- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
237

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platinklorid - Platinkloryre - Platinlegeringer - Platinmetaller - Platinoid - Platinotypi - Platinsalmiak - Platinsort - Platinspejl - Platinsvamp - Platintraad - Platitude - Platkort - Platlask - Platlod - Platlæder - Plato - Platocyanid - Platoklorid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Platinklorid. Naar Platin opløses i
Kongevand, og Salpetersyren derpaa fjernes ved
gentagne Inddampninger med Saltsyre, vindes ved
Inddampning til Krystallisation Forbindelsen
H2PtCl6,6H2O, Brintplatinklorid, som
orangerøde Krystaller, der er meget
letopløselige i Vand med gul Farve. Forbindelsen har
Karakter af en stærk Syre, og man kender en
Række Salte af den, saaledes
Ammoniumplatinklorid, Platinsalmiak (NH4)2
PtCl6, og Kaliumplatinklorid, K2PtCl6,
der begge er tungtopløselige i Vand og Alkohol
og let faas ved til en Opløsning af
Brintplatinklorid at sætte henh. Ammonium- eller
Kaliumklorid. Det tilsvarende Natriumsalt,
Natriumplatinklorid, Na2PtCl6,6H2O, er
letopløseligt baade i Vand og Alkohol.
Brintplatinklorid anvendes en Del i Fotografien, endvidere
til Platinering og som Reagens i Kemien. Det
egl. Platinklorid, PtCl4, kan vindes ved
at lede Klor hen over Brintplatinklorid ved c.
360°. Ved Opløsning i Vand danner det Syren
H2PtOCl4, der kan vindes ved Inddampning til
Krystallisation.
M. M-r.

Platinkloryre, se Platoklorid.

Platinlegeringer. Platin danner med mange
Metaller letsmeltelige Legeringer. Særlig er
Platiniridium af Bet.; denne Legering er
haardere end Platin og mere modstandsdygtig
mod Indvirkning af Reagenser. En Legering
af 10 Dele Iridium og 90 Dele Platin anvendes
derfor til Fremstilling af Normalmaal og
Normallodder. — Legeringer af Platin, Sølv og
Kobber bruges til Tandkit og til Fremstilling
af modstandsdygtige Skrivepenne samt til
saadanne Dele af Urværker, som ikke maa blive
magnetiske. En Legering af Platin og Nikkel
med lidt Guld og Jern kaldes Platinid. Til
Spidser og Tapper til Skibskompassets Naal
bruges en Platinlegering, som væsentligst
bestaar af Osmium og Iridium.
(O. C.). M. M-r.

Platinmetaller, Betegnelse for Metallerne
Iridium, Osmium, Ruthenium, Rhodium og
Palladium, som findes sammen med Platin i
Raaplatinet og mere ell. mindre fuldstændig maa
fjernes ved dettes Oparbejdelse.
Carl J.

Platinoid, en Legering af Nysølv (5 Dele
Kobber, 2 Nikkel, 2 Zink) med ringe Mængde
Volfram, der anvendes som elektrisk
Modstandsmateriale.
Carl J.

Platinotypi, se Fotografi.

Platinsalmiak, se Platinklorid.

Platinsort er en meget fintdelt Form af
Platin, som faas ved at dryppe en Opløsning
af Platinklorid (Brintplatinklorid) i en kogende
Blanding af Kaliumhydroxyd og Glycerin. Det
kan ogsaa faas paa andre Maader. P. besidder
stor Absorptionsevne for Ilt; den saaledes
absorberede Ilt virker ved alm. Temp. stærkt
iltende. P. virker stærkt katalytisk ved en
Mængde kem. Processer.
(O. C.). M. M-r.

