- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
243

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platou - Platov, Matvej Ivanowitsch - Platsilke - Platte - Plattenslager - Platten-Sø - Platter, Julius - Platte River - Platteværk - Platting - Plattnerit - Plattsburgh (By i U. S. A.) - Plattsburgh (Forstad til Mewcastle, Australien) - Plattsmouth - Plattysk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter indtrængende Anmodning fra de jur.
Studenter fortsatte han sine Forelæsninger i hele
Efteraarssemestret og et Par Maaneder ind i
Foraarssemestret 1921.
K. Ø.

Platov [p£a’tåf], Matvej Ivanowitsch,
Greve, russ. General og Ataman for de donske
Kosakker (1751—1818). Som 13-aarig Dreng
indtraadte P. i Kosakhæren, kæmpede med stor
Dygtighed i mange Felttog, bl. a. under
Suworow, og udnævntes 1801 til Generalløjtnant og
Ataman for de donske Kosakker. Han deltog
herefter i Kampene mod Napoleon, ganske
særlig 1812—14.
(B. P. B.). E. C.

Platsilke, se Garn, S. 439.

Platte (Germanisime for Plade), i
Bygningskunsten (og Snedkerhaandværket) en
retkantet Profil, saaledes som den især bruges paa
Plinten, Søjlefodens nederste Led, og paa den
klassiske Gesims’ Hængeplade (Geison, smlg.
Gesims). — I Keramikken (= fr. plat, tysk
P.) Plade ell. flad Tallerken af Porcelæn eller
Fajance, bestemt til Vægprydelse og forsynet
med Dekorationer og Indskrifter der minder
om en ell. anden hist. Mærkedag, en Udstilling
e. l., altsaa en moderne Form for Medailler.
De kbhvn’ske Porcelænsfabrikker begyndte
deres senere saa store Tilvirkning af Minde-P.
c. 1890.
C. A. J.

Plattenslager, en Person, der slaar Plader,
narrer Folk for Penge ved usandfærdige
Foregivender.

Platten-Sø, ungarsk Balaton (af slavisk
blato, Sump), den største Sø i Ungarn og i
Mellemeuropa, strækker sig i nordøstlig Retning
mellem Komitaterne Somogy, Zala og
Veszprim, har en Længde af 80 km, en Bredde af
30 km. Den ligger i en Højde af 104 m o. H.
og dækker med de tilstødende Sumpe et Areal
af 1320 km2. Dens Dybde beløber sig kun fra
4 til 11 m. P. Gr. a. de hyppige Storme er
Skibsfarten ringe. Kysterne er mod N. høje
med en Række vinbevoksede vulkanske Kegler,
mod S. flade og sumpede. Halvøen Tihany
skyder sig fra V. med stejle Bredder langt ind i
Søen og deler den i et mindre nordligt og et
større sydligt Bassin. Paa Halvøen findes det
1134 stiftede Benediktiner-Abbedi Tihany,
nordligere ligger Badestedet Füred.
(Joh. F.). N. H. J.

Platter, Julius, østerrigsk-schweizisk
Nationaløkonomi og Socialpolitiker, f. 27. Decbr
1844 i Tyrol, d. 22. Marts 1905, var 1877—79
Prof. i Statistik i Czernowitz, fra 1879 Prof. i
Statsvidenskaber i Zürich, først ved Univ.,
siden ved Polyteknikum. P.’s Undersøgelser
har navnlig omfattet socialpolitiske Spørgsmaal;
herom har han, overvejende i Tidsskrifter,
offentliggjort talrige Afh., der udmærker sig
ved vægtigt Indhold og sleben Form, ofte med
polemisk Tilsnit. Et Udvalg af dem foreligger
i »Kritische Beiträge zur Erkenntniz unserer
socialen Zustände und Theorien« (1894).
(K. V. H.). Sv. N.

Platte River [’p£ät-’rivə], se Nebraska
River
.

