
München, hvor han udgav den første samlede
Udgave af sine Digte (1833), der vakte
Opmærksomhed i Vide Kredse. 1834 rejste P. atter til
Italien og opholdt sig mest i Neapel; men da
han af Frygt for Koleraen, flygtede til
Sicilien, blev han syg i Syrakus og døde i Villa
Landolina, i hvis Have han ligger begravet.
Sympatetisk virker den forfængelige og let
krænkede P. ikke paa Eftertiden, selv om den
ikke vil nægte hans formfulde Talent og
artistiske Behandling af Sproget sin Beundring.
Heines Polemik har i al sin Hensynsløshed
bidraget til, at P. ikke er blevet glemt. Af de
mange Udgaver kan fremhæves »Sämtliche
Werke« ved K. Gödeke (5 Bd 1847; 2 Bd 1882),
ved Redlich (3 Bd 1883 med Biografi og
Bibliografi), ved Wolff og Schweizer (2 Bd 1895 med
Biografi og Anmærkninger), »Poetischer und
litterarischer Nachlass« ved Minkwitz (2. Opl., 2
Bd, 1854), »Kritische Ausg.« ved Koch og Petzel
(1910). (Litt.: Minkwitz, »Graf P. als
Mensch und Dichter« [1838]; »Briefwechsel
zwischen P, und Mmkwitz« [1836]; »P.’s
Tagebuch 1796—1825« [1860]; Besson, P., étude
biographique et litteraire
[Paris 1894]).
Tagebücher udg. af Laubmann og Scheffler
(1896—1900), af v. Petzel (1905), R. Schlösser: »P.«
(1910).
C. B-s.

Plater [’platær], Emilja, polsk
Frihedsheltinde, f. 1806, d. 1831. Tilhørende en
gammel polsk, opr. fra Westfalen til Livland
indvandret Adelsslægt, som havde skænket Polen
en Række Patrioter og fremragende Mænd,
oprettede hun under Opstanden 1830 et frivilligt
Jægerkorps, som hun selv anførte, i flere
Sammenstød med Russerne. Hun blev senere, som
Løn for sin Tapperhed, forfremmet til Kaptajn
ved 25. Linieregiment og deltog som saadan i
en Række Kampe. Da hendes Regiment nødtes
til at trække sig tilbage ind paa preuss.
Omraade, vendte hun under Forklædning tilbage
til Polen og forsøgte at naa frem til Warszawa
for at deltage i de sidste Anstrengelser for at
reorganisere den polske Modstand; undervejs
bukkede hun imidlertid under for Strabadserne.
En Skildring af hendes Liv er givet af
Stascewicz, »Emilie P.« (Paris 1883). — En Fætter
til hende, Władyslaw P. (1809—89) deltog
ogsaa i Opstanden, begav sig senere til
Frankrig, hvor han udgav Bladet Le Polonais
(1883—36), bosatte sig derpaa i Schweiz, hvor han
grundlagde det berømte polske Nationalmuseum
i Rapperswil.
A. K.

Plateresk-Stilen ell. Guldsmedstilen (af sp.
platero, Guldsmed) kaldes den særlige spanske
Form for Sengotik og Overgangsstil mellem
Gotik og Renaissance, saaledes som den formede
sig omkr. 1500, og inden den ital.
Højrenaissance sejrede i Løbet af 16. Aarh. Sengotikkens
sædvanlige dekorative og ornamentale
Tendenser faar i P. sit særlige Præg bl. a. derved, at
maurisk Ornamentik (Mudejar-Stil) indblandedes
mellem de europ. Motiver. Som berømte
Eksempler kan nævnes Kollegiet S. Cruz i
Valladolid (1480), Gaarden i Paladset del Infantado
i Guadalajara og Kirken S. Domingo i
Salamanca.
C. A. J.

Platfod er en Misdannelse, som bestaar i, at
indre Fodrand og Fodpladen er mindre stærkt
udhulet, end Tilfældet er normalt; i stærkere
Grader kan Fodranden blive fremstaaende.
Denne Del af Misdannelsen — Formindskelsen
ell. Udslettelsen af Fodens Hvælving —
betegnes rigtigst den flade Fod — pes planus —,
der dog som Regel ikke bestaar for sig, men
er ledsaget af en Tilbøjelighed til
Udaddrejning af Foden i Forhold til Skinnebenet, den
skæve Fod — pes valgus. Den alm. P. — pes
planovalgus
— er saaledes en Kombination af
de to og betegnes, efter som den ene ell. den
anden Side af Misdannelsen er stærkest
fremtrædende, snart som pes planus, snart som pes
valgus
. Pes planus forekommer som en
Raceejendommelighed hos visse Befolkninger, f. Eks.
hos Jøder og Negre, hvad der medfører en
tung og grim Gang, men i øvrigt ikke giver
Anledning til sygelige Tilfælde. Anderledes med
den P., der viser sig som en sygelig Tilstand
hos de enkelte Individer, idet der hos disse
Platfodede kan optræde Smerter paa forsk.
Steder af Foden. Disse Smerter viser sig hos
de Platfodede paa Tider, da Foden bliver
overanstrengt ved at deres Virksomhed medfører
langvarig Gaaen og Staaen, navnlig ofte naar
dette træffer sammen med Pubertetsalderen.
Overanstrengelse af Foden kan ogsaa skyldes
tiltagende Fedme hos Patienten. Denne Lidelse,
smertefuld P., viser sig saaledes ofte hos
Læredrenge, navnlig Smedelærlinge, hos unge
Tjenestepiger, Bekrutter og Sygeplejersker.
Smerterne har sikkert deres Aarsag i Fodens skæve
Stilling ud til Siden, hvorved Tyngdelinien
gennem Benet falder for langt indad for Fodens
Trædeflade. Herved bliver Baand, Sener og
Muskler overanstrengte, og Trykket af de
enkelte Knogler indbyrdes fordeles ujævnt paa
Ledfladerne. Sygdommen kan være medfødt,
men er hyppigere erhvervet og skyldes da i
Reglen Rachitis i Barnealderen ell.
Pubertetsalderen. En særlig Form af P. indtræder efter
Brud af Ankelknoglerne, naar Helingen sker i
noget udadrettet Stilling (Pes valgus
traumaticsu
). Helbredelse for P. ell. i hvert Fald
Frihed for Smerterne kan opnaas i de lettere
Tilfælde ved særlig afpasset Fodtøj,
undertiden maa der i en Periode anvendes Massage.
I sværere Tilfælde anvendes stundom operativ
Behandling. Undertiden maa man tilraade
Patienterne at forandre Livsstilling p. Gr. a. P.
Platfodethed er i visse Tilfælde Kassationsgrund
for Soldater.
(E. A. T.). V. Sch.

Platfoden (Søv.), Vagten fra Middag til Kl.
8 Aften.
C. B-K.

Platfodethed, se Platfod.

Platform (fr.), fladt Tag, en ved Kunst
ophøjet og jævnet Plads til Udsigt, til »Refuge«
paa befærdede Gader etc.; jfr Perron; i
Nordamerika Taletribune i offentlige Møder,
deraf i overført Bet.: de politiske Partiers
Programmer.

platgattet (Søv.). Et Skib ell. Fartøj siges
at være p., naar det som paa de danske Jagter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free