Platinspejl, Overtræk af Platin, navnlig paa
Glas. Platinet er uforanderligt i Luften; modsat
ved Kvægsølv- og Sølvspejlene lægges det paa
Glassets forreste Flade, Glasset bliver saaledes
kun Spejlets Underlag. P. fremstilles nu i
Reglen ved at paaføre den polerede og rensede
Glasplade en Blanding af Platinklorid, Alkohol
og Lavendelolie, hvorpaa Platinet fastbrændes
ved en Opvarmning i Muffel. Der anvendes ofte
sorte Glasplader. P. er særdeles holdbare, men
har p. Gr. a. Platinets abnorm høje Pris nu
vel næppe mere nogen praktisk Bet.
Carl J.

Platinsvamp, en graa svampet, porøs Form
af Platin, som faas ved Glødning af
Ammoniumplatinklorid. Det har Evne til at fortætte
Luftarter (særlig Ilt) paa sin Overflade. Det benyttes
derfor bl. a. i Döbereiner’s Fyrtøj. P.
virker katalytisk ved en Mængde kem. Reaktioner,
f. Eks. ved Iltningen af Svovldioxyd til
Svovlsyreanhydrid (se Svovlsyre og
Katalyse); det anvendes i Praksis ofte i Form af
Platinasbest. Ved Svejsning ved
Hvidglødhede lader P. sig sammenhamre til
kompakt Platin. Før den Tid, da man indførte
Smeltning af Platin i Teknikken, blev ofte
Platin fremstillet paa denne Maade.
(O. C.). M. M-r.

Platintraad trækkes som anden Metaltraad
(s. d.). Skal den være meget fin, kan man
forsølve den forud for de sidste Trækninger og
efter disse fjerne Solvet med Salpetersyre.
E. Su.

Platitude [-’ty.ðə] (fr.), Plathed,
Smagløshed.

Platkort (Søv.), Søkort, i hvilke Jorden er
fremstillet, som om den var en plan Flade.
Bruges kun over smaa Arealer saasom Havne,
Ankerpladser e. l.
C. B-h.

Platlask (Søv.). To Bjælker, der skal
forbindes i hinandens Forlængelse (laskes
sammen), skæres skraat af ved de sammenstødende
Ender; disse lægges over hinanden og
sammenholdes ved Bolte ell. Nagler, der drives igennem
hegge; er Bjælkernes Endeskraaninger dannede
som jævne Skraaplan, kaldes denne
Forbindelsesmaade for P.; er de derimod skaarne som
skraa Trappetrin, der griber ind i hinanden,
betegnes Forbindelsen med Navnet »hollandsk
Lask«
C. B-h.

Platlod (Søv., forældet), en Blyplade, der
lagdes over Skibskanonens Fænghul, naar den
Kanonlaas, hvormed Skytset paatændtes, ikke
var paaskruet.
C. B-h.

Platlæder, Benævelse for det til Seletøj og
Remme, dog ikke Drivremme, anvendte Læder,
noget sværere end Overlæder. Det fremstilles
væsentlig paa samme Maade som dette, baade
sort og gult.
K. M.

Plato, lat. Form af Navnet Platon.

Platocyanid, Platincyanyr, Pt(CN)2,
danner med Cyanbrinte Forbindelsen H2Pt(CN)4,
Brintplatocyanid, der ligesom,
Brintplatoklorid (se Platoklorid) er en Syre og
danner Salte. Kaliumsaltet, K2Pt(CN)4, danner
gule Prismer, der fluorescerer blaaligt.
Baryumplatocyanid, BaPt(CN)4,4H2O, der
fluorescerer grønligt og blaaligt, anvendes en
Del i Røntgenteknikken. Naar fintpulveriseret
Baryumplatocyanid drysses paa en med en
Gummiopløsning bestrøget Glasplade, vil en
saadan Skærm fluorescere meget kraftigt, naar
den rammes af Katodestraaler ell.
Røntgenstraaler.
M. M-r.

Platoklorid, Platinkloryre, PtCl2, kan
vindes som et brunt ell. blaagrønt Pulver ved
at ophede Brintplatinklorid til c. 250°; ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free