Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platysma - Platææ - Plau - plaudite - Plauen - plausibel - plaustrum - Plautus, Titus Maccius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for denne, forløber lige under Halsens Hud, til
hvilken den er nøje fæstet, ned til den øverste
Del af Brystet ndf. Nøglebenet, hvor den hefter
sig til den store Brystmuskels Fascie. Ved visse
Bevægelser af Halsen ser man dens Omrids
tegne sig gennem Huden. — Denne Muskel maa
opfattes som en af de faa Rester, der hos
Mennesket er tilbage af det hos Pattedyrene i
Reglen stærkt udviklede System af
Hudmuskler, hvis Virkemaade man ofte kan iagttage
f. Eks. hos Hesten, idet det er ved deres Hjælp,
at den rynker sin Hud for at bortjage Fluer.
S. B.
Platææ, d. s. s. Plataiai.
Plau, By i den tyske Fristat
Mecklenburg-Schwerin ved Eldes Udløb af P.-Sø, har (1910)
4030 Indb. Maskin- og Dampkedelfabrikation,
Savskæreri og Skibsbyggeri.
(Joh. F.). O. K.
plaudite (lat.), »klap saa!«, den staaende
Opfordring til Publikum, hvormed de gl. lat.
Komedier ender.
H. H. R.
Plauen [’plau9n] (im Vogtland), By i
Sachsens Kreishauptmannschaft Zwickau, 36 km SV. f.
Zwickau, ligger for største Delen paa en
Højslette, ved venstre Bred af Elster og ved
Jernbanelinierne Leipzig—Hof, Reichenbach—Eger
og Gera—Weischlitz og har (1922) 104918 Indb.
P. har en kat. og 4 evang. Kirker, hvoriblandt
Johannes-Karken (genopbygget 1556), samt et
gammelt højtliggende Slot (Hradschin), og er
Sæde for en Landret med 2 Kamre for
Handelssager, et Handels-, et Erhvervskammer og en
Filial af Rigsbanken. Der findes et Gymnasium,
et Seminarium, en Industri- og en
Handelsskole. P. er en af de vigtigste Fabrikbyer i
Sachsen og hele Tysklands Midtpunkt for
Væveri af hvide Bomuldsvarer (1911 udførtes for
17,3 Mill. Rmk.), Gardiner og Konfektionsvarer;
endvidere findes Musselinfabrikation, Bomulds-
og Vigognespinderi, Farveri, Maskin- og
Cementvarefabrikation. P. er sandsynligvis
grundlagt af Sorberne og nævnes 1122 første Gang.
Navnet afledes af slavisk Plawe,
»Oversvømningsomraade«. P. tilhørte en Gren af Huset
Reuss, til det 1559 tilfaldt Kursachsen. Ved
indvandrede Schweizere blev Bomuldsindustrien
grundlagt i 16 Aarh.
(Joh. F.). O. K.
plausibel [pla^u-] (lat.), værdig til Bifald,
antagelig, rimelig.
plaustrum (lat.), hos Romerne: en to- ell.
firhjulet Fragtvogn ell. Arbejdsvogn.
H. H. R.
Plautus, Titus Maccius, rom.
Komediedigter, f. i Sarsina i Umbrien i Midten af 3.
