- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
236

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - platgattet - Plathov - Plathoved - Platin eller Platina - Platin - Platinammoniakforbindelser - Platinasbest - Platinbaser - Platinbilleder - Platinbronze - Platiner - platinere - Platinit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Galeaser har et bredt afskaaret Agterspejl,
uden paa hvilket Roret er anbragt. Er
Agterenden spids eller rund, bruges Betegnelsen
spidsgattet og rundgattet.
C. B-h.

Plathov er Betegnelsen for den Hovform,
som karakteriseres ved en saa flad Saal, at
denne ligger i samme Plan som Hovranden.
Sænkes Saalen yderligere saaledes, at den
endogsaa hvælver sig nedad, siges Hesten at have
Fuldhov. P. og Fuldhov udvikler sig især
hos Heste, som af Naturen er udstyrede med
lavdragtede, flade Hove, saaledes som
Tilfældet er med mange svære Heste, fra
lavtliggende Egne. Naar saadanne Heste skal arbejde
paa haarde, stenlagte Veje og Gader, og
Legemsvægten — p. Gr. a. Beslaget — kastes
over paa Hornvæggen alene, giver dennes
langsomt voksende, sprøde Horn efter, og Saalen
sænkes lidt efter lidt. I samme Grad som dette
sker, bliver Hudsaalen mere udsat for at blive
trykket og knust. Heste med P. og navnlig
Fuldhov bliver derfor let ømbenede ell.
ligefrem halte. Det er ikke muligt at gengive den
syge Hov sin oprindelige, naturlige Form, men
man kan værge sig mod de uheldige Følger
ved at indrette Beslaget saaledes, at Saalen
skaanes (ved brede, stærkt hulslaaede Sko,
Læderunderlag o. l.), samtidig med at Straalen
bringes til at deltage i Understøttelsen (Sko
uden Hager ell. Ringsko).
(G. S.). F. N.

Plathoved, Søm med meget stort, fladt
Hoved. Som Beskyttelsesmiddel mod
Boremuslingen anvendes Beslagning af Pæleværkerne med
meget tætstillede P.
(F. W.). D. H. B.

Platin eller Platina (af sp. plata, Sølv,
kem. Pt., Atomvægt 195,2. Ordenstallet i det
periodiske System 78), et Metal, som først er
beskrevet af den spanske Matematiker Antonio
d’Ulloa, der paa en Gradmaalingsekspedition i
1735 til Sydamerika har iagttaget det i det
guldholdige Sand i Floder« i Choco
(Columbia); den svenske Møntdirektør Scheffer
bestemte det i 1752 som et eget Metal. Det
forekommer kun gedigent og i Columbia, Peru og
Brasilien, desuden i Kalifornia og Oregon, i
Australien og paa Borneo, men navnlig i Rusland
ved Ural; det opdagedes der 1824, og
Hovedfindestederne har paa Østsiden af Ural været
Bjerget Blagodat, paa Vestsiden Nischny-Tegil.
Det i Naturen forekommende P. er en Blanding
af Platinmetaller: P., Palladium, Rhodium,
Osmium, Iridium og Ruthenium, desuden Guld,
Jern, Kobber og Bly, og indeholder 75—85 %
P. Raa P. renses for de iblandede, fremmede
Stoffer, af hvilke flere jo dog har betydelig
Værdi, enten ad »tør« Vej ved at smeltes i
Knaldgasflammen med Kalk, hvorved dette
sidste vil optage det meste af Urenhederne, eller
ad »vaad« Vej ved at opløses i Kongevand og
udskille P. som Platinsalmiak, hvorved de
fleste af Urenhederne bliver i Opløsningen; det
ved Glødningen af Platinsalmiaken vundne
pulverformige Metal maa dog renses paa forsk.
Maader. Det rensede Metal smeltes i
Knaldgasflammen i Digler af Kalk og støbes i Forme af
Grafit ell. af Jern, udforet med Platinfolie. P.
er et næsten sølvhvidt, glinsende, hammerbart
og strækkeligt Metal; det kan let valses og er
som tyndt Blik saa blødt, at det let kan
klippes med en Saks. Vægtfylden er 21,4,
Smeltepunktet 1755°; ved 900° er det slet ikke
flygtigt, ved 1300° noget. P. anvendes til mange
kem. og tekn. Apparater og Redskaber, som
skal være uangribelige af høj Temperatur og
kem. Paavirkninger; saaledes tidligere til
Platinkedler til Svovlsyrefabrikation, nu særlig til
Laboratorieapparater (Digler, Skaale, Tænger),
til Stifter til kunstige Tænder, i den kem.
Industri som Kontaktsubstans og som Elektroder
i visse Elektirolyser; til Automobiltændrør og i
Guldsmedefaget. Til Mønter har det været
anvendt, særlig i Rusland, men dette er nu
opgivet. Anvendelsen af det saa overordentlig
nyttige, i mange Tilfælde for Teknikken og
Naturvidenskaben ganske uundværlige Metal hemmes
desværre ved den stadig stigende Pris — Juni
1924 c. 24 Kr. pr. g. Aarsagen til denne
enorme Prisstigning — i de sidste 25 Aar er Prisen
steget til det c. 20-dobbelte — antages at være,
at den russiske Produktion er gaaet stærkt
tilbage; Produktionen i Columbia synes derimod
at være i Fremgang. I mange Tilfælde kan P.
beholde sit Iridiumindhold, fordi det derved
bliver haardere og bedre modstaar kem.
Indvirkning. Af Syrer angriber kun Kongevand P.,
hvorved dannes en Opløsning af
Brintplatinklorid, men smeltende Akalier angriber det med
Lethed, ligeledes Alkalinitrat, Alkalikarbonat
og Alkalisulfid. Endvidere forbinder P. sig let
med Halogener, med Fosfor, Svovl og
letsmeltelige Metaller. Optøedes det med Kiselsyre og
Kul, optager det Silicium; i Gasflammen bliver
det efterhaanden sprødt naar den angrebne
Overflade ikke ofte under Brugen skures ren
med Sand.
Carl J.

Platin (af fr. platine, Blik, nu sjældent)
brugtes om Laaseblik paa Skydevaaben og Døre
o. s. v. ell. om Jernskinner, hvoraf Baandløb til
Geværer smededes; endvidere en hvidgraa
Legering til Knapper, bestaaende af ca. 43 %
Kobber og 57 % Zink, endelig ved
Jaquard-Væven Løftekrogene og ved Strømpevæven
krogdannede Dele. I Jernværkssproget er Platiner
Halvfabrikater, af hvilke der udvalses Jernblik.
(F. W.) Carl J.

Platinammoniakforbindelser, se
Metalammoniakforbindelser.

Platinasbest fremstilles ved at fugte Asbest
med en Opløsning af Brintplatinklorid (se
Platinklorid) og derpaa tørre og gløde det.
Derved udskilles Platin i meget findelt Tilstand
paa Asbestfiberne. Det anvendes i Teknikken
som Katalysator, »Kontaktstof« (se
Katalyse).
M. M-r.

Platinbaser, d. s. s.
Platinammoniakforbindelser.

Platinbilleder, se Fotografi, S. 583.

Platinbronze, af 72 % Nikkel, 14 % Platin,
14 % Tin, bruges til Kikkerter.
E. Su.

Platiner, se Vævning.

platinere, se Plettering.

Platinit, et Nikkelstaal med 42—46 % Nikkel,
der har samme Varmeudvidelse som Platin og
bruges i Stedet for dette til Indsmeltning i
Glødelamper.
E. Su.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free