Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plebiscit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forslag, som derimod Danmarks, Ruslands og
Østerrigs Befuldmægtigede bestemt modsatte
sig. Konferencen opløstes derefter, og ved
Freden i Wien 30. Oktbr 1864 afstodes ogsaa det
danske Slesvig uden P. Napoleon III
foranledigede imidlertid Art. V indsat i Pragfreden af
23. Aug. 1866 mellem Preussen og Østerrig, der
herved overdrog Preussen de Rettigheder, det
ved Wienfreden havde erhvervet over Slesvig
og Holsten, men saaledes, at Befolkningen i
Slesvigs nordlige Distrikter skulde forenes med
Danmark, naar den ved fri Afstemning
tilkendegav Ønske derom. Denne Bestemmelse stod for
Danskheden i Nordslesvig som det uindfriede
Løfte om en Genforening med Moderlandet,
hvortil den satte sine Forhaabninger, ogsaa efter
at Art. V var ophævet. Ganske bortset fra, at
der i Pragfreden ikke var fastsat nogen Frist
for P.’s Afholdelse, maa det fra et folkeretligt
Synspunkt sikkert erkendes, at Art. V hverken
gav Danmark ell. Befolkningen i Nordslesvig
nogen formel Ret til at kræve en Afstemning
iværksat. En saadan Ret var kun tillagt
Østerrig, der ingen Interesse havde af at gøre den
gældende, og som snart opgav den (1878).
Uden for Europa har P. kun sjældent været
anvendt. Den dansk-amerikanske Traktat af 24.
Oktbr 1867 om Afstaaelsen af Skt Thomas og
Skt Jan indeholdt et Forbehold om P., som
ogsaa fandt Sted, men Traktaten blev forkastet
af Rigsdagen og derfor ikke ratificeret.
Afstaaelsestraktaten af 4. Aug. 1916 foreskrev derimod
ikke noget P. paa Øerne, og den
Folkeafstemning, der i H. t. L. af 30. Septbr 1916 afholdtes
i Moderlandet, var intet P. i folkeretlig
Forstand. I Medfør af Art. 1 i Traktaten af 10.
Aug. 1877, hvorved Sverige genafstod den
vestindiske Ø Skt Barthélemy til Frankrig,
afholdtes et P. paa Øen, hvis Beboere enstemmigt
udtalte sig for Afstaaelsen. Iflg. Art. 3 i
Ancotraktaten af 20. Oktbr 1883 skulde der efter
10 Aars Forløb afholdes et P. i de af
Chile erobrede peruvianske Landsdele Tacna
og Arica, en Bestemmelse, der ikke kom til
Udførelse, og som gav Anledning til langvarig
Strid mellem de to Lande, der først 20. Juli
1922 overdrog Nordamerikas Præsident at
afgøre Sagen ved Voldgift.
Folkeafstemningen i Norge 1905 til Gunst for
Opløsningen af Unionen med Sverige var et P.
af halvt folkeretlig, halvt statsretlig Art. Dette
gælder ogsaa den eventuelle Afstemning, der
omtales i § 18 i den dansk-islandske
Forbundslov af 30. Novbr 1918.
De Bestemmelser om P., der findes i nogle
af Fredstraktaterne efter Verdenskrigen, kan
ligesom enkelte andre iflg. særlig Overenskomst
stedfundne P. til Dels føres tilbage til den af
Præsident W. Wilson proklamerede »Folkenes
Selvbestemmelsesret«. Medens Alsace-Lorraines
Genforening med Frankrig i H. t.