Aarh. f. Kr., d. i Rom 184. Han blev i sin
Ungdom Tjener hos et Skuespillerselskab i
Rom; senere gav han sig af med
Handelsforretninger; men da han satte sin Formue til,
maatte han tage Arbejde hos en Møller. Her
fandt han Lejlighed til i sin Fritid at digte
Komedier, som han fik opført ved de offentlige
Fester i Rom, og de gjorde saa stor Lykke, at
han kunde opgive sin Tjeneste i Møllen og
alene hengive sig til Digtervirksomheden. P.’s
Komedier hørte til den Klasse Skuespil, som
Romerne kaldte palliatæ, d. e. de var oversatte
ell. bearbejdede efter det Græske. De
Originaler, som P. benyttede, tilhørte den yngre
attiske Komedie, og da de derhen hørende
Værker nu alle er tabte, beror vort Kendskab til
dem netop for en stor Del paa P. De Digtere,
hvis Værker han tog til Mønstre, var især
Filemon, Menandros og Difilos; ofte er vi dog ikke
i Stand til at angive, hvorfra P. har taget sit
Stof. Men Behandlingen er i Reglen meget fri,
og P. omtaler ofte romerske Forhold og
skildrer sine Personer i Overensstemmelse med de
Iagttagelser, han selv havde gjort bl. sine
Omgivelser. P., som selv var udgaaet af Folkets
brede Lag, vidste nok, hvad Slags Skæmt det
store Publikum mest yndede, og hans Løjer er
ofte temmelig grovkornede. Men han raader i
over en uimodstaaelig komisk Kraft, der
lægger sig for Dagen saavel i Skildringen af
Karaktererne, hvoraf de lavere, som Slaver og
Snyltegæster, i Reglen lykkes ham bedst, som
i Fremstillingen af de forsk. Situationer. Der
er altid Liv og Fart i Udviklingen; Sproget er
jævnt og naturligt. Da P.’s Komedier hører til
det ældste af den opbevarede lat. Litteratur,
har de ogsaa i rent sproglig Henseende stor
Interesse for os. Sproget afviger betydelig fra
den senere, klassiske Form, og Versene er
byggede med langt større Frihed, end de senere
rom. Digtere tillod sig.
P.’s Komedier vedblev at opføres i Rom
længe efter Forfatterens Død. Men ved de
senere Opførelser hændte det ofte, at de
undergik Forandringer ell. forsynedes med
Tilføjelser, især Prologer, saa at det for Eftertiden
ikke er ganske let at afgøre, hvordan deres
opr. Skikkelse har været. Desuden hændte det,
at ogsaa Komedier af andre Forfattere kom til
at gaa under P.’s Navn. Men allerede Oldtidens
Forskere søgte at udsondre disse. Den rom.
Grammatiker Varro delte alle de plautinske
Komedier i tre Grupper: de afgjort ægte, de
tvivlsomme og de uægte. Til den første Gruppe
hørte 21, og disse er paa een nær (Vidularia)
blevne opbevarede til vor Tid. Deres Titler er:
Amphitruo, Asinaria, Aulularia, Captivi,
Curculio, Casina, Cistellaria, Epidicus, Bacchides,
Mostellaria, Menæchmi, Miles gloriosus,
Mercator, Pseudolus, Poenulus, Persa, Rudens, Stichus,
Trinummus og Truculentus. De fleste Komedier
er Intrigestykker, hvis Stof er hentet fra
Hverdagslivet. Kærlighedshistorier, strenge Fædre,
der narres af en listig Slave, forbyttede Børn
o. l. spiller en stor Rolle i Stykkerne. Enkelte
af dem har dog et mere alvorligt Indhold, som
Captivi (»Krigsfangerne«) og Trinummus
(»Skatten«). En Særstilling indtager Amphitruo, hvis
Stof er taget fra Mytologien, men behandlet
med stor Kaadhed. Fra P. har senere Digtere i
stort Omfang taget Stoffet til deres Komedier,
men saaledes, at de har stillet sig lige saa frit
som P. selv over for deres Forbilleder. Det
kan saaledes nævnes, at Molière i Amphitryon
og L’Avare har taget Stoffet fra P.’s Amphitruo
og Aulularia, og Holberg i »Abracadabra« og
»Diderich Menschenskræk« fra P.’s Mostellaria
og Pseudolus, og desuden er i andre Stkr
mange enkelte Scener ell. Personer laante fra
P. Endelig har Shakespeare i sin Comedy of
erros bearbejdet P.’s Menæchmi.
Udgaver af P.’s Komedier er bl. a. leveret af
Gronovius (Leyden 1664 og oftere), Bothe (4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