Platteværk, lille Valseværk af Staalskiver,
anvendes til at udplatte Guldtrækkertraad til
Lahn (s. d.).
Carl. J.

Platting (Søv.), fladt, flettet Tovværk, der
bruges om Bord til Surringer, Sejsinger o. l.
C. B-h.

Plattnerit (Brun Blyoxyd.
Tungblymalm), et sort halvmetallisk Mineral med
brum, Pulverfarve, tetragonal Krystalform og
meget høj Vægtfylde (8,5), bestaar af
Blydioxyd Pb O2 og findes ved Leadhills og
Wanlockhead i Skotland.
(N. V. U.). O. B. B.

Plattsburgh [’p£ätsbəg], By i U. S. A., New
York, ligger ved Vestsiden af Lake Champlain
og er af strategisk Vigtighed, da den behersker
Vejen fra New York til Montreal. P. har store
Kaserner og driver Træ- og Papirindustri. Den
er et vigtigt Sommeropholdssted. (1920) 10909
Indb.
G. Ht.

Plattsburgh [’p£ätsbəg], Forstad til
Newcastle, New South Wales, med Kulminer.
M. V.

Plattsmouth [’p£ätsma^uþ], By i U. S. A.,
Nebraska, ligger ved Missouri, nær Platte
Flodens Munding, er Jernbaneknudepunkt og har
Handel med Kvæg og Korn. (1910) 4287 Indb.
G. Ht.

Plattysk, dagligdags Navn for de
nedertyske Dialekter, dog med Udelukkelse af det
mellem- og nederfrankiske omkr. Nedre-Rhin.
Navnet P. skriver sig fra »das platte Land«,
idet det tales i hele det nordtyske Lavland fra
Hollands Grænse til Königsberg (dog med en
mellemtysk Enklave i Østpreussen) og
afgrænses mod S. af en Linie, der kan tænkes dragen
omtr. fra Solingen ell. Barmen mod ØNØ. til
Østpreussens Grænse imod Rusland. Grænsen
danner imidlertid hverken nogen lige Linie ell.
skarp Adskillelse; der findes hele Vejen
igennem indtil Posens Grænse mere ell. mindre
vage Overgange til de mellemtyske Dialekter,
der strækker sig i et bredt Bælte imod ØNØ.
fra Vogeserlandet til Böhmen og Schlesien.
Hovedforskellen imellem P. og Højtysk er, at
P. er urørt af de højtyske
Lydforskydninger (se Tyskland. »Sprog«). Endvidere
udviskes i P. Forskellen paa Dativ og Akkusativ,
og der mangler Omlyd i højtysk Forstand;
imidlertid kan der mange St., navnlig i
nyere Tid, spores Paavirkning af Højtysk, især
i det skrevne Sprog. De indbyrdes
Forskelligheder mellem de platlyske Dialekter er ikke
uvæsentlige, navnlig m. H. t. Vokalisationen;
de vigtigste af disse Dialekter er: Vestfalisk,
Kurhessisk, Hannoveransk, Holstensk (op til
Flensborg), Mecklenburgsk, Pommersk,
Brandenburgsk (Tysk »Markisen«), Preusisisk og den
mest omfattende af dem alle, Nedersachsisk.

Den ældste Form, under hvilken vi kender P.,
er det saakaldte Oldsachsisk, som røber
Hældning mod Oldengelsk (Angelsachsisk).
Mindesmærker er: det ældste kendte tyske Daabsløfte,
den navnkundige stavrimede Evangelieharmoni,
kaldet »Heliand« (nedskrevet af en westfalisk
Munk i 9. Aarh.) og nogle Interlinearversioner
af Salmerne. Sin rigeste Blomstring naaede P.
i det Middelnedertyske (13.—16. Aarh.), dog
ikke som Digtersprog, idet det Middelhøjtyske
saa godt som havde Monopol i denne
Henseende, og selv nedertyske Digtere brugte dette
Kunstsprog. Med Undtagelse af enkelte
Dramaer som »Spil van der Upstandinge«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free