Versaillestraktaten af 28. Juni 1919 trods den tyske
Regerings Protest ikke var knyttet til noget P., idet
man ansaa Befolkningens Vilje for tilstrækkelig
tydeligt tilkendegivet, foreskriver Traktaten P.
i fl. af de andre til Tyskland hørende Landsdele,
om hvis Afstaaelse den handler, nemlig Eupen,
Malmédy, Saaromraadet, Slesvig, Østpreussen
og Øvreschlesien. I Eupen og Malmédy, der
afstodes til Belgien, havde Beboerne en vis
Tid Adgang til under belg. Kontrol at skrive
sig paa Lister til Fordel for Tyskland. P. i
Saar skal først finde Sted 1935. — Stemmeret i
de to slesvigske Zoner, der inden Afstemningen
var rømmet af tyske Tropper og Myndigheder,
havde enhver 20-aarig Mand og Kvinde, der
enten var født i Afstemningsomraadet eller
havde været bosat der fra før 1. Jan. 1900 ell.
havde mistet denne Bopæl ved Udvisning. P. i
1. Zone 10. Febr 1920 gav 75400 Stemmer for
Danmark og 25300 for Tyskland, medens
Afstemningen 14. Marts i 2. Zone, hvor Resultatet
skulde opgøres kommunevis, gav 12800 danske
og 51700 tyske Stemmer. 1. Zone tilkendtes
derefter Danmark, 2. Zone Tyskland, et Resultat,
hvorom en tysk Forf. bemærker, at vi her for
første Gang i Historien har at gøre med et
virkeligt P., der giver et omtrentligt Udtryk
for Befolkningens Vilje og den nationale
Deling. — P. i Østpreussen, der under Kontrol af
en lgn. international Kommission som i Slesvig
afholdtes kommunevis i to Zoner 11. Juli 1920,
gav overvældende Flertal for Tyskland. — Da
P. i Øvreschlesien viste tysk Flertal i mange
Kommuner, men polsk i andre, anbefalede
Folkeforbundsraadet (12. Oktbr 1921) en Deling
af Øvreschlesien og en Rk. økonomiske
Overgangsbestemmelser, som godkendtes med
uvæsentlige Ændringer.
Det eneste i Fredstraktaten med Østerrig af
10. Septbr 1919 fastsatte P. fandt Sted i
Klagenfurtdistriktets 1. Zone 10. Oktbr 1920 og gav
østerr. Flertal, hvorfor P. i Distriktets 2. Zone,
der var under jugoslavisk Okkupation,
bortfaldt iflg. Traktaten, og begge Zoner tilkendtes
Østerrig. I Fredstraktaterne med Ungarn og
Bulgarien var intet P. fastsat.
At P. endnu langtfra er en folkeretlig
nødvendig Betingelse for Gyldigheden af en
Landafstaaelse, fremgaar af talrige Eksempler ogsaa
fra den nyeste Tid, hvorved dog bør erindres,
at Befolkningens Vilje kan give sig til Kende
paa anden Maade end gennem formelig
Afstemning. Saaledes er Tschekkoslovakiet væsentligt
en Genoprettelse af det gl. Böhmen, og
Jugoslaviens Grænser følger saa vidt muligt
Sproggrænsen, medens det tyske Tyrols Afstaaelse
paa Trods af Befolkningens Protest kun
bundede i Ønsket om at give Italien en naturlig
Alpegrænse. End mindre er det anerkendt, at
en Befolkningsdel har Krav paa at blive forenet
med en anden Stat, blot fordi dens Flertal
ønsker det. Vorarlberg i Østerrig erklærede sig
saaledes uafhængigt 3. Novbr 1918 og krævede
11. Maj 1919 med over 45000 Stemmer mod 11000
at blive forenet med Schweiz, men St
Germaintraktatens Art. 27 opretholdt udtrykkeligt den
gl. schweizisk-østerrigske Grænse. Ej heller
førte Ålændingenes Ønske om Forening med
Sverige til nogen Afstaaelse, skønt 96 % af
Øernes Befolkning 5. Juli 1919 udtalte sig
derfor. I Kravet om P. ligger kun, at en
territorial Overdragelse ikke iværksættes mod
Flertallet af den paagældende Befolknings Ønske.
Endvidere maa kræves, at et P. finder Sted
under upartisk (international) Kontrol, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
